GRIB AKTIVT IND I HISTORIEN
– Gå med i LaRouches internationale ungdomsbevægelse!

Af Simon Jensen &
Feride Istogu Gillesberg


Verdens tilstand kræver, at de nulevende individer tænker langsigtet og handler på de kommende generationers vegne. Vi lever i en degenereret, småtskåret kultur, præget af egoisme og moralsk forfald. Dens åbenbare mangler udfordrer unge med et åbent sind til at påtage sig ansvaret for fremtiden og gribe ind for at skifte kursen i retningen af sandhedssøgen og retfærdighed.
I sin internet-transmitterede tale fra Washington i september 2005 udtalte den amerikanske statsmand og økonom Lyndon H. LaRouche, at »Finanskrakket, som du har ventet på, er kommet«, og at George W. Bush’ dukkefører, vicepræsident Dick Cheney, med sit vedvarende pres for et atomart angreb på Iran, truer med at udløse en ukontrollerbar kædereaktion af asymmetrisk krigsførelse, der vil sprede kaos og krig overalt på planeten.
Disintegrationen af det nuværende håbløst bankerotte finanssystem truer samtlige nationers eksistensgrundlag. Der er en akut fare for, at vi ikke blot oplever en gentagelse af 30’ernes fascisme og nazisme, men en ny mørk tidsalder, som den Europa oplevede efter det 14. århundredes store finanskrak.
Om vi kommer lykkeligt igennem den skæbnesvangre kommende tid og sikrer de kommende 50 års politiske og økonomiske udvikling, afgøres af, om der er unge, tænkende individer, der påtager sig denne mission. Det gør vi i LaRouche Youth Movement (LYM), LaRouches Ungdomsbevægelse, ligesom unge europæere og amerikanere gjorde det under den amerikanske uafhængighedskrig, der skabte et frit og suverænt USA – og indgød verden håb om en fremtid som frie selvstændige borgere, ikke slaver for et feudalt oligarki.
I LYM vægter vi skabelsen af en fremtid for verdens nulevende befolkning og de kommende generationer højere end vores egen karriere og ambitioner.

LYM’s begyndelse i USA

I de seneste årtier har Lyndon LaRouche, først med unge studerende fra 60’ernes ungdomsoprør i organisationen ICLC og derefter med Schiller Instituttet fra 1984, kæmpet for at skabe en ny, retfærdig økonomisk verdensorden, og få genoplivet Franklin D. Roosevelts politik i USA. I erkendelse af at ingen politisk bevægelse har en fremtid uden en ungdomsbevægelse, der både mobiliserer nutiden og sikrer et fremtidigt politisk lederskab, skabtes med LaRouches hjælp en ungdomsbevægelse i Los Angeles, Californien, i 2000.
I takt med at den voksede til, både intellektuelt og antalsmæssigt, greb LYM mere og mere kraftfuldt ind på de amerikanske uddannelsessteder, på gader og torv, og i det amerikanske politiske liv. I sommeren 2004 intervenerede 100 medlemmer af LYM i Det demokratiske Partis partikonvent i Boston, der skulle vælge den demokratiske præsidentkandidat og fastlægge partiets valgprogram. Kredse i Det demokratiske Parti omkring finansmanden Felix Rohatyn og Democratic Leadership Council, der hader Roosevelt-traditionen og Lyndon LaRouche, forsøgte at forhindre en politisk debat og sørge for, at partiet fortsat blot ville være en billig kopi af det republikanske.
I direkte samarbejde med LaRouche greb de 100 medlemmer fra LYM ind i diskussionen i Boston. De var overalt. De stod udenfor konventet og sang Bachs motet Jesu Meine Freude. De var på hotellerne, sang skægge politiske sange i metroen og delte pamfletter ud på partikonventet. Overalt var de tilstede og diskuterede de store påtrængende og forsømte problemer, som specielt de fattige og svage i USA har, og som ikke var med i den officielle diskussion på konventet. Titusinder kopier af LaRouches programforslag for partiet blev delt ud og læst.
Som et resultat af LYM’s indsats mente mange i Det demokratiske Parti, inkl. ledende folk som f.eks. den tidligere præsident Bill Clinton, at Det demokratiske Parti måtte skifte kurs og begynde at lytte til og samarbejde med LaRouche og LYM. Kerry-kampagnen begyndte derefter så småt at kæmpe, men desværre for lidt og for sent i valgkampen. Bush kunne tiltuske sig en ny præsidentperiode.

LYM vokser ud i verden

Men LaRouche og LYM havde fået placeret sig som Det demokratiske Partis hjerte og sjæl, som det senere skulle vise sig, da LYM var de eneste, der forsøgte at forhindre Arnold Schwarzeneggers magtovertagelse i Californien, og bagefter inspirerede Det demokratiske Parti til med held at stoppe Bush-administrationens forsøg på at privatisere Social Security, den offentlige amerikanske sygesikring og folkepension.
Siden er LYM vokset og har spredt sig i USA og resten af verden. Den opererer over hele USA fra kontorer i San Francisco, Seattle, Houston, Boston, Detroit og Washing­ton D.C. Der er også medlemmer i Mexico, Argentina, Filippinerne, Australien, Frankrig, Tyskland, Sverige og her i Danmark.
I Californien sidder LYM-medlemmer i dag på tillidsposter i Det demokratiske Parti og har dannet »The F.D.R. Legacy Club«, Franklin D. Roosevelts Mindeklub, for at bringe Det demokratiske parti tilbage til FDR-traditionen og kampen for at sikre det almene vel. I Texas har Lakesha Rogers fra LYM, på opfordring fra kredse i Det demokratiske Parti, kandideret til formandsposten for Demokraterne i Texas. LYM deltager og intervenerer netop nu aktivt ved Det demokratiske Partis delstatskonventer og mobiliserer i Den amerikanske Kongres for LaRouches forslag til en nødlovgivning, der kan redde den amerikanske bilsektor og reorganisere den til at genopbygge USA’s og verdens økonomi.
Værktøjsmaskinekapaciteten i den amerikanske bilindustri er blot en skygge af tidligere tiders formåen, men er et afgørende redskab, hvis drømmen om en ny international “New Deal” skal blive til virkelighed (se The U.S. Economic Recovery Act of 2006 på www.larouchepac.com).
I Europa har LYM for tiden kontorer i Berlin, Paris og Leipzig. Her i Danmark er LYM at finde på Schiller Instituttets kontor, men vi befinder os mest i Berlin og Paris, for her står slaget om Europa lige nu. Det er her det bliver afgjort, om Europa, ligesom i 30’erne, vil vælge en fascistisk løsning på den internationale økonomiske krise, eller om vi følger den Roosevelt-lignende politik, LaRouche har fremlagt for USA og Europa. En Roosevelt-inspi­reret genopbygningspolitik for verden, hvor Europa via Berlin knyttes til Asien med Den eurasiske Landbro, og hvor det nuværende suprana­tio­nale EU erstattes af et samarbejde mel­lem suveræne nationer. Erstatter vi den primitive, dyriske konkurrence med et samarbejde for det almene vel, kan hele verdens befolkning få en ordentlig fremtid. Derfor er vi at finde midt i kampens hede i Berlin.

Politisk lederskab.

»Gid du må leve i interessante tider.« Sådan lyder et urgammelt kinesisk ordsprog, der dårligt kunne passe bedre, end på dagens verden. Katastrofer og sammenbrud af kulturer har tidligere i verdenshistorien ført til perioder med kreativitet og revolutionære, produktive fremskridt. Finanskrakket, der blev udløst i 1340’ernes Europa af Bardi og Peruzzi-bankhusenes sammenbrud, ledte efterfølgende til Den sorte Død, hvor halvdelen af Europas befolkning bukkede under. Til gengæld banede krisen vej for Den italienske Renæssance med tænkere som Nikolaus Cusanus, Leonardo da Vinci, Luca Pacioli etc. De lagde fundamentet for den moderne europæiske nationalstat og skabte derigennem det afgørende historiske brud med årtusinders feudalvælde. Vi behøver ikke at gentage historien. Lad os denne gang undgå den mørke tidsalder og nøjes med renæssancen!
Hvordan uddannes kommende ledere i tider som vores, hvor de eksisterende tankesystemer og værdinormer har spillet fallit? Kan vi basere os på udenadslære og formelle løsningsmodeller, når traditioner og samfundsmønstre i stigende grad går i opløsning? Hvad vil det egentlig sige at tage politisk lederskab?
LaRouches uddannelsesplan for LYM har til formål at skabe et lederskab af unge, der tager sit liv alvorligt, og tilegner sig kundskab og indsigt om de historiske opdagelser, der ligger til grund for moderne videnskab og fysisk økonomi. Det er en udfordring, der kræver, at man bliver dus med verdenshistoriens største tænkere. Derfor studerer vi bl.a. Platon, Kepler, Leibniz, Gauss, Riemann, Vernadskij og LaRouche. De har alle lavet afgørende opdagelser, der bragte menneskeheden fremad, ud fra en forståelse af, at universet er dynamisk og foranderligt – ikke dødt og statisk, som de fleste af vor tids økonomer, politikere og professorer mener. Vi mennesker er en aktiv og indflydelsesrig kraft i universet.
I takt med at vi i LYM tilegner os ny indsigt, videregiver vi den til vore omgivelser. Vi er både studerende og lærere på en gang. Samtidig ønsker vi at tage ansvar for de nye opdagelser, der er nødvendige for at opretholde og videreudvikle sam­fun­det. Det er i processen af at finde og forstå nye fysiske principper, at vi skaber de teknologier, der er nøglen til at sikre menneskeheden en stadigt forbedret levestandard. Det er også grundlaget for den fysisk-økonomiske videnskab, LaRouche udfordrer ungdomsbevægelsen til at mestre.

Behersk videnskab og kunst

LaRouche har særligt fremhævet LYM-medlemmernes beherskelse af Carl Gauss´ skrift om »Algebraens Fundamentalsætning« fra 1799 og Johann Sebastian Bachs kompositionsmetode som grundlaget for en ny renæssance. Beherskelsen af Gauss’ skrift indgår i at tilegne sig en rigorøs videnskabelig metode – den form for sokratisk sandhedssøgen, som ligger bag opdagelsen af nye universelle fysiske principper.
Inden for den klassiske kultur er Johan Sebastian Bach grundlæggeren af videnskabelig flerstemmig komposition. Vi arbejder derfor på at mestre bel canto-metoden, dvs. at gennemgå en kreativ opdagelsesproces, hvor vi opnår en selvreflekteret beherskelse af smuk bel canto-sang og Bachs kontrapunktsprincipper. Samtidig bringer vi sangen ud på gaden for at skabe optimisme i befolkningen. I fattige områder, hvor folk har mistet håbet om forandring og en bedre fremtid, uddeler vi store mængder materiale i forbindelse med vores politiske organisering, mens vi, via denne klassiske flerstemmige komposition, kommunikerer idéen om næstekærlighed direkte.
Vi kan ikke løse de problemer menneskeheden står overfor uden at forstå videnskab. Men samtidig behøver vi store og smukke tanker og ideer fra kunsten, der kan nære vores ånd og sjæl og gøre os til hele mennesker. Mennesker, der har den passion og næstekærlighed der skal til, for at vi kan lykkes med at bevæge vore medmennesker og forandre verden og historien. Når vi placerer vores identitet i denne ægte opdagelseskunst og den opofrende næstekærlighed, som har bragt menneskeheden fremad, er vi i stand til at opløfte menneskeheden og sikre en bedre fremtid for de kommende generationer.
Se dig selv som et historisk individ. Kontakt LYM i København (på 25 12 50 33 eller 35 43 00 29) og besøg den europæiske ungdomsbevægelse i Berlin, hvor kampen for Europas og menneske­he­dens fremtid netop nu foregår.

 

 

 

 

LYM i Staden
LYM i København

LYM i Washington
LYM i Washinton i dialog med Lyndon LaRouche

LYM i Berlin
LYM i Berlin, synger her "Jesu meiner freude," ledet af Jessica Tremblay .