Helga Zepp-LaRouche fornyer sin opfordring
til dannelsen af et Nyt Bretton Woods

Helga Zepp-LaRouche
Stifter og formand for Schiller Instituttet i Europa


Schiller Instituttets stifter og internationale præsident, Helga Zepp-LaRouche, har udsendt en ny appel til verdens politiske ledere om etableringen af et nyt finanssystem, et Nyt Bretton Woods. Allerede i 1997 og igen i 2000 blev lignende opfordringer på Helga Zepp-LaRouches initiativ cirkuleret internationalt og fik støtte fra tusinder af ledende personligheder, heriblandt tidligere statsledere, parlamentsmedlemmer, fagforeningsledere, erhvervsfolk, jurister, kirkeledere, militærfolk m.fl. Nedenstående appel vil blive distribueret over hele verden, og underskrivernes navne vil blive offentliggjort på Internettet og i udvalgte aviser.

»Alan Greenspans nyligt afgåede føderalbankdirektion pyntede åbenlyst på tallene, da den begravede rapporten over M3-pengemængden, og formålet var helt klart at skjule det faktum, at den nuværende hastighed, med hvilken verdensmarkedspriserne på de primære råvarer stiger, har fanget hele verden i den samme form for »mindste aktion«-lignende hyperinflationskurve, som ramte Weimar-Tyskland i andet halvår af 1923. En sammenligning af de nuværende vækstrater i prisstigningerne på de primære råstoffer med det tilsvarende mønster for Tyskland i 1923 peger på sandsynligheden for, at verdens finanssystem, med den nuværende økonomiske politik i USA og Europa, vil nå et punkt, hvor betalingssystemet bryder sammen, senest i september 2006, hvis ikke tidligere.« Således skrev Lyndon LaRouche i sin prognose den 20. april 2006.
Når Lyndon LaRouche udsender en prognose, vækker det sædvanligvis betydelig opmærksomhed blandt kompetente økonomer og finanseksperter, fordi LaRouche beviseligt er den eneste økonom, der de seneste årtier har fået ret, mens alle hans kritikere er blevet aldeles miskrediteret.


Denne gang ramte hans analyse den politiske elite i Washington og andre steder som en bombe. Det skyldes, at ligheden mellem de accelererende prisstigninger på de vigtigste råstoffer og hyperinflationen i 1923 er så indlysende, at de sædvanlige mekanismer til fortrængning af virkeligheden ikke længere virker.
Lederne af verdens centralbanker er blevet fanget i et dilemma, de ikke kan slippe ud af: Hvis de viderefører Greenspans finanspolitik fra de seneste 19 år, med fortsatte likviditetsudvidelser gennem derivater og bankernes, pensionskassernes og diverse hedge- og kapitalfondes vilde spekulationsaktiviteter, vil konsekvenserne for verdenssamfundet blive katastrofale. De fattigste blandt verdens befolkning vil blive ramt hårdest, og middelklassen vil blive frarøvet dens opsparing. Hvis staten heller ikke længere kan finansiere sine aktiviteter vil hele samfundet synke ned i kaos. Resultatet vil blive et sammenbrud og et tilbagefald til en ny mørk tidsalder.
For at undgå de helt uacceptable konsekvenser for befolkningerne, som et ukontrolleret sammenbrud af verdens finanssystem ville udløse, kræver vi, de nedenstående underskrivere, at der her og nu indkaldes til en hastekonference, der skal have til formål at etablere et nyt globalt finanssystem, der har sit forbillede i det system, præsident Franklin D. Roosevelt tog initiativ til i Bretton Woods, 1944.
Vi, de nedenstående underskrivere, henviser desuden til, at Italiens parlament har taget LaRouches forslag op, og i en resolution, dateret den 6. april 2005, opfordret den italienske regering til at tage initiativ til at få samlet »en international konference, på stats- og regeringsniveau, med det formål globalt at fastlægge et nyt og mere retfærdigt finans- og betalingssystem.«
En sådan gennemgribende reorganisering er endnu mere påkrævet i dag, end den var dengang, men mulighederne for at føre den ud i livet er også vokset tilsvarende. Det skyldes en af historiens ironier: Da Sovjetunion begyndte at gå i opløsning i 1991, besluttede den daværende præsident George Bush’ neokonservative regering at omdanne den amerikanske republik til et imperium i henhold til »Projektet for et Nyt Amerikansk Århundrede«. Denne »magtdoktrin« hvilede på en hensigtserklæring om, at intet enkelt land, eller gruppe af lande, skulle få lov til at true USA’s dominerende stilling, hverken politisk, økonomisk eller militært.
Men nu har de neokonservative i Bush/Cheney-regeringen, med deres amerikanske enegang og en sikkerhedspolitik baseret på præventiv krigsførelse og regimeskifter, fremtvunget og fremskyndet et øget politisk samarbejde blandt landene i Eurasien og i Latinamerika, et samarbejde det ellers ville have taget årtier at opbygge. En lang række statsoverhoveder fra betydningsfulde lande har gjort det klart, at de har besluttet at forsvare deres befolkningers almene vel imod de overgreb, som finansinstitutionerne begår i globaliseringens hellige navn. Derfor er chancerne for at få spørgsmålet om en ny økonomisk verdensorden på dagsordenen større end nogensinde.
Det ville dog være en farlig illusion at tro, at man kunne gennemføre en effektiv reorganisering af verdens bankerotte finanssystem udenom, eller imod, USA. Derfor erklærer vi, de nedenstående underskrivere, os som tilhængere af et samarbejde med det »virkelige« USA, der er i Den amerikanske Revolutions og Uafhængighedserklæringens tradition, det USA, som er forbundet til navne som Alexander Hamilton, John Quincy Adams, Abraham Lincoln, Franklin D. Roosevelt og Martin Luther King, og som i dag er inspireret af Lyndon LaRouche. USA må og skal tage del i et nyt principfællesskab blandt suveræne republikker, som alle er forbundet gennem deres fælles ansvar for menneskeheden.
For at rette op på de fejltrin, som har været resultatet af de seneste 40 års paradigmeskifte, frem for alt siden præsident Richard Nixons afskaffelse af fastkurssystemet i 1971, som efter Sovjetunionens opløsning ledte til en uhæmmet globalisering og vore dages brutale »gribbekapitalisme«, må vi gennemføre følgende politiske tiltag:

Konferencen for et Nyt Bretton Woods vil således vedtage:


  1. Umiddelbar gennemførelse af et fastkursvalutasystem.

  2. Forbud imod derivatspekulation gennem en aftale blandt regeringerne.

  3. Iværksættelsen af en omfattende reorganisering eller rettere udskydelse af den internationale gældsbyrde.

  4. Etableringen af nye kreditlinier ved hjælp af udstedelsen af statskreditter, som foreskrevet af Alexander Hamilton i Det amerikanske Systems tradition, hvilket vil gøre fuld produktiv beskæftigelse mulig gennem investeringer i grundlæggende infrastruktur og teknologisk genopbygning.

  5. Fuld udbygning af Den eurasiske Landbro, fundamentet for en genopbygning af verdensøkonomien, der ikke alene vil være en vision for skabelsen af økonomiske mirakler, men også blive en fredsskabende struktur for det 21. århundrede.

  6. En ny fredstraktat, i ånden fra »Den westfalske Fred« 1648, der garanterer alle nationers adgang til og udvikling af råstoffer over de næste 50 år eller mere.


Vi, de nedenstående underskrivere, er alle af den overbevisning, at »globaliseringen« med dens brutale gribbekapitalisme økonomisk, finansielt og moralsk har spillet fallit. I dens sted må vi atter sætte mennesket i centrum, og økonomien må først og fremmest tjene det almene vel. En ny økonomisk verdensorden må garantere hele menneskehedens umistelige rettigheder overalt på denne planet.

Underskrevet (Alle underskrifter til dags dato kan læses på www.bueso.de.):
Helga Zepp-LaRouche, Schiller Instituttets stifter og internationale præsident, formand for partiet Bürger-rechtsbewegung Solidarität, Tyskland.
Tom Gillesberg, formand for Schiller Instituttet i Danmark