Schweizisk forfatter Gian Trepp: Vor anti-oligarkiske tradition er grundlaget for Glass-Steagall

Printervenlig versionPrintervenlig versionSend by emailPDF versionPDF version

 

LaRouchePAC, 16. oktober 2013 – Den schweiziske forfatter af bøger og journalist, Gian Trepp, opfordrede schweiziske ledere til at holde sig til den schweiziske, anti-oligarkiske, historiske tradition som grundlag for en bankreform à la Glass-Steagall. Trepp responderede på en artikel i den schweiziske finansavis Neue Zürcher Zeitung af chefen for Cantonal Bank Federation, Urs Mueller, som var fortaler for »en tosidig tilnærmelse for bankreguleringer«. Dette er OK, skrev Trepp på sin blog, men det betyder, at banker skal reformeres »ud fra et standpunkt om et bankopdelingssystem«. Ukontrollerede risici hos UBS (Union Bank of Switzerland) og Credit Suisse må adskilles geografisk og strukturelt.«

I stedet siger prof. Mueller: Mere regulering for store banker, som er internationalt aktive, og mindre for kantonale banker, som er nationalt aktive. Dette er forkert, siger Trepp, fordi det ville gøre det muligt for kantonale banker at blive investeringsbanker.

Roden til prof. Muellers fejltagelse ligger i den mangelfulde »traditionelle, liberale, schweiziske regulering«, siger Trepp. Den »liberale« revolution fra 1848 er kun ét element af den schweiziske nationalidentitet. To andre datoer er vigtige: 1291 og 1918.

For ikke-schweizere følger her et kortfattet sammendrag:

Den schweiziske nation fødtes i 1291, da tre kantoner forenedes for at grundlægge en føderal stat, idet de herved vandt den frihed tilbage, som de oprindelig havde fået af Kejser Friedrich II Hohenstauffen, og som Habsburger-kongen siden stjal. Det Føderale Charter, eller Bundesbrief, fra 1291, der indeholder grundlaget for en forfatningsmæssig stat, anses, sammen med den senere Rütli Ed og med legenden om Wilhelm Tell, som han hyldedes af Friedrich Schiller, i dag for at repræsentere den schweiziske nations grundlæggende idéer. Sammenslutningen af tre kantoner, som havde kæmpet en grusom krig mod hinanden, udgør en mini-Westfalsk udvikling længe før Den Westfalske Traktat. De krigsførende parter indså, at der kun kunne findes en løsning, hvis den tidligere fjende blev partner.

I 1918, under første Verdenskrigs slutfase og i kølvandet på den dødbringende influenzaepidemi, som decimerede befolkningen, fejede en generalstrejke hen over Schweiz. Strejken blev sluttelig standset, men den tvang regeringen til at introducere indrømmelser vedr. arbejder- og civile rettigheder, som universel stemmeret, 48-timers arbejdsuge, fagforeningsrettigheder osv.

»1291-1848-1918-treklangen lægger grunden til definitionen af udtrykket ’Den nationale økonomiske interesse’ i det 21. århundrede, og med det ligeledes grundlaget for den påtrængende nødvendige reform af det schweiziske banksystem«, skrev Trepp.