Schweiz: Skræmt af Glass-Steagall: UBS bebuder en forebyggende fup-»opdeling«

Printervenlig versionPrintervenlig versionSend by emailPDF versionPDF version

 

LaRouchePAC, 1. november, 2013 – UBS, som er en af to schweiziske banker, der er »for-store-til-at-gå-ned«, og hvis regnskab udviser det dobbelte af det schweiziske BNP, er tilsyneladende blevet skræmt af initiativet fra SP (Socialdemokraterne) - SVP (Folkepartiet) om indførelse af bankopdeling således, at banken er kommet frem med sin forebyggende fupplan i et forsøg på at snyde lovgiverne og gøre reformen »ubrugelig«.

I sin seneste kvartalsrapport skrev UBS, at

»UBS har planer om at etablere en ny bankafdeling af UBS AG i Schweiz. Rækkevidden af denne potentielle, fremtidige afdelings aktiviteter er stadig ved at blive fastlagt, men i øjeblikket forventes det, at den vil omfatte vor afdeling for detail- og selskabsaktiviteter og sandsynligvis den schweiziske afdeling af vor Wealth Management afdeling. Vi forventer at gennemføre denne omstrukturering i faser med opstart i midten af 2015. Denne omstrukturering diskuteres løbende med FINMA, og der er stadig visse usikkerhedsfaktorer, som muligvis vil have indflydelse på den praktiske gennemførlighed, rækkevidden eller tidsplanen.« Talerør for banklobbyen, Neue Zürcher Zeitung, skrev, at »Nationalt er opdelingen af store banker med en stor hammer, som især SVP og SP har krævet, ikke helt taget af opslagstavlen, men den organisatoriske outsourcing af store bankers systemisk relevante aktiviteter kunne tage luften ud af dens sejl.«

Både Corrado Pardini og Christoph Blocher, ophavsmændene til Initiativ for Bankopdeling, bød UBS-tiltaget velkommen, alt imens de dog insisterede på, at adskillelsen af investeringsaktivitet og kommerciel bankaktivitet bør være ægte.

»UBS må nu forklare, hvad deres konkrete planer er«, sagde Pardini. »Vi vil nøje følge hvert skridt, UBS foretager.« Han sagde, at SP og flertallet i Det nationale Råd (Underhuset i det schweiziske parlament) ikke vil stille sig tilfreds med en fupløsning. Med henvisning til den opdeling, som en parlamentsvedtagelse har krævet, sagde Pardini: »Det er stadig et åbent spørgsmål, hvorvidt dette spørgsmål (bankopdeling) overhovedet behandles i den planlagte outsourcing.«

På sin side bød Blocher idéen om en adskillelse af UBS’s udenlandske aktiviteter fra de nationale aktiviteter velkommen. Han sagde, hvilket er fejlagtigt, at opdelingen i overensstemmelse med geografiske skel er vigtigere end udskillelsen af investeringsbankaktiviteter. Han tilføjede imidlertid, at »kreditforbindelser mellem de solide, schweiziske aktiviteter og især investeringsbankvirksomhed i USA bør forbydes eller i det mindste begrænses.«

UBS-tiltaget viser, at finansoligarkiet tager det schweiziske Glass/Steagall-initiativ alvorligt og forsøger at torpedere det ved at sige: »Hør, vi vel selv foretage opdelingen, vi behøver ingen lov.« Parlamentsmedlemmerne bør kræve, at UBS lægger alle kortene på bordet. Kun en total opdeling er acceptabel, ingen »underafdelinger«, intet paraply-holdingselskab, der samler de diverse banker. Og de bør alligevel gennemføre en Glass/Steagall-opdeling: hvis UBS mener det alvorligt med denne »opdeling« (ikke sandsynligt), så vil de finde, at de allerede lever op til den nye lovgivning.