Verdenslandbroen: Centralasiatiske lande viet til opførelsen af nye veje

Printervenlig versionPrintervenlig versionSend by emailPDF versionPDF version

 

LaRouchePAC, 2. november, 2013 – De ti medlemslande[1] af Det Centralasiatiske Regionale Økonomiske Samarbejdsprogram (CAREC) er enedes om at udvikle nye vej- og jernbanekorridorer, der forbinder regionen til Øst- og Sydasien. På et ministermøde i Astana, Kasakhstan, den 24. oktober enedes ministre om et program, der vil kræve investeringer for i 38,8 mia. dollars over de næste syv år.

De nye ruter vil forbinde de fem centralasiatiske indlandsrepublikker til både Kina og Sydasien for at »realisere det enorme handelspotentiale mellem de tre regioner«, sagde Asien Development Bank (ADB) i en erklæring.

Udover de fem centralasiatiske republikker omfatter CAREC-landene Afghanistan, Aserbajdsjan, Kina, Mongoliet og Pakistan, og programmet støttes også af ADB og andre internationale finansinstitutioner. Indtil dato er næsten 140 projekter blevet gennemført til en totalværdi af over 21 mia. dollars inden for fire områder – transport, handelsfremmende tiltag, handelspolitik og energi.

Seks »CAREC-korridorer« er blevet fastlagt, der hver forbinder Centralasiens økonomiske hovedcentre, dels med hinanden og dels med eurasiske og globale markeder. De omfatter forbindelser tværs over den centralasiatiske region til Europa, Rusland, Østasien, Sydasien og Mellemøsten.

Inden for transportsektoren har CAREC, ud over investeringer i »hård« infrastruktur så som veje, jernbaner, pipelines og el-ledninger, også støttet reformer til forkortelse af grænsetransittider og transitomkostninger.