Stop 3. Verdenskrig: Der slås til stadighed til lyd for at trække Air-Sea-krigsførelse tilbage

Printervenlig versionPrintervenlig versionSend by emailPDF versionPDF version

 

LaRouchePAC, 8. november, 2013 - I takt med, at de nylige kinesiske flådemanøvrer i det vestlige Stillehavsområde og PLA[1]-videoen »Tavs styrkeprøve« har vist, at PLA er forberedt til enhver trussel mod den kinesiske nations suverænitet, forøger tænketanke med forbindelse til militæret deres slåen til lyd for at trække den provokerende Air-Sea-krigsførelse tilbage. I går præsenterede Center for National Policy (CNP), en tænketank med militære rødder, og som er knyttet til Det demokratiske Parti, og Truman Defense Council, deres rapport om spørgsmålet, skrevet af Daniel Hartnett: »Air-Sea-krigsførelse, Kina og USA’s nye balance i forhold til Asien«. Hartnett er også tilknyttet Center for Naval Analysis. Den lille skare, der var forsamlet i CNP’s hovedkvarter i Washington for at høre rapporten, var generelt sympatisk indstillet over for rapportens konklusioner.

 

»Man må forstå«, sagde Scott Bates, præsidenten for CNP, som introducerede Hartnett, »at denne politik ville ryste situationen i det asiatiske Stillehavsområde i sin grundvold.« Man kunne sige, at det har den allerede gjort! Hartnett påpegede, at enhver forberedelse til et angreb imod mål på det kinesiske fastland, hvilket er karakteristisk for Air-Sea-krigsførelse, ville blive mødt på et tidligt stadium af ubåds-affyrede missiler, der har til formål at forhindre den nødvendige konsolidering af angrebsstyrkerne uden for den anden række af øer i det vestlige Stillehav. Hertil kommer, sagde Hartnett, at introduktionen af Air-Sea-krigsførelsen ville opmuntre kineserne til at fremskynde det, Pentagon kalder deres anti-adgangs- og afvisningsstrategi.

»Det tjener til at sætte et våbenkapløb i gang i hele området«, sagde Hartnett. Han gav i sine bemærkninger det indtryk, at ASB (Air-Sea Battle) ikke var mejslet i sten, og at det ville være nødvendigt at forhindre dens totale gennemførelse med hensyn til bevillinger til Pentagon. Da han senere blev kontaktet af EIR om dette spørgsmål, indrømmede han, at ASB allerede blev gennemført og allerede havde haft indflydelse på indkøbene. CNP vil forsøge at bruge sine kontakter til kongresmedlemmer, for at få spørgsmålet bragt for et udvalg, til genovervejelse – og eventuel tilbagetrækning.

 

I den modsatte ende af byen i Center for International and Strategic Studies (CSIS) fremførte Hugh Edwards, en kendt militæranalytiker ved Australiens National University, i mellemtiden sin egen kritik af ASB. Han understregede den latterlige tankegang, at en søfartsmagt som USA, tusinder af mil fra sin hjemmebase, i en krig med Kina kunne tvinge en landbaseret magt som Kina, med alle sine ressourcer umiddelbart bag sig, i knæ. Edwards har været en nøglefortaler for en ændret politik i den asiatiske del af Stillehavet, i betragtning af Kinas opkomst. Alt imens Australien har været tryg i fyrre år under en amerikansk paraply i en relativt fredelig region, forklarede Edwards, at denne situation nu var ændret.

 

»USA må finde frem til en overenskomst med Kina«, insisterede han. »Dette vil kræve, at USA begynder at behandle Kina som ligeværdig.« Holdningen over for Kina er under hastig forandring i Australien, forklarede Edwards. »Kina er nu vor tredjestørste handelspartner efter USA og Storbritannien. Kinas forhold til Australien har aldrig været mere betydningsfuldt end nu.« Han mente, at en amerikansk frygt for, at Kina ville blive en dominerende søfartsmagt i Asien, var langt ude. »Vi har mange nationer i området, og de har alle en flåde, ud over USA. Sådanne bekymringer er meget overdrevne.«

 

  



[1] People’s Liberation Army