Ny Renæssance: Den er stor, der overvinder det rædselsvækkende; Mennesket er større end sin skæbne

Printervenlig versionPrintervenlig versionSend by emailPDF versionPDF version

 

10. november, 2013 – Friedrich Schiller, som den store amerikaner Frederick Douglass gav tilnavnet »Frihedens Poet«, ville i dag være fyldt 254 år.

Schiller blev født den 10. november 1759 i Marbach, Tyskland, og han døde den 9. maj 1805. På initiativ af Helga Zepp-LaRouche, stifter af Schiller Instituttet, har der fra 1984 og fremefter over hele verden været afholdt arrangementer hvert år i anledning af hans fødselsdag for at fejre Schillers idealer og værker. Selv i de mørke dage, hvor Lyndon LaRouche og vore medarbejdere blev retsforfulgt og forfulgt, bragte disse arrangementer vore politiske støtter og andre sammen for at deltage i opførelser af klassisk musik, oplæsning af digte og forskellige fremførelser af de forskellige aspekter af Schillers og hans netværkers værker inden for drama, filosofi, poesi og historie, fordi det er sandt, at »vejen til frihed er gennem skønhed«.

På Schiller Instituttets 20-års fødselsdag talte Helga Zepp-LaRouche ved et sådant arrangement, hvor hun sagde:

»Vi kan med stolthed se ud over fem kontinenter, hvor Schiller Instituttet har udviklet sig som en modpol til truslen fra globale, synarkistiske kræfter.  Hvorfor valgte jeg Friedrich Schillers navn til denne kamp for en ny, økonomisk verdensorden og en ny, kulturel renæssance? … Det vigtigste er Schillers ekstremt optimistiske menneskesyn, nemlig idéen om, at ethvert individ har potentialet til at blive en skøn sjæl …«

»Schiller siger, at ethvert menneske har et idealmenneske inden i sig, og det er hans livs store opgave at skabe overensstemmelse mellem dette indre idealmenneske og hans virkelige personlighed. Hertil, siger Schiller, er det nødvendigt ikke blot at uddanne sit intellekt, men også sine følelser, indtil man blindt kan stole på sit instinkt, for det vil aldrig diktere dig noget andet, end din fornuft dikterer dig. En skøn sjæl er det menneske, for hvem frihed og nødvendighed, lidenskab og pligt er én og samme ting. En sådan skøn sjæl vil på naturlig måde blive et verdenshistorisk individ, der tager ansvar for sin nations, og hele menneskehedens, skæbne.«