Økonomisk kollaps, USA: Larry Summers: Depressionen vil fortsætte, til du dør!

Printervenlig versionPrintervenlig versionSend by emailPDF versionPDF version

 

LaRouchePAC, 19. november, 2013 – Enhver, der tvivler på den fysiske økonomis kollaps hen over de seneste to årtier, burde hurtigt og opmærksomt lytte til Lyndon LaRouches webcast fra 15. november. Der er faktisk stadig væk folk, der ikke alene nægter at erkende kollapset, men endda går så vidt som til at indrømme, at de ikke har den fjerneste idé om, hvad man skal gøre ved økonomien.

Obamas yndlingsøkonom, den tidligere chef for hans Rådet af Økonomiske Rådgivere Larry Summers, forelagde i et foredrag på IMF’s årlige forskningskonference en præsentation, der viser, præcist hvor tossede og dødbringende, disse sindssyge matematiske økonomer kan være. Som økonomi-kollegaen Poul Krugman rapporterede i sin spalte fra 17. november, »En permanent nedtur?«, understregede Summers, at de »depressions-lignende« (Krugmans ordvalg) forhold, som indhyller den amerikanske økonomi, er det »nye normale«, og at ingen, inklusive ham selv, har den fjerneste idé om, hvordan man skaber en ægte genrejsning.

Det eneste, man kan gøre? Fortsætte med den Kvantitative Lempelse (pengetrykning, -red.).

Krugman siger, at Summers, i sin 15 minutter lange tale, argumenterede med, at selv før krisen i 2007-8 var økonomien kun »god« på grund af skabelsen af ejendomsmarkeds- og gældsboblerne. Og at den eneste vej ud af den nuværende stagnation (de kalder det »verdslig stagnation«) vil skabe værre problemer.

Som Businessweeks Peter Coy citerer Summers, kunne således »det underliggende problem være der for altid. Vi kan meget vel blive nødt til, i årene fremover, at tænke over, hvordan vi skal håndtere en økonomi, hvor den nominelle nul-rentesats kronisk og systemisk hæmmer den økonomiske vækst og således holder vore økonomier tilbage under deres potentiale.«

 Naturligvis taler Summers faktisk ikke om økonomi, men om finansmonetarisme. Og det er den fyr, der i 1979 skrev en artikel om, hvordan arbejdsløshedsforsikring virker som en dæmper på folks jobsøgning og burde udfases til fordel for »lønforsikring«, en begrænset korttidsbetaling, der kan anvendes til jobsøgning, omskoling, flytning og »lavtlønserstatning« for at vænne arbejderen til et ringere betalt job.

Ulykkeligvis har Krugman, hvis råd er at holde op med at bekymre sig om gæld og fortsætte med den kvantitative lempelse, heller ingen løsning. En sådan findes i form af fuldstændigt at droppe det monetaristiske system og vende tilbage til det amerikanske kreditsystem, og det begynder med Glass-Steagall.

Med Lyndon LaRouches yderligere kommentarer på LaRouchePAC Policy Committee Show den 18. november: Man går ganske enkelt hen til Wall Street, og: »Hvor meget har du tjent?« »Ja, vi har tjent …« »Nej, hvor meget har du tjent, hvad har du produceret? Hvor meget har du tjent, hvor meget har du produceret? Hvilken teknologi bruger du? Hvad har du bidraget med i form af teknologi, der gør din nation mere produktiv?«

Nej! Princippet er enkelt. Problemet er, at folk er så sygdomsbefængte med denne fascination af penge som sådan. »Nej, det, der betyder noget, er penge. Det er mine penge!« Pointen er her, at det er nemt at gøre det klart for dem: »Hvor blev dine penge af? Hvor meget spiser du nu om stunder? Lad være med at fortælle mig, hvor mange penge, du har, fortæl mig, hvor godt du spiser. Har du en arbejdsplads, producerer du noget? Producerer Wall Street rent faktisk nogen fysisk rigdom, som er noget værd?« Selvfølgelig gør de ikke det!

Og problemet er, at selv hos nogle af vore medarbejdere er jeg nødt til banke det ind i dem, igen og igen og igen, fordi de taler om penge! Og penge har ingen værdi i sig selv. Penges eneste værdi består i, hvad det kan skabe, i form af ægte rigdom (real-rigdom). Og det blev indbygget i Det amerikanske System.