Den italienske avis Il Nord interviewer Movisols formand Gorini om LaRouches Glass/Steagall-kampagne

Printervenlig versionPrintervenlig versionSend by emailPDF versionPDF version

 

LaRouchePAC, 23. november, 2013 – Den betydningsfulde, italienske online-avis, Il Nord, havde i dag et eksklusivt interview med Liliana Gorini, formand for Movisol[1] og talskvinde for LaRouche i Italien, med overskriften: »Glass-Steagall nu, eller dette vil være Vestens endeligt?« Intervieweren spørger, hvorfor LaRouchebevægelsen mobiliserer internationalt for Glass-Steagall, og »hvilke andre projekter foreslår I?«, hvilket giver Gorini mulighed for at gennemgå ikke blot den nuværende, inflationsskabende krise, men også Movisols program for at udvikle Sydeuropa, Middelhavsområdet og Afrika (»Der er et liv efter euroen«), inklusive Transaqua-projektet, Afrika-passet og »andre eksisterende infrastrukturprojekter, som er nøglen til at løse den humanitære nødsituation i Lampedusa, og som afvises af EU pga. dennes politik for folkemord.«

Det tredje spørgsmål drejer sig om LaRouche og det faktum, at han var i fængsel under Bush, hvilket er, hvad mange mennesker læser, hvis de slår LaRouche op i Wikipedia. Gorini svarer: »Eftersom jeg var personligt involveret i kampagnen for hans løsladelse tilbage i 1994, da hundreder af parlamentarikere fra hele verden, inklusive 80 fra Italien, bad Clinton om at løslade ham, har jeg et godt kendskab til den politiske retssag, der satte ham bag tremmer«, og som blev »sat i gang af et brev fra Henry Kissinger til chefen for FBI.« »Han blev forsvaret [efter en appel] af blandt andre tidligere justitsminister Ramsay Clark, der erklærede, at denne retssag var den mest politisk motiverede, han nogensinde havde set i sin lange karriere«, svarede hun. »Så de, der læser bagvaskelse i Wikipedia om LaRouche, bør vide: Han blev fængslet for sine idéer, og fordi han aldrig accepterede et kompromis med finansoligarkiet.«

På et spørgsmål om Movisols kampagne i Italien rapporterer Gorini om underskriftsindsamlingen for et lovforslag om en form for Glass/Steagall-lov, og om de forskellige konferencer om Glass-Steagall over hele Italien, inklusive konferencen i San Remo den 9. november og de kommende konferencer i Montevarchi (Arezzo, Toscana) og i Treviso (Veneto). Artiklen omfatter også en boks om den oprindelige Glass/Steagall-lov.        



[1] Movisol er LaRouchebevægelsens italienske søsterorganisation