Audio: The LaRouche Show med Tom Gillesberg og tysk byrådsmedlem som havde Glass/Steagall møder i kongressen

Printervenlig versionPrintervenlig versionSend by emailPDF versionPDF version

Links til The LaRouche Show internet radio program:

High-speed audio:StreamDownloadDownload mp3
Low-speed audio:StreamDownload

LaRouchePAC, 26. november, 2013 – Det tyske byrådsmedlem, Dorothea Schleifenbaum, talte på LaRouche-showet, et ugentligt web-radioprogram, den 23. november, om det, som hun meddelte medlemmer af Kongressen ved sine personlige møder på Capitol Hill i sidste uge: Amerikanere er ikke det samme som Wall Street. Der må ske et »paradigmeskift« her. Hvis USA genindfører Glass/Steagall-loven og en virkelig økonomi, vil der komme en international forandring til det bedre. Hun diskuterede dette med vært Marcia Merry Baker og gæst Tom Gillesberg, formand for Schiller Instituttet i Danmark. Han stillede op som spidskandidat for Schiller Instituttets Venner  i København ved kommunalvalget den 19. november med en kampagne, som han beskriver som »en forløber for et paradigmeskift«. Hans slogan var »Glass-Steagall, ikke EU-fascisme!«

Schleifenbaum sagde, at hun fandt, at der var mange kongresmedlemmer og deres stab, som faktisk støtter Glass-Steagall, men de »vil have, at andre går i spidsen« for det. Hun orienterede dem om, at det haster med, at de handler. Hun fortalte, at et kongresmedlem specifikt sagde til hende, at Wall Street lagde pres på ham om ikke at vove at foretage sig noget i denne retning.

Schleifenbaum har haft et offentligt embede siden 1994, hvilket strækker sig over den periode, i hvilken eurozonen blev dannet (1993), og hun understregede udviklingen af den økonomiske nedgang under dette system frem til den aktuelle krise. Hun fremlagde den holdning, at suveræne lande med deres egen valuta og deres egne udviklingsprogrammer må genoprettes. City of Londons og Wall Streets tyranni må ophøre. Folk lider og dør i Grækenland, Cypern og Spanien, og dette må stoppe.

Hun gav oplysninger om sin egen by, Siegen (over 100.000 indbyggere), som går tilbage til ældre tider med hensyn til forarbejdning af metal, handel og kultur, beliggende ved Sieg-floden i Rhinens flodbækken. I dag, med den økonomiske underminering, står Siegen over for en krise i regeringens budget, fordi byens tidligere årlige indtægtsniveau på 70 mio. euro er skrumpet ind til 50 mio. euro. Borgmesteren og andre tilpasser sig, idet de tænker »hvad kan vi skære ned på« i stedet for »hvad er der i vejen med økonomien, og hvad kan vi gøre.«

Både Schleifenbaum og Gillesberg undsagde snæversynetheden hos de valgte embedsmænd, såvel som hos offentligheden. Schleifenbaum sagde, at Tyskland for øjeblikket slet ikke er en suveræn nation, men er bundet ind i systemet, der dikteres fra Bruxelles og City of London. Kansler Merkel er under voldsomt pres for at gå med til hvad som helst, som Bruxelles/London måtte give hende ordre til at gøre. Se på, hvordan de lokale sparekasser i Tyskland angiveligt skal købe græske obligationer, og hvad Bruxelles ellers måtte beordre dem til at købe af giftig gæld. Disse midler når aldrig frem til det græske folk; de bliver opsuget af privatbankerne og finansielle kanaler, inklusive finansieringen af terrorisme, narkotika og konflikter.

Schleifenbaum angreb særligt den grønne ideologi og det vanvittige, grøn-energi-program, som er blevet tvangsgennemført, og som er i færd med at ruinere Tyskland og det transatlantiske område. Hun beskrev også undergravningen af det tyske undervisningssystem gennem indførelsen af et »inkluderings-/enhedsskolesystem«, ifølge hvilket der ikke tages højde for elevernes forskellige behov, men hvor alle elever »inkluderes« i en bunke, i en skole, hvilket resulterer i kaos, demoralisering og uvidenhed.

Schleifenbaum var aktivt involveret i Arsviller-deklarationens[1] (august 2013) mobilisering af franske og tyske, og nu også italienske og spanske, valgte lokalpolitikere med det formål at opfordre til handling i Europa for »princippet om Glass/Steagall-loven efter Franklin D. Roosevelt, som vi også havde i Europa efter 1945.«



[1] Se artiklen fra 29. august her på hjemmesiden