Stop 3. Verdenskrig: Amerikansk militær vil ikke ændre sin måde at operere på i det Østkinesiske Hav

Printervenlig versionPrintervenlig versionSend by emailPDF versionPDF version

 

LaRouchePAC, 26. november 2013 – USA vil ignorere de nye regler for identifikation, som Kina annoncerede den 23. november gældende for fly, der overflyver det Østkinesiske Hav, og iscenesætter således en potentiel konfrontation. Den amerikanske forsvarsminister Chuck Hagel sagde i en erklæring, som fremkom samme dag, at USA er meget bekymret over etableringen af den nye Luftforsvarsidentifikationszone (ADIZ) og sagde, at

»Denne meddelelse fra Den kinesiske Folkerepublik vil ikke på nogen måde ændre den måde, hvorpå USA udfører militære operationer i området«.

»Vi vil ikke på nogen måde ændre vores måde at udføre vores operationer på«, fortalte oberst Steve Warren til reportere ved Pentagon i går, som en specifikation til Hagels tidligere udtalelse. Det betyder, at piloterne i amerikanske militærfly, der opererer i zonen, ikke vil indgive flyveplaner til de kinesiske myndigheder eller på anden måde identificere sig med transpondere eller radiokommunikation, som de kinesiske regler siger. »Vi ser dette som destabiliserende«, sagde Warren om Kinas beslutning. Han tilføjede, at amerikanske piloter altid bevarer evnen til at forsvare sig.