Stop 3. Verdenskrig; den eurasiske fremtid: Strategiske spørgsmål fremhævet under Putins årlige tale

Printervenlig versionPrintervenlig versionSend by emailPDF versionPDF version

 

LaRouchePAC, 13. december 2013 – Den russiske præsident Vladimir Putin holdt sin årige tale til den Føderale Forsamling[1] i torsdags, som var en tur horisonten rundt med både indenrigs- og udenrigspolitiske spørgsmål og er hans mest autoritetsprægede tale i året løb. Talen omhandlede et udvalg af hjemlige og udenlandske spørgsmål, fra russisk økonomisk politik til Medvedev-regeringens manglende opfyldelse af hovedmål, som Putin havde beordret; fra manglende handling til opfyldelse af hans krav for et år siden om en politik for »af-offshore-isering« mht. russiske foretagender til pengehvidvask; fra Ruslands rolle som forsvarer af traditionelle værdier til, hvad han kaldte »den internationale amoral«, som fremprovokerer etniske kampe i selve Rusland. Nærværende rapport fokuserer på emner, som Putin fremhævede i sin tale: Det asiatiske Stillehavsområde (APR) og den fjernøstlige del af Rusland, Den eurasiske Økonomiske Union og Toldunion, samt militære, strategiske udfordringer.

Efter at have lykønsket Rusland med at have opnået en positiv, naturlig befolkningstilvækst (fødselstal større end dødstal) i år for første gang siden 1991 sagde Putin, at det østlige Sibirien og Ruslands fjernøstlige område kræver særlig opmærksomhed. Han foreslog at »etablere der et netværk af højprioriterede økonomi-vækstzoner med særlige betingelser for at organisere produktion af ikke-råmaterialer, inklusive til eksport.« Idet han knyttede dette perspektiv til Ruslands handel med partnere i APR sagde Putin: »Jeg er sikker på, at Ruslands orientering med Stillehavsområdet som omdrejningspunkt og den dynamiske vækst i alle vore østlige territorier ikke alene vil åbne op for nye økonomiske muligheder for os, nye horisonter, men også vil give os yderligere redskaber til at føre en aktiv udenrigspolitik.«

Med hensyn til Den Eurasiske Økonomiske Union sagde Putin, at forberedelserne til at underskrive den relevante traktat mellem Rusland, Belarus og Kasakhstan vil være færdige til den 1. maj 2014. Han meddelte, at arbejdsgrupper er i færd med at forberede en køreplan for Kirgisistans og Armeniens tilslutning til de samme tre kernelandes Toldunion. Han sagde, at »den eurasiske integrations reelle resultater« sandsynligvis ville være af interesse for yderligere nabolande, inklusive Ukraine. Idet han gik dybere ned i spørgsmålet om krisen omkring Ukraine og dets politik, sagde Putin, »Selv før de begivenheder, som vi i øjeblikket er vidne til i Kiev – og jeg håber inderligt, at det vil lykkes for alle de politiske kræfter i landet at nå til enighed og løse deres problemer –, så har Ukraine, fra maj måned i år, bedt om at deltage i alle møderne mellem vor kerne-»trojka«[2] med observatørstatus og har deltaget i drøftelserne og gentagne gange givet udtryk for, at de var interesseret i at tilslutte sig visse af aftalerne under Toldunionen. Vi tvinger ikke nogen til noget. Men hvis vore venner ønsker samarbejde, så er vi indstillet på at fortsætte dette arbejde på ekspertniveau.«

Putin talte længe om den diplomatiske proces, og Ruslands rolle heri, der havde til formål at løse krisen i Syrien. Han tilføjede, at »situationen omkring Iran« også kunne løses udelukkende ved hjælp af fredelige, politiske midler. Han gentog udenrigsminister Sergei Lavrovs nylige konstatering, at en løsning af uoverensstemmelsen over Irans atomprogram indebærer, at der ikke vil være behov for et USA/NATO, ballistisk missilforsvarssystem (BMD). Den russiske præsident vendte tilbage til dette spørgsmål, idet han fremlagde sin rapport om den nationale politik for opbygning af forsvarssektoren. Atter bemærkede han, at BMD-systemer »kaldes defensive, men er i virkeligheden en væsentlig del af en strategisk angrebsevne.«

Dernæst diskuterede han udtrykkeligt den amerikanske udvikling af »Konventionel Omgående Globalt Angreb« – en øjensynlig »mod-slagstyrke« til at eliminere en modstanders atomare afskrækkelsesvåben ved hjælp af konventionelle våben med stor præcisionsevne.

»Gennemførelsen af disse planer kan få ekstremt negative konsekvenser for regional og global stabilitet«, advarede Putin. Han sagde, at de kombinerede planer om en mod-slagstyrke og BMD ville annullere alle eksisterende aftaler om strategiske våben, og at Rusland »vil respondere på alle disse udfordringer, både de politiske og de teknologiske.«



[1] Besående af 2 kamre: Dumaen, underhuset, og Føderationsrådet, overhuset

[2] trojka,(russisk, afledning af troje 'tre'), i overført betydning en betegnelse for tre personer, der i fællesskab deler og udøver magten i en stat eller organisation