Moskva-møde fremskynder planer for Eurasisk Økonomisk Union i 2015; repræsentanter fra Ukraine deltog

Printervenlig versionPrintervenlig versionSend by emailPDF versionPDF version

 

LaRouchePAC, 25. december 2013 – Statslederne fra Rusland, Kazakhstan, Hviderusland, Armenien og Kirgisien, såvel som Ukraines premierminister, mødtes i Moskva i dag i Det øverste eurasiske økonomiske Råds regi for at diskutere planerne for lanceringen af Den eurasiske økonomiske Union den 1. januar 2015. »Vi skaber Den eurasiske Union med det formål at styrke vore økonomier og sikre deres harmoniske udvikling og genetablering at tættere, venskabelige forbindelser«, sagde præsident Vladimir Putin i sine åbningskommentarer til mødet i Det økonomiske Råd.

Det øverste eurasiske økonomiske Råd er styrelsesorganet for Toldunionen og Det fællesøkonomiske Område, bestående af Rusland, Hviderusland og Kazakhstan. Ved mødet meddelte Putin, at han selv, præsident Nursultan Nazarbeyev fra Kazakhstan og præsident Alexander Lukashenka fra Hviderusland havde godkendt det institutionsmæssige afsnit i udkastet til aftalen om Den eurasiske økonomisk Union, som definerer dens hovedmål som et »gensidigt fordelagtigt samarbejde om tilnærmelse af vore økonomier for disses harmoniske udvikling og konkurrencedygtighed. Gennemførelsen af disse principper har primært til formål at forbedre vore borgeres velfærd.«

Putin gav en varm velkomst til den ukrainske premierminister Nikolai Azarov, den armenske præsident Serzh Sargsyan og den kirgisiske præsident Almazbek Atambayev. Sidstnævnte to regeringer havde indgivet ansøgninger om optagelse i Toldunionen og Det eurasiske økonomiske Fællesskab (EurAsEC), rapporterede Voice of Russia i dag. Putin gav udtryk for, at han var optimistisk mht., at køreplanen for Armeniens og Kirgisiens indtræden i Toldunionen hurtigt ville kunne bifaldes, med blot nogle få, tilbageværende detaljer, der manglede at blive udarbejdet.

I sine åbningskommentarer til den større gruppe – han talte også ved et »møde med reduceret deltagelse« kun af medlemmer – understregede Putin, at der foreligger en stram tidsplan for konsolidering af disse fællesarrangementer. Traktaten for Den økonomiske Union må være underskrevet til maj 2014, senest, og dernæst skal den forelægges de stiftende staters nationale parlamenter til godkendelse, så Den økonomiske Union kan blive fuldt ud operationsdygtig til den 1. januar 2015.

Eurasisk integration »skaber betingelser for vore landes dynamiske udvikling«, forklarede han. Til trods for negative globale økonomiske vilkår, så er de tre medlemslandes fællesmarked under udvidelse, sagde han, med en tredobling af handelen mellem landene i Toldunionen mellem 2010 og 2012. Han understregede især, at »andelen af råmaterialer i eksport-import-transaktioner er for nedadgående … Jeg vil gerne understrege, at dette er en meget vigtig del af vort fælles arbejde. Vi er i færd med at reducere den gensidige handel med råmaterialer og forøge handelen med højteknologiske varer.» Som afslutning understregede Putin, at »fremtiden for vort storstilede integrationsprojekt i vid udstrækning afhænger af tilpasningen af vore handlinger inden for alle områder af vort samarbejde. Rusland er fast forpligtet over for dette fælles arbejde.«

I en fælles pressekonference på sidelinjen af konferencen med Kazakhstans præsident Nazarbayev meddelte Putin, at de to var nået til enighed om flere »følsomme« spørgsmål, som involverede militærteknisk samarbejde, inklusive fælles anvendelse af Baikonur Cosmodromen i 2014-2016, transport af russisk olie til Kina over Kazakhstan og levering af råolie og olieprodukter til Kazakhstan.