Stop 3. Verdenskrig; Økonomi: Rusland-Ukraine-EU-samarbejde nødvendigt; Tyskland er nøglen

Printervenlig versionPrintervenlig versionSend by emailPDF versionPDF version

 

LaRouchePAC, 27. december 2013 – Ruslan Grinberg, direktør for Det russiske videnskabsakademis Institut for økonomi, sagde til en konference i Moskva i torsdags angående situationen i Ukraine, at en trepartsdialog mellem Rusland, Ukraine og EU om handel og økonomisk udvikling var »ikke alene mulig, men nødvendig«, iflg. Itar-Tass. Grinberg har kendt Lyndon LaRouche i mange år.

»Fra at være stridens æble bør Ukraine blive en bro til samarbejde«, sagde Grinberg. »Vort endelige mål er at skabe et fælles rum fra Lissabon til Vladivostok, er det ikke?«

Andre konferencedeltagere pegede på russisk samarbejde med EU, og især med Tyskland, om olie og gas som grundlaget for det nødvendige samarbejde. Valentin Zemolyanskij, en uafhængig, ukrainsk energiekspert, bemærkede, at »den ukrainske energiminister, Eduard Stavitskij, har foreslået at oprette et treparts konsortium til transport af gas, som Rusland ville være medlem af. Jeg vil ikke udelukke, at et tysk selskab kunne være involveret som den tredje deltager.« LaRouche har for nylig understreget, at Tysklands faktiske egeninteresse i en orientering mod sine største markeder, i Eurasien, burde føre det til at bryde fri af eurozonens spændetrøje.

Zemolyanskij tilføjede, at »en række problematiske spørgsmål, som har forårsaget en kategorisk afvisning fra oppositionens side i flere år, vil blive fjernet« iht. ukrinform.ua, inklusive »afpolitiseringen af situationen omkring det ukrainske transportsystem til gas. Jo mindre politisk hysteri omkring dette, som er blevet oppisket i løbet af de seneste 20 år i Ukraine, desto hurtigere vil projektet virke og afkaste ikke blot økonomiske, men også politiske dividender til parterne«, opsummerede Zemolyanskij.

LaRouche gav følgende kommentarer til denne udvikling: De synes at gå vejen med aftaler selskaber imellem, i modsætning til nationer imellem. Det er det mønster, som vi har set komme fra Rusland. Man etablerer samarbejde, hvor man ikke behøver at være enig om alting, og dernæst udvikler man diplomatiske og andre kanaler til at dække det. Efterhånden, som dette bygges op, får man en tilnærmelse til virkelige mellemstatslige aftaler. Det var denne fremgangsmåde, som FDR havde planer om med sine Moskva-forhandlinger, som fik en afslutning med hans død og med Truman som hans efterfølger. Da han døde, blev alt dette ødelagt.

Til konferencen sagde Grinberg også: »Det er nødvendigt at forstå, at ingen, undtagen os selv, vil hjælpe Rusland eller Ukraine med at modernisere og genoprette det industrielle landskab og organisere seriefremstilling af højteknologiske varer. Den europæiske Union lever sit eget liv og må løse sine egne problemer. Og for øvrigt ønsker den ikke, at vi skal producere færdigvarer af høj kvalitet.«