Grøn Fascisme: Lyndon LaRouche om Zeus, Prometheus og kampen mod livegenskab i dag

Printervenlig versionPrintervenlig versionSend by emailPDF versionPDF version

 

LaRouchePAC, 29. december 2013 – I Lyndon LaRouches fredags-webcast (den 27. december) brugte han kampen mellem den olympiske gud Zeus og titanen Prometheus til at definere det centrale tema om menneskets nuværende kamp for en fremtid i dag. Nedenfor følger Lyndon LaRouches bemærkninger fra lørdag i en diskussion med nogle af sine medarbejdere.

»Hvad er betydningen af tilfældet Zeus versus Prometheus? Hvad er den faktiske betydning? Først og fremmest er den biologiske betydning meget klar: At »de Grønne« tilhører en anden biologisk art end mennesket! Hmm! For man har de to klasser: De Grønne ønsker overhovedet ingen vækst; de vil gerne have deres våben, den slags vil de gerne have, men de ønsker at være øverste herskere over slaver. Så det Grønne system er faktisk et slavesystem, og i denne udvikling opfører ejerne, slavernes herrer, sig som de Grønne, og de fleste af de Grønne er ganske enkelt slaver; de er slaver. De har ikke en selvstændig mening.

Det, man har gjort, man får menneskelige væsener til at degenerere til noget, der er lavere end mennesket, og det er, hvad de faktisk gør, når man har at gøre med denne form for problem om slaveri i forskellige dele af verden, man har at gøre med fordærvelse. Det er ikke bare slaveri, det er fordærvelse. Det vil sige den selvpåførte, selvforstærkede ødelæggelse af ens egen karakter og menneskelighed. Og problemet er, at man vil få folk til at frigøre sig fra det, men når som helst, folk gør dette, viser de tegn på fordærvelse. Det er ikke bare det, at der er begået overgreb mod dem; de er fordærvede. De tilegner sig fordærvede vaner; de påtvinger fordærvelse over sig selv, deres naboer, deres medarbejdere og deres familier. Og kampen har altid drejet sig om at komme ud af slaveriet i Europa: komme ud af livegenskabet, komme ud af Det romerske Imperium.

Så det, der skete, var, at på et tidspunkt i denne udvikling, og det er her, spørgsmålet om Zeus/Prometheus kommer ind i billedet, i en bestemt udvikling blev menneskeheden som helhed domineret af et oligarkisk system, der frembragte en degeneration, en virkelig moralsk og intellektuel degeneration i menneskene, som var ofrene, de livegne osv.

Kampen i Europa drejede sig om at komme af livegenskabet, simpelt hen ud af livegenskab, og opgradere folk, der blev behandlet som livegne. Man havde folk i Europa i det 17. og 18. århundrede, man havde masser af folk i landbruget osv., der blev behandlet som livegne. Det sydlige Italien er et særligt forværret tilfælde af livegenskab, Mafiaen er et symptom på denne fordærvelse.

Derfor drejer spørgsmålet om menneskeheden sig om at befri menneskeheden for fordærvelse. Og det, der er sket, er at man har en udvikling, hvori man i Asien og Eurasien, i hele dette område fra Hviderusland og mod øst, fra dette fremskudte punkt har man en frigørelse fra livegenskabet! I Rusland er udviklingen, friheden fra livegenskabet en lang historie. I andre dele af verden, i Asien, i Lilleasien, er livegenskab en almindelig ting. Indien er stadig mættet med livegenskab, til trods for den anden side af den indiske befolkning. Men idéen, de bevarede et system med livegenskab i den indiske politik. Det samme kan siges at være sandt i diverse dele af Asien.

Kina er ved at bryde fri af dette, på en meget pågående måde. Og Sovjetunionen, dannelsen var i det væsentlige, striden var baseret på kampen mod livegenskab, men problemet var, at de fleste folk var livegne, og det var vanskeligt for dem at komme ud af livegenskabet under de særlige vilkår.

Så det er altså, hvad vi har med at gøre. Vi har at gøre med spørgsmålet om menneskeheden, med menneskehedens mission; hvis mennesket skal overleve, i dette Solsystem, eller inden for dette Solsystem, må mennesket befries for denne oligarkiske tendens. Og hvis vi ikke betegner os selv som værende forpligtet til at overvinde dette, vil vi mislykkes! Og vi er nået til et punkt, hvor vi ikke har noget valg; vi må gøre det, for ellers vil vi mislykkes! For fordærvelsen i selve USA er så dyb, I ved med disse forskellige generationer, hver gang, der er tale om 25 år, 20 – 25 år, så er der ikke længere tale om en generation. Nu, siden mordet på Kennedy, er der tale om en de-generation.

Det skete også under Truman. Da Truman først blev præsident, var der tale om, at en systemisk degeneration overtog den amerikanske befolkning! Og denne degeneration er blevet større, lige siden mordet på Kennedy. Det amerikanske folk er ved at degenerere. Der har fundet en degeneration sted i hele den europæiske kultur, fuldstændigt, siden begyndelsen af det 20. århundrede. Det 20. århundredes komme, det allerførste år af det 20. århundrede var en stor, massiv mobilisering for sagen om fordummelse og degeneration.

Så det er altså det kulturelle spørgsmål. Og slaveriet og civilisationens ødelæggelse, dehumaniseringen af mennesket, er baseret på dette princip, det oligarkiske princip.«