Energi for fremtiden: Frankrig vil forsøge en ny fremgangsmåde med laserfusion, alt imens Europa reorganiserer sit program hen imod en post-ITER energireaktor

Printervenlig versionPrintervenlig versionSend by emailPDF versionPDF version

 

LaRouchePAC, 30. december 2013 – Det europæiske fusionsprogram er ved at blive reorganiseret til at stå klar til at gå frem til næste år med en demonstrations-fusionsreaktor – især frem for det amerikanske fusionsprogram, som er tæt på opløsning – og med at forsøge nye, eksperimentelle fremgangsmåder for at nå frem til laserinitieret fusion[1].

Steve Dean rapporterer for Fusion Power Associates, at, i 2014 vil en ny laser med navnet Laser Mégajoule (LMJ), som har en lignende evne som Lawrence Livermores National Ignition Facility (NIF), begynde at operere i Frankrig. Den vil benytte sig af en fremgangsmåde for laserfusion, som oprindelig var blevet forsøgt i USA i slutningen af 1980’erne, men som ikke blev fulgt op. NIF’s manglende evne til at opnå målet med at producere mere energi, end laseren anvendte på sit mål, har fremkaldt større motivation for, for ikke at sige den presserende nødvendighed af, at arbejde med alternative fremgangsmåder inden for laserfusion, som måtte være mere frugtbare.

Dean forklarer, at NIF benytter en »indirekte igangsættende« fremgangsmåde, hvor laserenergien ikke deponeres direkte på fusionsbrændstofsmålet, men konverteres til røntgenstråler først inde i en lille cylinder, som indeholder brændstofkapslen. Røntgenstrålerne komprimerer brændstoffet, hvilket fører til antændelse. Fordelen er, at de påførte røntgenstråler er mere uniforme end laserlyset. Ulempen er, at det ekstra trin med at skabe røntgenstrålerne nedsætter processens effektivitet. En »direkte igangsætter«-fremgangsmåde påfører laserenergi til målet, uden mellemtrin, men laserenergien er mere diffus.

I 1988, rapporterer Dean, opnåede laserfusionsprogrammet ved University of Rochester en komprimering af brændstofkapslen på 100 til 200 gange gennem direkte igangsætning, hvilket er en femtedel af, hvad der kræves til fusionskraftværker, hvor der kun bruges 2 kilojoule laserlys. Et lignende resultat ved Livermore, hvor man brugte indirekte igangsætning, krævede dobbelt så meget laserenergi. Det er blevet foreslået, at brugen af fusionsbrændstof, der kan antændes ved en lavere komprimering, kunne gøre direkte igangsætning mulig.

Frankrigs Laser Mégajoule vil begynde at operere i 2014, idet den primært er udarbejdet til våbenforskning. Men man har opnået en aftale om at anvende LMJ sammen med PETAL højintensitets-, kortpulslaser for at undersøge alternative elementer af laserfusion, såsom direkte igangsættelse. Man har planlagt eksperimenter for civil laserfusion til 2017.

Med henblik på at organisere et mere aggressivt, magnetisk fusionsenergiprogram for Europa, vil en ny organisation – Eurofusion – se dagens lys den 1. januar. Dette konsortium vil fokusere på post-ITER-projektet, bestående i forberedelsen af et demonstrations-fusionskraftværk. I dette projekt går Europa sammen med Kina, Sydkorea og Japan, som allerede er i gang med undersøgelser af udarbejdelsen af demonstrationskraftværker.   



[1] Brugen af kraftfulde lasere til at opvarme og komprimere en lille mængde brint til det punkt, hvor kernefusionsreaktion finder sted