Interview fra Kosova: Teatret er en nations bedste ambassadør af Feride Gillesberg

Printervenlig versionPrintervenlig versionSend by emailPDF versionPDF version

 

Feride Gillesberg-Istogu fra det danske Schiller Institut talte med skuespilleren Eshref Durmesi om situationen omkring og betydningen af den klassiske kunst i Kosova:

 

»Jeg havde muligheden for atter at besøge mit hjemland Kosova i slutningen af oktober/begyndelsen af november. Denne gang lykkedes det mig at få nogle samtaler med flere kulturpersonligheder i Kosova. Til trods for den dramatiske økonomiske situation er der i Kosova en håndfuld musikere og kunstnere, som brænder for klassisk musik og kultur, og som ved, hvilken stor betydning det har for en nations opbygning – frem for alt så ung en nation som Kosova, der stadig er ved at opstå. ’Økonomisk udvikling’ eller ’ingen økonomisk udvikling’ – det er det virkelige spørgsmål. I Kosova er der kulturpersonligheder, som er bevidst om, at den økonomiske udvikling går hånd i hånd med den kulturelle udvikling, i hvilken den klassiske kultur er en vigtig grundsten.

Jeg havde den ære at få en længere samtale med Eshref Durmesi, som er skuespiller ved Kosovas Nationalteater. Her følger et uddrag af vores diskussion.«

 

Feride Gillesberg-Istogu: »Hvordan står det til med Nationalteatret i Kosova?«

 

Eshref Durmesi: »Alle i Kosova ved, at vi efter krigen måtte starte helt forfra for atter at bygge Nationalteatret op. Vi har haft vanskeligheder i årevis, frem for alt økonomiske problemer. På trods af den vanskelige situation arbejder vi hårdt og sørger for, at der er opførelser. Vi har endda spillet temmelig succesfulde teaterstykker!«

 

Gillesberg-Istogu: »Jeg har set, at I opfører Shakespeare?«

 

Durmesi: »Ja, det er rigtigt, vi har opført Den tolvte Nat (Som man behager) af Shakespeare, hvor jeg spillede Sebastians rolle. Vi valgte dette teaterstykke, fordi det giver et godt indblik i albansk historie. Dette stykke udspilles i Illyrien, det område, som i dag er Kosova og Albanien. Vi arbejdede på at gøre stykket så originalt og autentisk som muligt, så det svarer til Shakespeares forestillinger. Jeg tror, at det lykkedes os. I de to år, hvor vi opførte Den tolvte Nat, havde vi en fremragende publikumssucces; teatret var altid fyldt, altså meget velbesøgt, selv om stykket varer tre timer. Vi ved også, at der var folk, der så stykket flere gange. Oversættelsen til albansk var en blanding af en ældre og en nyere oversættelse til et skønt, moderne albansk.

Jeg ved ikke, hvad det næste Shakespearestykke bliver, det afhænger af regissøren.«
 

Gillesberg-Istogu: »Hvordan ser du teatrets rolle med hensyn til udviklingen af en nations karakter?«

 

Durmesi: »Teatret, og frem for alt drama, spiller en meget vigtig rolle. Man kan for eksempel knytte ganske gode dramaer til vores aktuelle situation. De spørgsmål, der behandles i et Shakespeareskuespil, er de samme spørgsmål, som vi også har i dag. Drama vil først og fremmest sige at udvikle vores samfund. Man kan også benytte scenen til at formidle en politisk protest for på den måde at vise politikerne, hvad der rører sig i befolkningen. Det klassiske teater spiller i det hele taget en vigtig rolle i at forme kulturen og traditionen. Shakespeares skuespil giver også en god idé om historie. Teatret kan også bringe nationer nærmere hinanden. Det er kravet til enhver god opførelse. En nations gode opførelser giver det bedste til andre nationer, og det kan folk i andre nationer blive inspireret af.

Vores teatergruppe har med succes deltaget i adskillige internationale teaterfestivals i Makedonien og Albanien med opførelsen af Shakespeares Den tolvte Nat. Det lykkedes os virkelig at bevæge publikum. Tilskuerne blev vidne til levende historie, de blev ført gennem menneskers lidelser, men også deres glæder.«

 

Gillesberg-Istogu: »Hvad vil du som afslutning gerne sige til vore tyske [danske] læsere?«

 

Durmesi: »Jeg vil gerne sige til alle læsere, at kunst og teater over hele verden er en nations bedste ambassadør. Disse ambassadører må ikke gå under, og det er kun muligt, hvis I kæmper for det klassiske teater!

Klassisk teater spiller en vigtig rolle for enhver nation. En af vores teaters største sønner, Alexander Moissi, ville glæde sig over at se, at der i dag er unge skuespillere i Kosova, der under store anstrengelser gør en indsats for klassisk teater.«