EU's "Bankreform": Bail-in; Bail-out[1]; Bankopdeling glemt

Printervenlig versionPrintervenlig versionSend by emailPDF versionPDF version

 

LaRouchePAC, 7. januar 2014 – Det forslag til en »bankreform«, som EU-kommissær Michel Barnier forventes at offentliggøre engang i slutningen af januar/begyndelsen af februar, har fuldstændig taget bankopdeling af dagsordenen. Det, der derfor bliver tilbage som EU’s politik, er planer om bail-in, bail-out og beskyttelse af de »systemiske banker«. Dette er endnu mindre end selv »Liikanen light«-reguleringerne fra den franske og tyske regering; det indeholder ikke længere nogen som helst anbefalinger, som den oprindelige Liikanengruppe var kommet med – en forbløffende, men ikke overraskende degeneration, når man tænker på, at gruppen arbejdede ud fra et officielt mandat fra juni 2012 fra samme Barnier.

Barniers garanti for bankster-deregulering rapporteres den 5. januar af Financial Times, hvis redaktion er pro-Glass/Steagall, i artiklen »Europa parat til at lempe reform om bankopdeling«, som samtidig kommer med en advarsel om en stadig strengere nedskæringspolitik over hele Europa i 2014 (se nedenfor). Barnier-fupnummeret er blot endnu et kæmpeargument for, at Glass/Steagall er det eneste rigtige.

Bankiererne har en loyal lobby i EU-kommissionen, hvilket dette Barnier-forslag, som siger, at bankopdeling ikke længere er påbudt og giver nationale tilsynsmyndigheder vidtgående skønsmæssige beføjelser mht. gennemførelsen af reformerne, er et bevis på. Barnier-forslaget tillader en banks tilsynsmyndighed at afgøre, hvorvidt visse handelsaktiviteter udgør en »systemisk risiko«, som bør skilles fra. Denne vurdering ville blive baseret på »målestandarder«, udarbejdet af Den europæiske Banktilsynsmyndighed. Men efter en sådan opsplitning vil den kommercielle bank (som altså modtager almindelige indskud, -red.) stadig have lov til at sælge standardderivater til gardering mod risici for forsikringsgrupper, ikke-finansielle selskaber og pensionsfonde – med en grænse for finansiel eksponering[2], som Bruxelles vil blive bemyndiget til at fastsætte, rapporterer Bloomberg.[3]   

Barnier ser reformerne som »nødvendige, men skræddersyet til at undgå beskadigelse af finansieringen af realøkonomien og kapitalmarkeder«, rapporterer Bloomberg, idet de citerer Sven Giegold, et tysk, ’grønt’ medlem af Europaparlamentet, som gør fremstød for strukturreformer, og som siger, at reglerne »risikerer ikke at have nogen reel effekt på banksektoren, udover at skabe mere bureaukrati … Det ligner en rent symbolsk, politisk lov.«

Ja, det gør det så sandelig.

 

Münchau: EU vil betale gælden og underkaste sig massive nedskæringer

Kommentatoren Wolfgang Münchau skriver i Financial Times, at debatten om politikken er forbi i Den europæiske Union, og at de er gået over til økonomisk selvmord. »Den politiske debat er afsluttet«, skriver han. »Det fejlslagne forsøg på at enes om opstilling af en fælles bagstopper for eurozonens banker har lukket den sidste åbning for enhver form for inddragelse i gældsforpligtelsen[4] som redskab for kriseløsning. Alle tilpasninger vil finde sted gennem nedskæringspolitik og inden for perifere områder. Det vil sige, at gælden reduceres ved ’at betale af på gælden’, ikke gennem inflation eller eftergivelse af gælden.«

Mens vi ville kalde dette for folkemord, kalder Münchau det en »ærefrygtindgydende« række af valg. Den eneste »nyskabelse« i politikken er den såkaldte »Outright Monetary Transactions«, hvor Den europæiske Centralbank kan gå direkte ind og købe gælden, men dette har man endnu ikke prøvet og kan muligvis blive afvist af Den tyske Forfatningsdomstol. Han skriver dernæst, at Italien vil være et stort spørgsmålstegn i år, eftersom landet har besluttet at blive et nyt Tyskland og har forpligtet sig til at afbetale sin gæld til tonerne af 70 % af sit BNP hen over de næste 20 år, hvilket kun kan lade sig gøre gennem endnu mere nedskæringspolitik.

Den tredje ting, man skal holde øje med ud over de to ovenstående, bliver valget til Europaparlamentet, hvor euroskeptiske partier kunne vinde en tredjedel af stemmerne. Det, man imidlertid skal holde udkig efter, er den virkning, det vil få på de partier, der står for den alment fremherskende politik.

Han konkluderer med at sige, at vægten i 2014 vil skifte »fra politiske valg til deres konsekvenser. Eurozonens ledere har satset på en tilpasningsstrategi af dimensioner uden historisk fortilfælde, flankeret af en bagstopper, hvis væsentlige konstruktionselement er tryllestøv …«

(EU's 'Bankreform'; Glass-Steagall; Finans)

 

  

 


[1] Bail-in: konfiskering af bankindeståender; Bail-out, statslige redningspakker til bankerne

[2] Definition af ’finansiel eksponering': Det beløb, som man står til at tabe i en investering

[3] Bloomberg LP er et amerikansk nyheds- og markedsdatabureau, specialiseret i at servicere finansverdenen

[4] Eng.: ’debt mutualization’; organisering eller konvertering af en virksomhed, så kunder (bankindskydere) bliver betragtet som investorer og derfor bliver medansvarlige for gælden