Tom Gillesberg: Lad os først opdele Dong – så kan vi efterfølgende opdele bankerne

Printervenlig versionPrintervenlig versionSend by emailPDF versionPDF version

 

 

»Lad os opdele Dong Energy i stedet for at forære det til Goldman Sachs, og lad os derefter få gennemført en Glass/Steagall-bankopdeling, hvor vi opdeler bankernes aktiviteter: De dele, der har at gøre med normal bankaktivitet i form af ind- og udlånsvirksomhed, placeres i en bank for sig, der ved lov har forbud imod at spekulere eller involvere sig i udenlandske finanseventyr. De spekulative dele af banken placeres i særlige investeringsbanker, der ikke har lov til at foretage normale bankforretninger og ikke er dækket af en statslig indskudsgaranti. På den måde kan vi sikre, at vi aldrig igen skal bruge offentlighedens penge eller kredit for at redde banker, der trues af fallit pga. af fejlslagne projekter i deres grådige jagt på hurtig profit – og vi sikres mod en trussel om, at nationaløkonomien er truet, hvis bankerne ikke reddes.«

 

DEMONSTRATION

IMOD AT SÆLGE DONG-AKTIER TIL GOLDMAN SACHS

 

ONSDAG DEN 29. JANUAR

 

KL. 16.00  CHRISTIANSBORG SLOTSPLADS

 

OMDEL GERNE TIL ALLE DINE KONTAKTER.

 

Tom Gillesberg, formanden for Schiller Instituttet i Danmark, kom med følgende udtalelse den 27. januar 2014.
 
Sagen om den danske stats salg af Dongaktier på særdeles fordelagtige vilkår til den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs drejer sig ikke længere blot om, hvorvidt den danske regering vil berige Wall Streets glubske rovdyr på den danske befolknings bekostning. Der er nu væltet så mange skeletter ud af skabene, der afslører, hvor ufordelagtig aftalen er for Danmark, at sagen er blevet en kritisk lakmustest: Er den danske regering og det danske folketing i stand til at sige nej til det diktat, man har fået fra Wall Street og finansverdenen? Er der stadig en rest af dansk suverænitet tilbage? Er de danske politikere i stand til at kæmpe for den danske befolknings og den danske stats interesser? Det er det, der bliver afgjort på torsdag, når det viser sig, om Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF hånd i hånd med Venstre og Konservative vil holde fast i aftalen med Goldman Sachs, eller om man vælger at finde en anden løsning, der tjener Danmarks interesser bedre.
 
Som jeg skrev i en udtalelse den 13. januar 2014, så »er der med rette et voksende oprør i den danske offentlighed over, at den danske regering med opbakning fra oppositionen har indgået en aftale om at sælge 19 % af Dong Energy til investeringsbanken Goldman Sachs, et af de absolut værste rovdyr på Wall Street, og det på betingelser, der er så fordelagtige for banken, at dens forhandlere sandsynligvis stadig rødmer over at have misbrugt den danske naivitet på så åbenlys en måde. Som det blev fremført af Lars Trier Mogensen i Information den 21. december, så fremstår Danmark som en mellemting mellem en koloni og en bananrepublik – bortset fra, at vi ikke får betalingen i glasperler og heller ikke har fordel af varmt vejr.
 
Aftalen, som man har forhandlet på plads med Goldman Sachs, garanterer banken en god profit og muligheden for at skyde papegøjen og mere end fordoble sin investering, hvis Dong Energy som forventet bliver børsnoteret inden 2018.  Samtidigt har Goldman Sachs så - fuldt ud forventeligt, når man betragter deres tidligere strafferegister, oprettet skuffeselskaber i Cayman Island og Delaware, der skal sikre, at den store gevinst, som man forventer ved børsnoteringen, kan hentes hjem uden, at man skal betale skat af det. Derudover bliver  Dong Energy bundet på hænder og fødder, fordi Goldman Sachs har vetoret over ændringer i energigigantens ledelse eller forretningsplan. 
Salget sker med argumentet om, at staten ellers selv måtte pumpe ekstra penge i Dong for at dække Dongs tab på internationale, spekulative investeringer i energimarkedet, men det er blot et røgslør.
 
Aftalen indeholder nemlig en garanti til Goldman Sachs om, at Danmark vil tilbagekøbe aktierne til en pris over den nuværende, så Goldman Sachs er garanteret en fortjeneste, hvis de mod forventning ikke kan sælge dem med den forventede profit. Denne statsgaranti er et de facto statsbidrag til Dong, der blot ikke er kommet til udbetaling endnu. Hele aftalen er derfor en skandaløs ofring fra den danske regering til Wall Streets guder på bekostning af den danske befolkning, der må stoppes, mens tid er.
 
Opdel Dong
Dansk Folkeparti, som er en del af den kreds af partier, der er en del af energiforliget, og som blev enige om aftalen, foreslog i et alvorligt anfald af bondeanger, at man droppede den nuværende aftale med Goldman Sachs, der slet ikke er gældende, før den er vedtaget af det danske folketing. I stedet foreslår de at opdele Dong Energy i to dele: En del, der omfatter de aktiviteter i Danmark, som vedrører den danske forsyningssikkerhed og er kritisk for dansk økonomi og den danske befolkning og derfor ikke kan sælges til hvem som helst uden at skade danske interesser. Resten af Dong, der således ikke er af vital betydning for Danmark, mente Dansk Folkeparti så, at man kunne sælge på kommercielle vilkår til f.eks. Goldman Sachs.
 
Om det er en god idé at involvere sig med Goldman Sachs på nogen anden måde end at lægge dem i håndjern og sætte dem bag tremmer kan diskuteres, men Dansk Folkepartis forslag har en korrekt kerne, som alle folketingets partier burde kunne tilslutte sig: De aktiviteter, der er af vital betydning for den danske økonomi og befolkningens ve og vel, må staten regulere, beskytte og om nødvendigt støtte økonomisk. Her er det afgørende, at staten sikrer en landsdækkende god, stabil og billig elektricitetsforsyning til hele landets befolkning og erhverv. Andre økonomiske aktiviteter, som f.eks. investeringer i udlandet eller spekulative investeringer, der foretages udelukkende med henblik på at skabe en hurtig profit, bør være i et separat selskab, der konkurrerer på markedsvilkår, og som i tilfælde af tab eller fejldispositioner selv må bære konsekvenserne – også, hvis det betyder en fallit.
 
Først Dong - så bankerne
Denne opdeling bør ikke blot gøre sig gældende i den konkrete sag om Dong, men bør udstrækkes til resten af det økonomiske område – frem for alt når det gælder bankerne. Havde man haft denne opdeling – den Glass/Steagall-bankopdeling, der var grundlaget for et stabilt finanssystem i USA fra 1933-1999 – så havde vi ikke haft finanskrisen i 2008. Havde vi ligeledes holdt fast i princippet om, at danske banker med dansk indskudsgaranti KUN kan operere i Danmark, og at banker ikke skal have lov til at eje eller drive realkreditinstitutter – så havde den danske bankkrise fra 2008 og fremefter været langt mindre og ikke været en trussel imod hele den danske økonomi. Det var denne trussel, der førte til, at man risikerede den danske stats og befolknings ve og vel ved at stille en ubegrænset statsgaranti for de danske banker med Danske Bank i spidsen, og at man efterfølgende accepterer, at bankerne bruger realkreditinstitutternes kunder – og det vil sige de danske boligejere – som malkekøer for at dække bankernes tab på spekulation.
 
Lad os opdele Dong Energy i stedet for at forære det til Goldman Sachs, og lad os derefter få gennemført en Glass/Steagall-bankopdeling, hvor vi opdeler bankernes aktiviteter: De dele, der har at gøre med normal bankaktivitet i form af ind- og udlånsvirksomhed, placeres i en bank for sig, der ved lov har forbud imod at spekulere eller involvere sig i udenlandske finanseventyr. De spekulative dele af banken placeres i særlige investeringsbanker, der ikke har lov til at foretage normale bankforretninger og ikke er dækket af en statslig indskudsgaranti. På den måde kan vi sikre, at vi aldrig igen skal bruge offentlighedens penge eller kredit for at redde banker, der trues af fallit pga. af fejlslagne projekter i deres grådige jagt på hurtig profit – og vi sikres mod en trussel om, at nationaløkonomien er truet, hvis bankerne ikke reddes. En opdeling bør selvfølgelig også medføre et forbud for banker mod at eje eller drive realkreditinstitutter, så realkreditinstitutterne igen som deres eneste formål får at yde billige, let omsættelige boliglån til de danske boligejere og erhvervskunder, i stedet for at være en finansiel malkeko for bankerne.«
 
Den danske regerings forsøg på at sælge en del af DONG til Goldman Sachs til spotpris er et meget godt udtryk for den korruption, der er blevet fremherskende i det danske politiske liv og ledende kredse i Danmark. Der gives måske ikke direkte penge under bordet, men ønsket om at levere det, som magten ønsker – dvs. det, som ønskes af de private finansielle interesser, der ikke blot hersker i City of London og på Wall Street, men netop nu har magten i såvel Det hvide Hus, White Hall og EU’s korridorer i Bruxelles – får de danske politikere til at vende det blinde øje til Danmarks sande interesser og hvad der på langt sigt er godt for såvel befolkning og fædreland. 
 
Hvis man ikke tør tage et opgør med det destruktive politiske diktat, der kommer fra Bruxelles, London og Washington, så bliver Danmark og Danmarks fremtid offer for et kollapsende finanssystem, der plyndrer økonomien og befolkningerne, og en selvmorderisk grøn ideologi, der ødelægger alt det, der har været fundamentet for såvel vor økonomiske som åndelige velstand. 
 

 

Læs også: Sandsynligvis den bedste afsløring af Goldman Sachs, The great American bubble machine, af Matt Taibbi i Rollong Stone fra 2009.. (engelsk) http://www.rollingstone.com/politics/news/the-great-american-bubble-machine-20100405

 

Artikel fra 2011 af Matt Taibbi.: http://www.rollingstone.com/politics/news/the-people-vs-goldman-sachs-20110511

 

Link til en facebookside imod salget af DONG-aktier som har annonceret Schiller Instituttets demonstration: https://www.facebook.com/dongstop