Lyndon LaRouche: Mennesket er et kreativt væsen! Lad ikke det anglo-hollandske oligarki udslette det i et »Augusts Grønne Kanoner«

Printervenlig versionPrintervenlig versionSend by emailPDF versionPDF version

 

Og det er, hvad jeg siger. Den største fare for os, for jeg ved, hvad det amerikanske folk kunne gøre, hvis de smed Obama ud af embedet, og jeg kan ikke se, at verden kan overleve på nogen anden måde, kan undgå en termonuklear krig: Hvis det amerikanske folk ville smide Obama ud af embedet, i betragtning af hans manglende popularitet, hos skønsmæssigt omkring 60 % af vore borgere, vore stemmeberettigede borgere, så kunne vi stoppe dette. Vi ville ikke tillade, at krigen startede! Og hvis USA ikke ville starte krigen, ville det ikke lykkes!

 

Uddrag fra webcast med Lyndon LaRouche, 3. januar 2014:

Matthew Ogden: God aften, mit navn er Matthew Ogden, og jeg vil gerne byde velkommen til alle Jer, der ser med på dette ugentlige webcast i aften på larouchepac.com. Det er fredag, den 3. januar 2014, og I er med os i aften på dette ugentlige webcast, hvor hr. Lyndon LaRouche har mulighed for at tale til nationen, og til verden. Med mig i studiet i aften er Cody Jones fra LaRouchePAC Forskerholdet, og der vil blive stillet spørgsmål, som hr. LaRouche vil besvare.

Aftenens første spørgsmål kommer fra en kontakt i institutionelle kredse, og spørgsmålet lyder som følger:

»Hr. LaRouche, vi vil gerne have Deres vurdering af den amerikanske økonomis tilstand i de næste par år. Fra 28. december at regne har 1,4 mio. amerikanere mistet deres forlængede arbejdsløshedsdagpenge[1], og de er nu efterladt uden nogen indkomstkilde. Dette antal vil stige stærkt i løbet af de næste måneder, med mindre Kongressen og præsidenten genindfører den forlængede dagpengeret. Obamaregeringen har været en ynkelig fiasko mht. at skabe nye, virkelige jobs. Et flertal af de såkaldte »nye jobs«, der er blevet skabt siden Obama tiltrådte embedet, er enten deltidsjobs eller midlertidige jobs. Hvis man ser på arbejdsløsheden ud fra hele befolkningsgruppen i den arbejdsdygtige alder, i modsætning til Arbejdsministeriets Statistiske Kontors opgørelsesmetode, så ligger den reelle arbejdsløshed et godt stykke over 25 %. Kort sagt, så er det betingelser som under en depression. Hvordan ser De på den amerikanske økonomi i resten af Obamas anden embedsperiode, og hvilke muligheder er der for at stimulere ægte økonomisk vækst?«

Lyndon LaRouche: USA vil aldrig overleve inden for Obama-præsidentskabets nominelle periode. Det, vi har, er, at mange mennesker – f.eks. sandsynligvis 60 % af vælgerne i USA, er modstandere af Obama og ønsker, at han ville forsvinde. Problemet er, at de er rædselsslagne. Tilfældet Snowden giver til dels et godt billede af, hvad denne frygt går ud på. Derfor hader de Obama. Men der var mange mennesker, der hadede Hitler – husk det. Hitlers evne til at gøre det, han gjorde, afhang ikke af spørgsmålet om, hvad et flertal af folk troede, de ønskede at se. De gav efter for Hitler, under et terrorregime, og de historiske kendsgerninger om dette er velkendt for nogle af os, selv for folk i Jeres alder.

Derfor må vi fjerne alle disse opmuntrende ting, og forsøget på at anslå en munter tone, og tale om en mulig løsning. Der er løsninger, men der er ingen af dem, der bliver fremlagt, i øjeblikket. I Tyskland foregår der noget, der måske tenderer hen imod et udbrud.

Hvad er situationen? Vi vil ikke have, under Obama, under den fortsatte, aktuelle politik, vil Obama ikke være præsident af USA. Han har nået vejs ende i dette her. Han er uden betydning! Dette er ikke en valgkampagne. Valgkampagnen fandt sted for længe siden, da folk bragte den grønne politik ind i billedet. Det kom faktisk ind i billedet med afsættelsen af Bismarck, for da Bismarck blev sparket ud, har, fra det øjeblik og fremefter, verden som helhed, og især det transatlantiske område, været engageret i en fortsat, on/off verdenskrig. Det er, hvad sandheden har været.

Tænk en gang på historien. I korthed: Hvordan starter krige? Ja, den krig vi her taler om startede med mordet på Frankrigs præsident.[2] Så kom der en anden krig. Og så var der krigen, der involverede Kina, Japan osv. Det kom igen, og igen, og igen. Og så, i 1914, kom Augusts Kanoner, og vi fik en verdenskrig. Men det endte ikke med det. Der var en slags fred; den var midlertidig. USA gav igen, med præsident Kennedy senere, som det før havde gjort, men alle disse ting ophørte ikke. For eksempel vendte successen med Kennedy, der var støttet af Eleanor Roosevelt, faktisk tidevandet i en bestemt retning. Da tidevandet begyndte at vende, dræbte de ham! De myrdede ham! Og de forsøgte at tilsløre mordet, med en del held.

Hvad skete der så? Efter den succesfulde henrettelse af præsident Kennedy begyndte der en krig i Indokina. I de første par år blev den betragtet som en krig. Herefter blev den kaldt et narkoorgie. Dernæst overtog narkoorgiet USA. Og hvis man tager tiden fra Kennedy blev myrdet, i netop den periode, siden da, har USA og dets befolkning været i færd med at degenerere, intellektuelt og moralsk. Og det er den aktuelle tilstand i dag.

Hvad leder denne tilstand frem til? Hvad er fremme på bordet i øjeblikket? Folkemord: muligvis udslettelsen af mennesket inden for et spørgsmål om – det kan være et spørgsmål om et par uger nu, eller det kunne ske længere fremme i tiden. Vi befinder os på randen af en termonuklear krig.

En termonuklear krig tåler ingen sammenligning med, hvad der skete i tidligere krige – Første Verdenskrig, Anden Verdenskrig. Det var bagateller i sammenligning med det, der ligger umiddelbart forude, netop nu.

Og man gør fremstød for det. Prøv at se på opstillingen! Der er det transatlantiske område. Det transatlantiske område som helhed befinder sig nu i en proces, hvor hastigheden hen imod degeneration accelererer. De forenede Stater er nu i færd med håbløst at degenerere økonomisk og socialt, med accelererende hast. Alt det, man mente var dårligt ved de seneste oplevelser, vil blive meget værre, meget hurtigt. Det kunne ske meget hurtigt.

I mellemtiden er der krig lige rundt om hjørnet. Man har en opstilling af magter. Først og fremmest er der det transatlantiske område, som er en koncentration af den ene side af verdensmagten. Dennes kerne er Det britiske Imperium, Det anglo-hollandske Imperium, med Dronningen som det nominelle overhoved. Det har været Dronningens plan – som hun har erklæret offentligt, siden konferencen i København – hendes plan har været at reducere den menneskelige befolkning fra de 7 mia., som tallet indtil for nylig nærmede sig, og som nu befinder sig i en accelererende nedgang. Og for USA’s vedkommende, for de fleste landes vedkommende i Vest- og Centraleuropa, de fleste lande, for det meste af verdens vedkommende er nedgangen accelererende: verden er ved at dø. Portugal, Spanien. Frankrig er ved at bryde sammen, degenerere. Det vil det gøre. Syditalien. Den græske befolkning. Den eneste del af Vest- eller Centraleuropa, der har et valg i dette område, er Tyskland, og der er stor ståhej hos dem om dette spørgsmål for tiden. Tyskland er tilbøjelig til at løsrive sig fra resten af Vesteuropa, fordi resten af Vesteuropa er døende – undtagen det anglo-hollandske område, som ikke klarer sig så godt mht. deres økonomi.

Javel, så har vi en anden del af verden. Lad os kalde det den eurasiske del af verden. Vi må kalde den eurasisk, fordi den omfatter Rusland og andre nationer, der er knyttet til Rusland. Og den strækker sig helt til Stillehavet. Dette er den eurasiske del af verden. Den eurasiske del af verden, med undtagelse af visse områder, som vi kender til i Sydvestasien osv., og de ugriske[3] folkeslag og sådanne folk, så er dette eurasiske område som helhed, med sine dominerende magter, faktisk på vej op. Området har været i gang med at forøge sin teknologiske magt og evne.

Månelandingen! Det har vi diskuteret her og i vore egne diskussioner andetsteds. Den seneste månelanding bringer os frem til spørgsmålet om helium-3: termonuklear fusion. Og det betyder, at vi pludselig har en stormagt, Kina, som har en fremtrædende kapacitet, som er mere end blot at prikke til tingene lige som det, USA gjorde på Månen tidligere. Det her er et virkelig seriøst foretagende. De skabte et projekt for et udvidet projekt i rummet og andre slags ting. Og de arbejder med det, som man tidligere kendte som Månens potentiale mht. helium-3. Hvis de udvinder Månens helium-3, så vil Kina og nationer, som samarbejder med dem, pludselig have adgang til en energikilde, som ville være en revolution – en planetarisk revolution. På basis af dette ville menneskeheden få fødderne op af selveste Jordens grøfter. For når man først gør det, når man først går over til et helium-3-projekt og jævnligt malker Solen for mere helium-3 og bruger det, hvilket svarer til det, vi har ønsket at gøre her på Jorden.

Hvis vi gør det, så har vi en kilde til høj hastighed – virkelig høj hastighed i forhold til noget andet, vi har gjort indtil nu – til at rejse rundt i Solsystemets område, som er tæt på os, så som Mars. Jeg mener, så bliver området omkring Mars osv. tilgængeligt for os. Så vil vor naturlige tilbøjelighed, menneskehedens naturlige evne, vort potentiale, begynde at tage over, så vi ikke bare kommer til at sidde på Jorden og grynte og stønne over, hvad der foregår, men faktisk bliver til en menneskehed, der ikke bor ud over Jorden, men faktisk kontrollerer ting ud over Jorden, som nogle af disse asteroider. Og hvis vi bruger dem – vi vil ikke blot forsvare os imod dem, vi vil bruge dem.

Derfor vil mennesket flytte sig væk fra Jordens overflade, ikke som det sted, hvor det bor – selv om der kan være elementer af dette – men med hensyn til, hvad mennesket formår at nå ud til og kontrollere, samt udvikle, til gavn for menneskeheden. Og vi vil også begynde at interessere os mere for at udbygge Solsystemet. Vi vil begynde at tænke over det langfristede spørgsmål, der hedder: Kan vi bevare Solsystemet, der har befundet sig i en længere periode med forfald i den seneste tid? Mars er kollapset, fordi Solen var ved at brænde ud. Derfor kollapsede Mars. Månen kollapsede; den har været i færd med at kollapse, fordi Solen var ved at brænde ud.

Så derfor, ved at udvikle – ikke blot anvende, men udvikle – disse ressourcer som helium-3 til en højere form for organisation, vil menneskeheden blive i stand til, hvis den ønsker det, faktisk at sætte ind med handling over for det fortsatte forfald af Solen, som vil om ca. 2 mia. år eller deromkring, og dernæst eksplodere og gøre en ende på alt.

Derfor ligger foran os nødvendigheden af et andet perspektiv end de stakkels tåber, der piber og klager over det ene og det andet. For det er den vej, vi bevæger os.

I denne sammenhæng, hvad er så den militære situation? Det transatlantiske område mobiliserer til krig, en termonuklear krig i den nærmeste fremtid. Det er planen med denne krig, som Dronningen af Englands handlinger siden [konferencen i] Danmark og efterfølgende har vist, at den er forpligtet på en fremskyndet udslettelse af den menneskelige befolkning i en grad svarende til, at der måske vil være 1 mia. mennesker, som er så heldige at overleve – eller så uheldige at overleve, under disse betingelser.

Derfor er valgmuligheden – se på hele denne proces! Hvad er dette had imod mennesker? Hvad er det i sin natur? Hvordan udtrykker det sig? Det er den grønne politik! Det romerske Imperium og andre slige folk har gjort dette: at reducere befolkningstallet, dvs. have et lille oligarki, som dominerer planeten, eller dele af planeten, og aflive den overskydende befolkning, som er resten af befolkningen. Det er, hvad Dronningens politik går ud på, og det er, hvad hun siger, hendes politik er.   

Hvad er så nøglen? Nøglen til dette er det anglo-hollandske system. Centrum for hele dette projekt, som jeg netop talte om, er det anglo-hollandske initiativ, som i virkeligheden er et imperium, der dominerer – i direkte og indirekte kombination – dominerer verden, ikke blot igennem dets fysiske praksis, men også gennem dets kulturelle forlængelse: de grønnes politik. Hvor mange af disse grønne er der i USA og Europa? De er alle sammen hjernevaskede. De er dømt til at uddø gennem det, de tror på.

Det var, hvad der skete med Det romerske Imperium. Det romerske oligarki blev træt af at forsøge at brødføde alle disse mennesker og begyndte et massemyrderi af dem med eksperimenter såsom i arenaerne, og med myrderiet af de kristne. Massemyrderiet af de kristne var i det store og hele en udslettelsesproces. Og dernæst kollapsede Rom som sådan; Det romerske Imperium kollapsede i sig selv. Resterne findes, og de rige romere samlede deres ejendele sammen, deres smykker osv., flyttede op til det nordlige Adriaterhav, sad og hang i mudderet der et stykke tid og blev dernæst kendt som venetianerne. Ja, dette er den nye betydning af »venetianske skodder«[4], og vi har masser af mennesker, der i denne betydning er blinde venetianere!

Det er altså, hvad vi er oppe imod. Vi er oppe imod et fænomen, som ikke er ualmindeligt i menneskehedens historie, og som er kendt historie. Historien om Prometheus, der går op imod Zeus, er en virkelig historie, det er en sand historie, men den er typisk for den form for politik, som vi konfronteres med netop nu. De er determineringen, hvis udtryk er centreret i Det anglo-hollandske Imperium, som ikke begrænser sig til briterne og hollænderne: Det er globalt. Australien! Det meste af Afrika, Mellemøsten, det Saudiske Kongerige, f.eks. De er alle sammen forlængelser af dette Imperium, hvis hensigt kan sammenlignes med at være noget af det samme, som Det romerske Imperium var.

Vi har således, i menneskehedens historie, haft perioder med udslettelse i stor skala, forårsaget af en oligarkisk tendens i en eller anden befolkning, som går ud og dræber folk på samme måde, som Trojas befolkning blev udslettet! Og det er den fremtid, vi har foran os.

Lad os nu vende tilbage til det strategiske spørgsmål. Hvad er virkeligheden? Verdens største magtkoncentration lige nu ligger i det eurasiske område. Hvorfor? Fordi det er i vækst. Der er nogle dele af det, der ikke er i vækst. Men Kina er i vækst. Rusland er i vækst – Rusland har vendt sammenbruddet i befolkningstallet. Der er andre dele, der er i vækst. Vi har nu en koalition, der er ved at blive dannet i Eurasien, som ikke er helt forenet, men en meget magtfuld del af det er der. Økonomien i denne verdensdel er ved at forbedres. Det transatlantiske områdes politik er rådden, det er ved at dø med accelererende hast. Som I nu ved, efter 1. januar i år vil dødsraten i USA øjeblikkeligt accelerere, med mindre vi stopper det.

Det er den væsentlige del af historien. Men en del af svaret på det spørgsmål, som blev stillet, er, at hvis vi ikke har modet til at smide en forbryderisk, ond præsident ud af embedet for at redde USA, så har vi et problem. Glem alt om de kommende par år, hvordan tingene vil udvikle sig. Der bliver ikke tale om et par år, eller så, med mindre vi kan ændre dette.

Som jeg nævnte, så er der omkring 60 % af de stemmeberettigede i USA, som har en temmelig stærk og voksende idé om, at denne fyr skal væk, i den nærmeste fremtid, og det ønsker de. Men samtidig med denne udvikling har vi en proces, hvor fjenden, som inkluderer vor præsident, som er det amerikanske folks fjende, hans politik er en fjende af USA’s overlevelse. Se på hans bedrag, se på hans bedrag med sundhedsreformen – han er i bogstavelig forstand i færd med at slå folk ihjel en masse, og så sidder de der og beklager sig, mens de siger »Vi er nødt til at arbejde med dette her, vi må leve med denne fyr.« Og de andre siger »Jeg hader ham.« Og nogle siger »Lad os komme af med ham.«

Det er situationen. Det er virkeligheden. Idéen om at prøve at forklare tingene med en eller anden lille forklaring, og en eller anden kilde, som fortæller en den ene og den anden kendsgerning – det er nonsens! Vi taler om en proces, som længe har været kendt i menneskeslægten, i de menneskelige befolkninger, som har været i gang med sådanne ting, hvor en oligarkisk bevægelse afliver dem, der har mindre magt.

Og det er ved at ske igen. Dronningen har sagt det ligeud. Det er hendes plan, og det har hun nedskrevet, og hendes ægtemand har nedskrevet det, og andre har nedskrevet det; den grønne bevægelse er totalt en del af det. Enhver tilhænger af den grønne ideologi, som gør fremstød for den grønne politik, er i virkeligheden en fjende af menneskeslægten, på netop denne måde. Hvorfor lider vi i USA? Den grønne politik slog os ihjel. Den grønne politik er, hvad der har forgiftet USA.

Efterhånden, som befolkningen i USA fødes, bliver den dummere og dummere og dummere, og værre end dummere, for hver generation – vi kalder dem succesfulde de-generationer. Deres uddannelse er rådden. Uddannelse i USA’s skoler i dag eksisterer praktisk taget ikke. Der er et slags show, manipulation og et billigt, gammelt show. Men forandringer i hjernen? Udvikling af hjernen? Nej, det eksisterer ikke. Det bliver værre og værre og værre. Og med denne degeneration af vore unge mennesker i f.eks. Californien, med deres spil med tommelfingeren[5] – de er sindssyge! De er ikke bare dumme – de er dumme – men deres dumhed har en sindssyg drejning med denne her tommelfinger og lignende ting. Uddannelsessystemet, der frembringer dette tommel-mod-tommel-spil, er en del af degenerationen.  

Spørgsmålet er altså, hvad gør vi rent praktisk? Det er spørgsmålet. Tag alt dette i betragtning, som jeg her har opsummeret. Hvad gør vi rent praktisk? Vi må vende uddannelsespolitikken. Vi må vende den grønne politik – vi må fjerne den grønne politik. Uden at fjerne den grønne politik kan USA ikke eksistere. Og det meste af Europa kan ikke eksistere. Hele nationer i Europa er i færd med at disintegrere, forsvinde fra landkortet.

Hvordan kan man stoppe det? Ja, der er en faktor. Der er en faktor i det eurasiske område, inklusive Rusland, Kina osv.; et antal magtfulde nationer, som er ved at finde sammen og danne en sammenslutning, ikke som et imperium, men som en koalition. Deres plan er vækst. Det, Kina gjorde med Månelandingen, er typisk for deres plan. Og ser man lidt nærmere på, hvilke enkeltelementer, landingen omfatter, ser man, at her er en nation, som har taget noget op som en mission, som kunne blive USA’s redning, hvis vi ville gå med i det.

Der findes ikke en god grund til at have en krig i verden for øjeblikket, ingen god grund. Hvis man tænker over den termonukleare og lignende magt, som kan mobiliseres til en krig i næsten hele verden, når man tænker over det mht. det termonukleare og lignende potentiale, den militære styrke hos de stridende kræfter i hhv. det transatlantiske og det eurasiske område, så har vi muligheden for udslettelse af menneskeslægten lige foran os.

Problemet her – hvad er problemet? Vi har folk som de stakkels fyre, som ikke har nogen myndighed. De ved, at de er i færd med, som de siger, at blive »snydt« (»screwed«), værre og værre og værre. De ved, at de mister deres job, de mister deres sundhedsforsikring, de mister deres uddannelse; de mister deres forhold til alle mennesker. De er ved at blive ødelagt. De ved det, og de hader det, mere og mere. Men hvad gør de for at handle, for at befri sig selv fra problemet? Det er det, der mangler.

Det, der sker, er, hvad er det, som den typiske person, som ved dette her, som hader disse fyre, i stigende grad, men som faktisk ikke virkelig handler på nogen som helst måde; hvad siger han? Hvad er problemet? »Ja, jeg ved godt, at I har ret, men jeg har ikke tænkt mig at sige noget om det, jeg har ikke tænkt mig at gøre noget ved det, for jeg må sørge for mig selv, mine muligheder, min familie osv. Derfor vil jeg ikke gøre modstand, jeg vil protestere.« Og vil protester, under disse betingelser, stoppe en termonuklear krig? Nej.

Så problemet ligger i det væsentlige hos manden på gaden i USA. For hvis USA smed denne bums, denne såkaldte præsident ud af embedet, ville der ske en forandring i den typiske borgers evne til at begynde at handle for at fremtvinge en ændring af politikken. Den typiske borger vil jo ikke have noget af en termonuklear krig. Men det, han vil sige, er »Jeg håber ikke, det sker.« Men vi må sørge for, gennem handling, at det ikke sker. Og det kræver, at folk – jeg kender disse amerikanere, jeg er meget fortrolig med dem over en længere tidsperiode end de fleste af Jer – og jeg kender dem. De har disse følelser, en typisk amerikaner er tilbøjelig til at have en generelt god tendens et eller andet sted i sig selv om, hvordan de mener, fremtiden skal være.  De tænker på, I ved, de kommende generationer. De mener, at deres børn på en eller anden måde skal have det bedre, eller i det mindste være mere trygge og have muligheder. De ved alt dette. Og de hader det, fordi de accepterer, at det bliver taget fra dem. Og det er her, at spørgsmålet om et lille hold af amoralske, onde bøller, som tog [magten], som det skete - lige efter mordet på Kennedy, efter præsidentens død. Folk gav efter, de fandt sig i det. Folk, der havde været i krig, som havde været krigere i en sejrrig krig, gav efter.

Og vi delte det amerikanske folk op i dem, der kyssede bagen på en klasse af mennesker, et mindre antal, og som gjorde alt det, som var imod vort folks flertals virkelige interesse og fremtidige interesse. Det er svagheden, på grund af den fordærvelse, som er kommet med dårlige amerikanske præsidenter, med narkohandlere, og simpelt hen med disse typer på Wall Street. Vi tolererer disse mennesker, vi giver dem lov til at underkue vore folk, knuse dem, snyde dem, udplyndre dem, dræbe dem gennem virkningerne af det, de gør, og vi kan intet gøre for vor sag, menneskeslægtens sag, og specielt for det amerikanske folks fælles interesser.

Og det er, hvad jeg siger. Den største fare for os, for jeg ved, hvad det amerikanske folk kunne gøre, hvis de smed Obama ud af embedet, og jeg kan ikke se, at verden kan overleve på nogen anden måde, kan undgå en termonuklear krig: Hvis det amerikanske folk ville smide Obama ud af embedet, i betragtning af hans manglende popularitet, hos skønsmæssigt omkring 60 % af vore borgere, vore stemmeberettigede borgere, så kunne vi stoppe dette. Vi ville ikke tillade, at krigen startede! Og hvis USA ikke ville starte krigen, ville det ikke lykkes!

Og jeg mener, at det er den eneste virkelighed, vi skal tænke på, angående dette spørgsmål.  

 


[1] Dagpengeperioden blev forlænget ved lov for en begrænset periode, pga. krisen. Der er p.t. stillet forslag i Kongressen om en yderligere forlængelse.  –red.

 

[2] Der er formentlig tale om: Sadi Carnot (11. august 1837 – 25. juni 1894), Frankrigs præsident i 1887-94, blev myrdet af en anarkist. –red.

 

[3]  Uighurer, folk i Centralasien, som taler det tyrkiske sprog uygurisk. Der lever ca. 8 mio. uygurer i den kinesiske region Xinjiang og yderligere ca. 300.000 i Usbekistan, Kasakhstan og Kirgisistan (2002). (Wikipedia)

 

[4] Venetian blind, ordspil, altså blinde fra Venedig –red.

 

[5] Tommel-krig, spilles af to spillere og er en form for ’kampsport’, der spilles med en hånd, mod modstanderens hånd.