USA: Reagans vicefinansminister: »Washington driver verden mod krig«

Printervenlig versionPrintervenlig versionSend by emailPDF versionPDF version

 

LaRouchePAC, 28. januar 2014 – Ronald Reagans vicefinansminister Paul Craig Roberts advarer, i et indlæg på sin webside fra 14. december[1], om, at »Den fatale krig for menneskeheden er krigen med Rusland og Kina, som Washington driver USA hen imod …«

I en rapport, som viser tydelige spor af nogle hovedelementer i Lyndon LaRouches strategiske udtalelser, sporer Roberts præsident Vladimir Putins informerede svar tilbage til det fremstød, der begyndte under Bush og fortsatte under Obama, for at opnå evnen til at udføre et førsteangreb og provokere Rusland ved dets grænser; han siger:

»Hvis der bliver nogen tilbage til at skrive historien, vil Obamaregimet blive kendt som det regime, der lod den Kolde Krig, som præsident Reagan arbejdede så hårdt for at afslutte, genopstå og drev den til en Varm Krig.

Da det ikke var tilfreds med at gøre Rusland til en fjende, gjorde Obamaregimet også Kina til en fjende«, fortsætter Roberts: og han sporer trinene frem til Obamas »Asien som omdrejningspunkt«. »Kina lader sig ikke skræmme … I sidste måned annoncerede den kinesiske regering, at den nu er i besiddelse af tilstrækkelige atomvåben og affyringssystemer til at udslette USA fra Jordens overflade.«

Roberts siger, at når sandt skal siges, »synes amerikanske borgere at have lidt eller ingen indflydelse på deres regering eller endda kendskab til dens planer«. Men han begår en enorm undladelsessynd, når han stopper ved onde amerikanske præsidenter og dumme amerikanske borgere som årsag til en kommende atomkatastrofe; han forstår slet ikke det anglo-hollandske imperiums og dets håndlangeres, såsom Saudi Arabiens, rolle.

Roberts konkluderer med, ikke at kræve Obamas fjernelse fra embedet – hvilket han har gjort i tidligere indlæg – men med at sige, at Tyskland kunne redde verden fra krig ved at forlade NATO og EU, og således »få alliancen til at bryde sammen.«

(Stop 3. Verdenskrig)