Russisk chef for Civilforsvaret opfordrer til samarbejde om forsvar mod asteroider og kometer

Printervenlig versionPrintervenlig versionSend by emailPDF versionPDF version

 

LaRouchePAC, 29. januar 2014 – Endnu en højtstående russisk regeringsembedsmand har opfordret til internationalt samarbejde om Forsvar af Jorden mod farerne fra nedslag af asteroider og kometer. I et interview med regeringsavisen Rossijskaja Gazeta understregede ministeren for Civilforsvar og Nødberedskab, gen. Vladimir Puchkov, at samarbejde med NASA allerede er i gang inden for dette område. I forbindelse med et overblik over sit ministeriums operationer sidste år og udsigter for fremtiden blev Puchkov spurgt, om Ministeriet for Nødberedskab havde planer om at indlede nye arbejdsområder, og om disse ville involvere internationalt samarbejde.

Puchkov svarede, at Rusland fortsætter sit fremstød for et Globalt Krisecenter-Netværk, og også ville gøre det som formand for G-8. Han gik herefter i detaljer omkring spørgsmålet om forsvar af planeten, i særdeleshed: »Vi har det følgende nye område for operationer. Sammen med vore amerikanske kolleger har vi planer om at udvikle et samarbejde omkring skabelsen af et system til forsvar mod truslen fra asteroider og kometer, med en arbejdsgruppe omkring beskyttelsen af infrastruktur og faciliteter inden for sociale ydelser. Meteoritnedslaget over Cheljabinsk sidste år viste, at trusler fra rummet kan være ganske realistiske og ikke mindre ødelæggende end, skal vi sige, store brande eller naturkatastrofer.«

Han fortalte, at Denis Yefremov fra hans afdeling træner sammen med NASA til en kommende ISS-mission. »Vi og vore udenlandske kolleger har planer om yderligere at udvikle systemet med rumbaseret overvågning og forudberegning af nødsituationer og brande, beskyttelse af vigtig social infrastruktur fra trusler fra rummet og udvikling af teknologier til beskyttelse af liv og folks velbefindende fra katastrofer.«

Den russiske vicepremierminister Dmitri Rogozin har gjort fremstød for Strategisk Forsvar af Jorden i de sidste to år. Andre russiske regeringsembedsmænd, der har talt for behovet for et sådant internationalt samarbejde, inkluderer akademimedlem Sergei Glasyev, der er rådgiver til præsident Vladimir Putin, og sekretær for det russiske sikkerhedsråd Nikolai Patrushev, såvel som adskillige rumforskere fra de relevante institutioner i Det russiske Videnskabsakademi. Gen. Puchkov er en karriereembedsmand i civilforsvaret, som har tjent i fem år som viceminister i Sergei Shoygus Ministerium for Nødberedskab, før han efterfulgte ham, da denne blev forsvarsminister i 2012.  

(Strategisk Forsvar af Jorden)