Helga Zepp-LaRouche: EU’s geopolitiske konfrontationspolitik skaber risiko for termonuklear verdenskrig!

Printervenlig versionPrintervenlig versionSend by emailPDF versionPDF version

 

 

Wiesbaden, 2. februar 2014 - Den politik, som Vesten, altså USA og EU, fører ud fra geopolitiske interesser, har i Ukraine skabt et nazi-monster, hvis konsekvenser kan gøre det af med os alle. Som følge af to årtiers indblanding fra udenlandske interesser i Ukraine er landet nu ikke blot truet af borgerkrig og en mulig opsplitning, men også af en konfrontation med Rusland med anvendelse af atomvåben. Hvad? Jamen, det er jo slet ikke det, vi hører hver dag i fjernsynets nyheder? Er det ikke fredselskende demonstranter, der ønsker at slippe væk fra Putins truende diktatur til det frie Europa?

Lad os forestille os, at der i Berlin skete noget svarende til det, der i dag udspiller sig i Ukraine. Hvor området omkring Rigsdagsbygningen og Kancelliet er barrikaderet og belejret af tilhængere af organisationer, som benytter hagekorset som partilogo og råber nazi-slagord, og hvor nogle bygninger i nærheden er besat af NPD[1], hvor maskerede og sværtbevæbnede lejesoldater fra krigen i Irak og Syrien, der har kæmpet på al-Qaedas side, kaster Molotovcocktails og besætter Justitsministeriet, og i resten af Forbundsrepublikken er 2200 udenlandsk finansierede NGO’er i gang med at opmuntre de af dem betalte aktivister til at besætte lokale borgmesterkontorer og byråd og kræve forbundskansler Merkels afsættelse … Den retmæssigt valgte Merkel-regering ville forsøge at rydde disse pladser ved at sætte politiet ind og ville dernæst blive skældt ud af alle Asiens og Afrikas lande for at ignorere borgernes ønske om frihed.

Det her skildrede spejlvendte scenario er præcis, hvad der for tiden finder sted i Ukraine, og der er ingen tvivl om, at det er kendt af EU, Konrad-Adenauer-Stiftelsen og EU-udenrigspolitikeren Elmar Brok, for mange af deres repræsentanter har i ugevis gået sammen med demonstranterne i tæt kontakt. Der er dog en hel række af aviser som Time Magazine og det britiske Guardian, for blot at nævnte nogle, der påpeger den ukrainske oppositions fascistiske karakter. Stephen Cohen, professor i Ruslandsstudier ved universitetet i New York og ved Princeton, formulerede det rammende i et interview med Amy Goodman fra Democracy Now: Det drejer sig om et statskup fra højreekstreme nazister imod en demokratisk valgt regering. »Hvem har udløst denne krise? Det har Den europæiske Union. EU har stort set givet Ukraine et ultimatum: underskriv associeringsaftalen med EU, ellers … Og hvad gik denne aftale så ud på?«, spurgte han. Den ville være blevet en økonomisk katastrofe for Ukraine. »Hvad har EU tilbudt? Den samme nedskæringspolitik, der har ruineret hele Europa. Intet andet. Og derudover, når man læser dokumenterne i EU-tilbuddet til Ukraine, så finder man dér et langt afsnit om militært samarbejde. I praksis skal Ukraine, hvis de skrev under, følge NATO’s militære politik. Hvad ville det betyde? Det ville betyde, at der blev trukket en ny Koldkrigslinje, som før var Berlin, ned midt gennem hjertet af den slaviske civilisation, direkte op ad Ruslands grænse.«

 

Ruslands inddæmning

Lad os kigge lidt nærmere på de friheds- og europaelskende demonstranter.

Svoboda-organisationen, med hvis anfører Oleg Tjagnibok ikke kun senator McCain gerne lader sig fotografere, har overalt hejst OUN’s (Organisationen af ukrainske nationalister) og deres militære fløj UPA’s (Den ukrainske Oprørshær) rød-sorte flag. Deres grundlægger Stepan Bandera var en ledende nazi-kollaboratør under Anden Verdenskrig og havde forberedt deres invasion gennem sin undergrundsorganisation. OUN/UPA var i 1943-44 ansvarlig for massakrer på op til 100.000 polakker og blev iflg. det britiske M16’s officielle historie overtaget af den britiske efterretningstjeneste og blev i 1950’erne styret af Gehlen-organisationen, efter at Reinhard Gehlen var blevet chef for BND (Den tyske forbundsefterretningstjeneste).

Ukrainske kilder rapporterer om deltagelsen af yderligere en radikal gruppering, hvis ukrainske navn lyder Spilnya Sprava (»Den fælles Sag«), som bruger forkortelsen »SS« og som betragter sig selv som stormtropper. Antisemitiske, russiskfobiske og racistiske paroler dominerer scenen, og der har netop været overgreb på repræsentanter for tilsvarende grupperinger. Der er desuden rapporter om infiltrering af demonstranterne fra 300 ukrainske »afghansi«, dvs. kæmpere, der har kæmpet på al-Qaedas side i Syrien mod Assad-regeringen og herfra råder over ekstrem kamperfaring.

I Ukraine er et fascistisk kup utvivlsomt i gang.

Men, som præsident Putins rådgiver Sergei Glazyev netop har understreget, så er disse nazister ikke lige pludselig dukket frem af skovene, men Ukraine har igennem de sidste 20 år været målskive for den samme politik for regimeskifte gennem kræfter af det anglo-amerikanske imperium – hvis regionale underafdeling EU har udviklet sig til – som Irak, Iran, Libyen, Syrien og sluttelig Rusland og Kina. I løbet af disse to årtier har diverse amerikanske kredse, NATO, George Soros, såvel som et betragteligt antal stiftelser og tænketanke skønsmæssigt investeret mellem 30 og 40 mia. dollars i opbygningen af pro-vestlige, anti-russiske netværk og 2200 (!) NGO’er, som kun tjener ét eneste formål: Ukraines brud med enhver form for associering med Rusland og sluttelig integreringen i NATO-militærforbundet og fuldendelsen af Ruslands inddæmning.

Disse netværk var også ansvarlige for den såkaldte »Orange Revolution« i 2004. I Georgien blev den samme undermineringsproces kaldt for »Rosen-revolutionen«, i den arabiske verden kaldt »Det arabiske Forår«, i Rusland »Den hvide Revolution« eller »Det russiske Forår«, men hvor forsøget mislykkedes. For øvrigt bliver menneskemængden også sat ind mod den retmæssigt valgte regering i Thailand efter den samme modus operandi. Efter udbruddet af volden i november sidste år påpegede præsident Putin, at opbygningen af disse netværk egentlig var planlagt med henblik på præsidentvalgkampen i 2015, men var gennem opsigelsen af associeringsaftalen med EU på EU-topmødet i Vilnius blevet aktiveret før tiden.

Man må tage hele USA’s, NATO’s og EU's overordnede strategi over for Rusland og Kina i betragtning, NATO’s faktiske offensive forsvar, som bl.a. opstillingen af Patriot-missilerne i Tyrkiet er udtryk for (hvis forlængelse Forbundsdagen netop har godkendt); desuden opstillingen af det amerikanske missilforsvarssystem i Østeuropa ved den russiske grænse og Air-Sea-Battle-doktrinen mod Kina, som begge har til formål at lukke disse landes evne til at levere et gengældelsesangreb ned. Såvel Rusland som Kina har utvetydigt gjort det klart, at de mht. denne trussel på ingen måde kapitulerer, men vil svare med effektive modforholdsregler – angreb med deres atomvåben.

Det skandaløse hykleri fra EU, Konrad-Adenauer-Stiftelsen og sådanne udvækster af demokratiet som Elmar Brok er motiveret af den langfristede inddæmningsstrategi, der er planlagt over for Rusland og Kina, og som man har fulgt siden Murens fald i 1989. Og at denne strategi, der sluttelig også tilsigter begge disse staters regimeskifte eller kapitulation over for globaliseringsimperiet, også tager en nuklear konfrontation vedr. Ukraine med i købet, fantaserede magasinet Economist allerede over i en artikel fra 15. marts 2007. I dette »futuristiske« essay forudsiger husavisen i City of London en nuklear konfrontation mht. Ukraine, som EU opmuntrer Obama-regeringen til, og hvis »succes« består i at sætte næste runde af udvidelsen mod øst i gang.

EU har, med sin politik over for Ukraine, fuldstændig afsløret sig selv. Det er ikke blevet glemt, at det græske og spanske politi på opmuntring af Trojkaen ikke gik mindre hårdt til værks mod demonstranter, som protesterede mod den brutale nedskæringspolitik til fordel for bankerne. Og for EU handler det naturligvis heller ikke om menneskers velfærd i Ukraine, hvis økonomiske elendighed ikke mindst er stor som følge af 1990’ernes chokterapi.  Ellers kunne de jo ganske enkelt have accepteret Putins forslag om et treparts-topmøde mellem EU, Ukraine og Rusland. Den kendsgerning, at EU afviste dette topmøde, forråder den virkelige hensigt: geopolitisk konfrontation!

Den russiske udenrigsminister Lavrov stillede på Sikkerhedskonferencen i München det indlysende spørgsmål, hvad anstiftelse af uro havde med demokrati at gøre: »Hvorfor er der ingen fordømmelse af dem, som her har besat regeringsbygninger og angrebet politiet, hvorfor bliver det endda opmuntret af EU, hvor en sådan adfærd dog i Jeres medlemsstater omgående ville blive straffet?«

Hvis EU ikke øjeblikkeligt retter sin skandaløse holdning, fordømmer nazi-opstanden, indstiller enhver finansiel støtte til NGO’erne og accepterer Ruslands forslag om et treparts-topmøde, så bliver Tysklands omgående udtrædelse af denne union et eksistentielt spørgsmål om selvopholdelsesdrift.

På grund af konsekvenserne af EU’s politik blev det nødvendigt at skrive en Uafhængighedserklæring for de europæiske nationer – som en meget alvorligt ment platform for overlevelse for os alle. 

 


[1] Nationaldemokratische Partei Deutschlands, mere kendt under dets akronym NPD, er et højreekstremistisk politisk parti i Tyskland grundlagt i 1964.