Sergei Glazyev afslører USA’s medvirken i Ukraine

Printervenlig versionPrintervenlig versionSend by emailPDF versionPDF version

 

7. februar 2014 – Den russiske rådgiver til præsidenten, akademimedlem Sergei Glazyev, har rapporteret, at USA finansierer og træner den væbnede opposition i Ukraine, og at en russisk-amerikansk aftale fra 1994 giver Rusland juridisk grundlag for at skride til handling i denne situation, om nødvendigt. Glazyev fremkom med disse udtalelser i et ekstensivt interview i den ukrainske udgave af den russiske avis Kommersant, som udkom torsdag.

Glazyevs bemærkning om 1994-aftalen bliver i stor stil fejlrapporteret i den britiske og amerikanske presse som en russisk trussel. Det, som Glazyev rent faktisk sagde som svar på et spørgsmål om mulig »aktiv intervention« fra Rusland er, at Rusland og USA er forpligtet til at skride til handling i situationer som den, der nu foreligger:

»Vi bør alle huske på Budapest-memorandaet om Sikkerhedsgarantier fra 1994, der blev vedtaget i forbindelse med Ukraines tilslutning til Traktaten om ikke-spredning af Atomvåben. Alle de deltagende parter påtog sig at beskytte Ukraines territoriale integritet og sikkerhed. Ifølge dette dokument står Rusland og USA som garanter for Ukraines suverænitet og territoriale integritet og er, for at sige det ligeud, forpligtet til at intervenere, når denne form for konflikt opstår. Men det, som amerikanerne har gang i nu, hvor de ensidigt og råt blander sig i Ukraines interne affærer, er et klart brud på denne aftale. Aftalen er indgået med henblik på kollektive garantier og kollektiv handling.«

Denne udtalelse kom efter, at Glazyev havde fremlagt de enorme dimensioner af USA’s ensidige indblanding i Ukraine: »Ifølge vore informationer bruger amerikanske kilder 20 mio. dollars om ugen på finansiering af oppositionen og oprørerne, inklusive på våben. Der har været rapporter om, at guerillaerne bliver briefet på den amerikanske ambassades område, og at de bliver bevæbnet. Dette er naturligvis uacceptabelt og må undersøges.« Glazyev sagde, at den amerikanske ambassadør Jeffrey Pyatts offentliggjorte interview med udtalelsen om hans »100 procents vished« for, at Ukraine sluttelig ville underskrive dens associeringsaftale med EU, var suspekt, på den måde, at »her er der en ambassadør, som erklærer, at Ukraine med sikkerhed vil underskrive aftalen, som om han, snarere end det ukrainske lederskab, bestemte dette spørgsmål. Men det ukrainske lederskab besluttede ikke at underskrive denne unaturlige aftale, fordi det dokument er vejen til katastrofe.«

Glazyev kaldte oppositionsbevægelsen for »et forsøg på et statskup og regeringens voldelige afgang«, med besættelsen af offentlige bygninger og et forsøg på at storme præsidentens kontorer. »Dette falder ind under definitionen af et kup iht. ukrainsk og international lov«, sagde han. »Alle er af en eller anden grund bange for at kalde tingene ved deres rette navn. Vesten kalder terrorister og putschister for ’aktivister’ og prøver at fremstille dem som fredelige demonstranter … Myndighederne på deres side opfylder ikke deres forpligtelse til at forsvare staten og forhandler med putschister, som om de var lovlydige borgere.«

Forespurgt, om Janukovitj nu burde bruge magt for at fjerne demonstranterne, sagde Glazyev: »Med hensyn til at begynde at bruge magt, i en situation, hvor myndighederne står over for et statskupforsøg, har de simpelt hen ikke mulighed for at handle anderledes.  I modsat fald vil landet blive styrtet ud i kaos.« Han sagde, at Janukovitj havde gjort alt, hvad han kunne, for at undgå vold, i modsætning til oppositionen, og anklagede ledere i det vestlige Ukraine for at være »separatister«.

Som svar på et spørgsmål om, hvilke skridt, der nu kunne forhindre en katastrofe, sagde Glazyev, at man måtte erkende den kendsgerning, at »professionelt trænede og bevæbnede stormtropper« havde forsøgt at gennemføre et statskup. »For det andet«, fortsatte han, »burde Vesten stoppe sin afpresning og intimidering, som det, [den amerikanske viceudenrigsminister Victoria Nuland] har været involveret i under sine møder i Kiev med oligarkerne, så vel som med repræsentanter for præsidenten og regeringen. Vores information går ud på, at hun ved disse møder lod folk vide, at de ville blive blacklistet, hvis ikke præsident Victor Janukovitj overrakte landets styrelse til oppositionen. Dette er afpresning, hvilket ikke har noget til fælles med international lov. Dette er ikke blot indblanding i landets interne affærer. Dette er et forsøg på at kontrollere Ukraine.«

For det tredje sagde Glazyev indtrængende, »Vesten bør acceptere Moskvas forslag om at etablere et system med trilaterale konsultationer mellem EU, Rusland og Ukraine om Kievs handel med udlandet og økonomiske samarbejde i fremtiden.« Han informerede om, at de heftige udtalelser imod dette fra den polske udenrigsminister Radoslav Sikorski og andre, ikke er de eneste meninger i EU-landene.

Glazyev sagde, at Ruslands bekymring var, at Ukraine skulle blive delt, men sagde, at en form for føderalisme kunne introduceres for at give betydelig magt til landets hovedregioner, inklusive magt over budgettet og, i begrænset omfang, over internationale relationer. Han nævnte eksemplet med Grønland, som nyder betydelig autonomi fra Danmark og ikke er medlem af EU, i modsætning til Danmark selv. Vest- og Østukraine kunne have forskellige økonomiske relationer med EU og Rusland, sagde Glazyev. »I dag er de økonomiske, kulturelle og menneskelige bånd mellem Ukraines østlige og vestlige regioner mindre, end båndene mellem det sydøstlige Ukraine og Rusland, og mellem de vestlige regioner og EU«, sagde han, og antydede, at de østlige regioner kunne ønske at gå med i Toldunionen med Rusland og andre eurasiske nationer.

(Stop 3. Verdenskrig)