Schiller Instituttets Ugeavis 7 - 2014

Printervenlig versionPrintervenlig versionSend by emailPDF versionPDF version

Hjælp os med at blive uddeler i din by!

 

I dette nummer:

 

Schiller Instituttets formand, Tom Gillesberg:

»Folk må gøre oprør imod at være undersåtter og i stedet være frie og kreative mennesker, der kan skabe nødvendige bidrag til fremtiden. Helga Zepp-LaRouche, den internationale præsident for Schiller Instituttet og leder af partiet BüSo i Tyskland, har derfor skrevet en europæisk uafhængighedserklæring. Nu er tiden kommet til, at vi her i Europa laver samme form for oprør, som da man i 1776 i USA smed det oligarkiske system på porten. Vi skal have suveræne nationer, der samarbejder om at skabe en verdensorden, der lægger fundamentet for de kommende generationers ve og vel. Vær derfor med til at sprede denne europæiske uafhængighedserklæring vidt og bredt, for netop fordi krisen er så dyb og faretruende, så er det muligt for alvor at skabe store forandringer.«

 

Helga Zepp-LaRouche: Hvor ender det i Ukraine? Kup, borgerkrig – Tredje Verdenskrig?

9. februar 2014 – Hvis søvngængerne og vore ligegyldige medborgere ville vågne op, ville de have en enestående lejlighed til at opleve live, hvordan forhistorien til Tredje Verdenskrig udspilles for øjnene af os. De ville - på en måde, der var mere spændende end i nogen krimi - kunne følge med i, hvordan det godtroende publikum får serveret den officielle version af begivenhederne gennem politik og medierne, og hvordan den betydeligt større del af begivenhederne i virkeligheden befinder sig under toppen af isbjerget, skjult under vandet, og som handler om hemmelige agenters, diplomaters og alle former for gangsteres aktiviteter.

I løbet af de seneste dage har et lydbånd, der blev udlagt på YouTube på Nettet, og på hvilket man kunne høre et godt fire minutter langt uddrag af en telefonsamtale mellem den amerikanske viceudenrigsminister Victoria Nuland og den amerikanske ambassadør i Kiev, Geoffrey Pyatt, tilladt os at få et indblik i denne snavsede bagside af politik. Der kan man høre, hvordan fru Nuland giver anvisninger på, hvordan den ukrainske oppositionspolitiker Yatsenyuk hurtigt skal gøres til ny regeringschef og den af EU og Merkel favoriserede Klitschko skal sparkes ud, og hvordan det hele skal »limes sammen« ved hjælp af FN. Med ordene, »Fuck the EU«, understregede fru Nuland sin faste beslutning om at gennemtvinge sin plan hen over hovedet på EU.

 

Putin til russerne: »Vi må opdrage en ny generation, lære dem at tænke, have medfølelse og tro på det godes magt«

4. februar 2014 – Den amerikanske præsident sagde for nylig til unge amerikanere, inklusive sine egne døtre, at det var OK at ryge pot – ikke værre end at tage en drink.

Den russiske præsident Vladimir Putin havde et andet budskab til sit lands ungdom.

 

Gruppe af internationale rumagenturer dannet til Forsvar af Jorden

4. februar 2014 - Det europæiske Rumagentur vil 6. og 7. februar være vært for det første møde i Darmstadt, Tyskland, i Gruppen for Rådgivning og Planlægning af Rummissioner, som blev etableret efter en resolution i Forenede Nationers Komité for Fredelig Udnyttelse af det Ydre Rum. Organisationen har til formål at koordinere evner og ekspertise internationalt for at formulere en strategi for forsvaret af Jorden mod nærjordsobjekter.

 

»Trojkaens tid er forbi« siger europæiske parlamentarikere

LaRouchePAC, 1. februar 2014 – En særlig delegation af medlemmer af EU-parlamentet (MEP’er) fra Komiteen for økonomiske og monetære affærer (ECON), der havde fået den opgave at undersøge Trojkaen, bestående af EU-kommissionen – Den europæiske Centralbank – Den internationale Valutafond, og sammen med ordførerne Othmar Karas (Østrig, EPP-gruppe) og Liem Hoang Ngoc (Frankrig, S&D-gruppe), udgav den 16. januar sit udkast til en rapport fra 17. december 2013. De har afholdt høringer og besøgt fire af de lande, der er berørt af Trojkaens politik – Irland, Portugal, Cypern og senest Grækenland den 29.-30. januar.

­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­