Putin diskuterer Ukraine på sikkerhedsmøde på højt plan

Printervenlig versionPrintervenlig versionSend by emailPDF versionPDF version

 

25. februar 2014 – Dagens møde i det russiske Sikkerhedsråd, med den russiske præsident Vladimir Putin i Spidsen, domineredes af en diskussion om situationen i Ukraine med sikkerhedstopfolk, iflg. en erklæring fra Kremls talsmand Dmitry Peskov, rapporterede RIA Novosti. Regeringsmedlemmer, som deltog i mødet, omfattede premierminister Dmitri Medvedev; udenrigsminister Sergei Lavrov; forsvarsminister Sergei Shoigu; indenrigsminister Vladimir Kolokoltsev; Kremls administrationschef Sergei Ivanov; samt formændene for parlamentets over- og underhus, hhv. Sergei Naryshkin og Valentina Matviyenko; og cheferne for den indenlandske og udenlandske efterretningstjeneste, hhv. Alexander Bortnikov og Mikhail Fradkov.

Selv om der ikke er offentliggjort nogen detaljer om det lukkede møde i Sikkerhedsrådet, talte udenrigsminister Sergei Lavrov til pressen efter sit møde senere på dagen med Luxembourgs udenrigsminister, som var på besøg.

»Vi har bekræftet vores principielle holdning om ikke at blande os i Ukraines interne anliggender og forventer, at alle [fremmede magter] følger en lignende tankegang«. Lavrov tilføjede, at det ville være »farligt og virke imod hensigten« at give Ukraine et ultimatum, der lyder »enten er I for os eller imod os.«

Lavrov fremkom med den mening, at valget til en ny ukrainsk regering burde udskydes, indtil man har gennemført forfatningsmæssige reformer i september, som den ukrainske præsident Janukovitj og oppositionen enedes om i sidste uge. »Aftalen fra 21. februar foregriber, at der bør gennemføres reformer frem til september, og først herefter – og dette understreges specifikt – og frem til årets slutning skal der finde præsidentvalg sted«, sagde Lavrov. »Vi ønsker at forstå, hvem, der vil være i Ukraines nye regering, som bogstavelig talt dannes i øjeblikket, og hvilken dagsorden, den nye regering vil have, inklusive for stabilisering af økonomien«, sagde han. 

(Ukraine-dossier)