Helga Zepp-LaRouche i Kina for at promovere Den ny Silkevej / Verdenslandbroen; advarer om faren for verdenskrig

Printervenlig versionPrintervenlig versionSend by emailPDF versionPDF version

 

6. marts 2014I en række foredrag i Kina stillede Helga Zepp-LaRouche, stifter af og international formand for Schiller Instituttet, den kinesiske Ny Silkevejs-politik ind i en sammenhæng med den aktuelle, globale krise.

 

En delegation fra Schiller Instituttet under ledelse af Helga Zepp-LaRouche besøgte Kina i februar måned. Fr. Zepp-LaRouche var, i sin egenskab af formand for det Internationale Schiller Institut, inviteret til en række foredrag i mere end et dusin tænketanke og universitetsinstitutioner for at referere om det Ny Silkevejsprojekt. Anledningen til rejsen var, at Kinas præsident Xi Jinping sidste år annoncerede planen om at bringe landet videre fremad med opbygningen af »et økonomisk Silkevejsbælte«. Hermed tog han temaet med den Eurasiske Landbro op, som fr. Zepp-LaRouche allerede har været fortaler for i mere end tyve år.

 Den realøkonomiske opbygning af det eurasiske kontinent er den alternative plan, understregede fr. Zepp-LaRouche, til USA’s og EU’s geopolitik, der kæmper om indflydelsessfærer, og som nu med kuppet i Ukraine truer med at trække verden ind i en termonuklear konflikt mellem USA og Rusland.

Selv om kinesiske videnskabsfolk med foruroligelse har fulgt den udvikling, der finder sted i Ukraine, var der kun få, der drog slutningen af denne farlige konfrontationspolitik. Fr. Zepp-LaRouches besøg var derfor en lejlighed til at formidle den klare advarsel, at hele menneskeheden er truet af udslettelse, hvis det skulle komme til en termonuklear konflikt.

Fr. Zepp-LaRouche gjorde det ligeledes klart, at denne geopolitiske krise er en direkte følge af det accelererende sammenbrud af det internationale finanssystem – et kollaps, som hendes ægtemand, Lyndon LaRouche, allerede i årtier har advaret om. Hvis dette bankerotte finanssystem ikke opgives og erstattes med indførelsen af en Glass/Steagall-bankopdeling og en tilbagevenden til en kreditpolitik i traditionen efter [Alexander] Hamilton, erkærede hun, så vil verden styrte ned i en »ny, mørk tidsalder« eller – hvad der er mere sandsynligt – udslette sig selv i en termonuklear konflikt, som truer os i dag.

 

»Silkevejsladyen« vender tilbage

Mange kinesiske videnskabsmænd, som hun traf under sit besøg, herunder også nogle gamle venner, havde allerede hørt meget om hr. og fr. LaRouches arbejde. De, der allerede var aktive i 1990’erne, kendte hendes rolle i udarbejdelsen af Silkevejspolitikken, som også kendes som Den eurasiske Landbro. Da det efter Sovjetunionens sammenbrud blev nødvendigt at skabe en politik for at vise de nye nationer, som dannedes ud af resterne af Sovjetunionen, vejen til en fremtid, udviklede hun og hendes ægtemand idéen om »udviklingskorridorer« tværs over det eurasiske kerneland og, ved hjælp af et netværk af højhastighedsjernbaner, en opkobling af indlandsområderne i Central- og Sydasien til planetens økonomiske liv. Samtaler med kinesiske repræsentanter i begyndelsen af 1990’erne førte til, at man afholdt en konference i Beijing, under protektion af Det kinesiske ministerium for Videnskab og Teknologi, hvor Helga Zepp-LaRouche holdt en af hovedtalerne.

Hun organiserede senere dusinvis af konferencer i Europa, USA og Asien for at vinde støtte til dette grundlæggende projekt og gjorde sig herved fortjent til tilnavnet »Silk Road Lady«. Til hendes ære organiserede nogle af de kinesiske venner, som hun har vundet i de senere år, da også en stor banket som højdepunktet af hendes aktuelle ophold i Beijing.

Andre, som var yngre, eller intet vidste om hendes indsats for dette forslag i 1990’erne, var forbløffede over at erfare, hvilken lang forhistorie, dette projekt har, som de først lærte at kende, da præsident Xi i september måned sidste år under et besøg i Kasakhstan præsenterede sit forslag om et »økonomisk Silkevejsbælte«.

Men det større perspektiv i Silkevejsprojektet, som blev præsenteret af fr. Zepp-LaRouche, og som går langt ud over traditionelle begreber om bygning af nye jernbane- og vejforbindelser, samt pipelines – en storslået vision om opførelse af nye byer for at bringe civilisationen til de hidtil ubebyggede områder i Centralasien, i forbindelse med en kulturel renæssance for menneskene i området – udløste stor interesse og begejstring hos hendes publikum. Entusiasmen afspejledes tydeligt i mange af tilhørernes ansigt. Alle de institutioner, som hun besøgte, gav eftertrykkeligt udtryk for deres interesse for at forblive i kontakt med Schiller Instituttet.

 

Besøg i Shanghai

Efter en uge i Beijing rejste fr. Zepp-LaRouche med det nye højhastighedstog til Shanghai. Turen gennem provinserne Shandong og Jiangsu førte os gennem mange landbrugsområder – ca. 50 % af kineserne bor stadig på landet. Man så endda stadig mange bønder, som arbejdede med traditionelle metoder, men det var ikke til at overse, at der blev bygget meget i byerne og landsbyerne langs med strækningen, hvilket viser, at også levestandarden for landbefolkningen vokser.

Fr. Zepp-LaRouches tilbagevenden til Shanghai var en særlig oplevelse for hende, som sidst havde besøgt byen som ung journalist i 1971, da kulturrevolutionen nåede sit højdepunkt. Alt imens man i Shanghai, centrum for urbant liv siden Qing-dynastiet, har vedligeholdt kolonitidens finansinstitutioners gamle bygninger under Shanghais føderale regering, har alt andet radikalt ændret sig. På den anden side af floden, i Pudong, hvor der dengang kun var rismarker og gårde, er der opstået et blomstrende industri- og forretningsområde med imponerende bygninger, som det 457 m høje Oriental-Perl-fjernsynstårn. I modsætning til Beijing kunne man i dag tro, Shanghai var en moderne, europæiske by – og byen bliver faktisk ofte kaldt for Østens Paris.

Også her viste byens videnskabsfolk stor interesse for, hvad fr. Zepp-LaRouche havde at sige. Alle tog de hendes advarsel om faren for en atomkrig meget alvorligt. Under et møde med en gruppe på universitetet, som normalt beskæftiger sig med energispørgsmål, koncentrerede spørgsmålene sig først og fremmest om de farer, som truer med destabiliseringen af Ukraine. Selv om tænketankene og institutterne i Shanghai ikke har den samme »direkte tråd« til den nationale regerings ministerier, som det ofte er tilfældet med etablissementerne i Beijing, er de ivrige efter at sikre deres nationale status derved, at de i deres forskning læger vægt på den højeste kvalitet. Derfor var Schiller Instituttets enestående perspektiv af særlig interesse for dem.

 

Et land studerer Silkevejen

Præsident Xis tale fra september 2013 om det Ny Silkevejsprojekt leverer rammerne til en strategi, som hele landet følger. Nu må man udarbejde de utallige detaljer, og det beskæftiger de forskellige uddannelses- og videnskabsetablissementer sig med. Projektet anviser landet vejen til fremtiden. Det berører udviklingen af det indre af Kina, især den særligt vigtige industrielle udvikling af landets vestlige region, og den ofte ikke helt lette opgave at skabe enighed mellem Centralasiens nationer, Rusland og Kina om en politik for fælles, økonomisk udvikling.

Under sine samtaler med de videnskabsfolk, som beskæftiger sig med projektet, understregede fr. Zepp-LaRouche nødvendigheden af en »større vision« for Silkevejen som en del af Verdenslandbroen. Projektet går langt videre end til den blotte forbedring af transportinfrastrukturen. Opførelsen af nye byer, omlægningen af floder for at lede vand til tørre områder, er lige så meget en del af det, som opførelsen af nye atomkraftværker, som vil være tvingende nødvendige såvel for strømproduktion som for driften af afsaltningsanlæg til »at gøre ørkenen grøn«. Disse projekter ville bevirke en total transformation af den menneskelige civilisation i de berørte områder og lægge grunden til et endnu større »økonomisk bælte«, som ville strække sig gennem hele Eurasien ned til Afrika og fra Sibirien gennem Beringstræde-tunnelen til Nordamerika, og videre derfra ned til Patagonien.

Hvis det lykkes at overvinde den »klare og aktuelle fare« for en atomar konflikt mellem Rusland og USA, som er blevet fremmanet gennem Vestens intriger i Ukraine, og samtidig drive finansoligarkiet bankerot med indførelsen af en Glass/Steagall-»brandmur«, så vil den succesfulde virkeliggørelse af dette økonomiske bælte langs med Silkevejen føre menneskeheden ind i en ny æra af økonomisk udvikling.

William Jones

 

 

Læs også: En af de hovedtaler, Helga Zepp-LaRouche holdt i Kina, kan læses i sin helhed (på engelsk) på: 

http://www.larouchepub.com/eiw/public/2014/2014_10-19/2014-10/pdf/24-34_4110.pdf

 

Læs også:

Gå ind på kategorien 'Infrastruktur - Verdenslandbroen' og læs vore øvrige artikler om Kinas opbygning af den Ny Silkevej.

 

Schiller Instituttets Kampagneavis, juli, 2006:

http://schillerinstitut.dk/drupal/system/files/schiller_instituttets_kampagneavis_juli_2006.pdf

 

Specialrapport: Kun et totalt paradigmeskifte kan forhindre en katastrofe

http://schillerinstitut.dk/drupal/node/748

 

Specialrapport: Et økonomisk mirakel for Sydeuropa, Middelhavsområdet og Det afrikanske Kontinent, 

http://schillerinstitut.dk/drupal/node/660

 

Video: NAWAPA, Det Nordamerikanske Vand- og Elektricitetssamarbejde,

http://schillerinstitut.dk/drupal/nawapa

 

Video: Det udvidede NAWAPA: Afrikas muligheder

http://schillerinstitut.dk/drupal/node/389