LaRouche på Press TV: Præsidenten er på vippen; Rigsretssag kunne komme inden for timer, på falderebet af krig

Printervenlig versionPrintervenlig versionSend by emailPDF versionPDF version

 

15. marts 2014 – Lyndon LaRouche hævdede status som øverstbefalende leder under sin optræden på Press TV’s halve times »debatprogram« fredag. [1] Emnet var udviklingen i begivenhederne omkring Krim, hvor den tidl. præsidentkandidat og grundlægger af Executive Intelligence Review blev interviewet sammen med Michael Lane, grundlægger af American Institute for Foreign Policy.  

Debatprogrammets vært meddelte, at programmet vil blive udlagt, så det kan genses, under »Programmer«, og at det er noget, man absolut må se. Det efterfølgende er hurtige notater, nedskrevet, mens programmet foregik i højt tempo, og med fokus på, hvad LaRouche havde at sige.

Lige fra det første spørgsmål om, hvilke forholdsregler, udenrigsminister Kerry o.a. muligvis ville tage, ændrede LaRouche landskabet: Putin vil sandsynligvis ikke, og har ingen grund til at, acceptere det, for præsidentskabet i Ukraine er ikke klarlagt; USA’s præsident siger, at det er klarlagt, men det er det ikke. Krim har været en integreret del af Rusland, siden Katarina den Stores tid. Den amerikanske præsident kører frem tæt på tærsklen til krig. Det betyder ikke, at det vil ske; Obama har store problemer hjemme. Den amerikanske regering generelt ønsker ikke denne krig. Præsidenten opfører sig som en vildmand. Han er i store vanskeligheder med hensyn til Senatet i USA; krænkelser, der medfører en rigsretssag. USA ønsker ikke en atomkrig. USA’s præsident, bakket op af Dronningen af England, gør. Folket og regeringen gør ikke.

Det andet spørgsmål til LaRouche var om militære forholdsregler og citerede rapporter om amerikanske dronefly over Krim. Dette handler ikke om Krim, svarede LaRouche. Scenariet hedder termonuklear Tredje Verdenskrig. I dag, i morgen eller senere – så længe Obama sidder som præsident er det sikkert, at der kommer en atomkrig. Præsidenten udøver magtbeføjelser, som overgår hans myndighed, når han satser på atomkrig. En aktiv rigsretssag kunne komme inden for et par timer.

Her gjorde Lane indsigelse og sagde, at alt imens han er enig i, at præsidentens overskridelser er alvorlige, så er der en meget legitim årsag, Kongressen har ikke den politiske vilje til at gøre det.

Et tredje spørgsmål til LaRouche havde fokus på, hvad der kunne udløse en konflikt: Kerrys alvorlige trusler om reaktioner? Mente han, at Rusland ville gå videre end Krim og ind i Ukraine? Tyskerne vil ikke have dette; Merkel gør, men ikke andre, svarede LaRouche. Polakkerne vil heller ikke have det, for de ved, at den ukrainske regering ikke er en regering, men er fascistisk. I USA kunne man omgående anklage Obama for at have begået store forbrydelser og forseelser; en rigsretssag kan komme i stand hurtigt. Det betyder ikke, at han ville blive smidt ud af embedet, men han ville blive suspenderet. Han står på vippen og handler alene, og når han forbereder krig, kunne en rigsretssag hurtigt komme i stand. Han har ingen popularitet; folk er blevet intimideret og handler ud af frygt, men vreden er i færd med at vokse. Det kan være meget nært forestående i Senatet og Repræsentanternes Hus. Der er en oplagt rigsretssag imod ham, på falderebet af krig, så hans krigsbeføjelser må suspenderes. Denne krig ville ikke blive en regional krig; ikke en NATO-krig: men en global atomkrig.

Lane, der blev spurgt om noget andet, følte, han måtte svare LaRouche først. Han sagde, at han var enig i LaRouches lovforslag om en rigsretssag, men vi befinder os lige før midtvejsvalget. Demokraterne vil blive fejet ud, og republikanerne vil ikke gøre det. Dernæst, efter at ævle løs om, at USA ikke havde destabiliseret Ukraine, og at Obamas fejl var, at han havde stolet på Putin, osv., insisterede han på, at der ikke ville komme en atomkrig; det har Obama ikke modet til.

Det sidste spørgsmål var til LaRouche: Vil der komme uoverensstemmelser inden for andre områder af de amerikansk-russiske relationer?

LaRouche svarede: Den store faktor, som ikke er medtaget i det strategiske billede, er, at det transatlantiske [finansielle] system er bankerot; dvs. Wall Street, som har overtaget USA under de to seneste præsidentskaber, står umiddelbart foran en bankerot gennem bail-in: billedet af ’elevatoren til 70. etage’: krisen er forårsaget af denne bankerot; en måde at håndtere den på er ved at forsøge at gå i krig. Cheney-regeringen startede alt det her; saudierne gennemførte 11. september. Deres system er bankerot; bail-in kommer, og når det sker, vil det være ligesom det, der skete med Tyskland efter Første Verdenskrig.

(Ukraine-dossier; Stop 3. Verdenskrig)