Ukraines »Anti-Euro-koloniseringsfront« udsteder ny appel

Printervenlig versionPrintervenlig versionSend by emailPDF versionPDF version

 

16. marts 2014 – De fleste af de 29 organisationer, inklusive Natalia Vitrenko og hendes Ukraines Progressive Socialistparti, som den 25. januar appellerede til FN og vestlige ledere om at forhindre et neo-nazistisk kup i Ukraine[1], mødtes i Kiev lørdag og udstedte en ny appel, denne gang stilet til Kinas, Indiens og Den russiske Føderations lederskab. Denne gang kom 34 organisationer og partier sammen i regi af Den nationale modstandsfront mod Euro-kolonisering, dannet sidste år i opposition til Euromaidan og Ukraines økonomiske og politiske underkastelse under en Associeringsaftale om frihandel med Den europæiske Union.

 

Se: Natalia Vitrenko’s Paris Webcast: No to the Nazi Coup in Ukraine, http://larouchepac.com/node/30169

(Video, engelsk voiceover)

 

Dette nye dokument bærer titlen, »Forsvar det ukrainske folk mod folkemordets forbrydelser, proklameret af de neo-nazister, som har grebet magten ved hjælp af våben! Hjælp vort folk med at forsvare sin nationale suverænitet imod euro-kolonisering og NATO-besættelse!« Blandt underskriverne er der 7 ledere af politiske partier og 8 tidligere medlemmer af parlamentet.

 

Læs også: Vitrenko: Coup d’État in Ukraine as a Threat to European Security, http://larouchepac.com/node/30041

 

Appellen gennemgår detaljerne i beviserne for, at regimet ved magten i Kiev er forfatningsstridigt og illegitimt. Det illustrerer også det nye regimes racistiske og konfrontationssøgende politiske natur. Det konkluderer, »Ukraine oplever en katastrofe. Neo-nazisme, folkemord og truslen om at fremkalde gnisten til en Tredje Verdenskrig er til stede i Ukraine i dag. Vi appellerer til Jer om at bruge alle til rådighed stående midler (diplomatiske, politiske, økonomiske og militære) for at intervenere, for at forsvare vort land mod neo-nazistisk diktatur, for at beskytte de ukrainske borgeres liv og sikkerhed, og for at føre landet tilbage til den demokratiske vej.«

(Ukraine-dossier)