Schiller Instituttet: Appel til kunstnere og videnskabsfolk: Stands 3. Verdenskrig, før det er for sent

Printervenlig versionPrintervenlig versionSend by emailPDF versionPDF version

 

 

10. marts 2014 - Schiller Instituttet har udsendt følgende appel til cirkulering blandt kredse af videnskabsfolk og kunstnere, til indsamling af underskrifter.[1] 

 

Den form for internationalt samarbejde om menneskehedens fælles mål, som alle videnskabsfolk og kunstnere har oplevet på utallige konferencer, gennem fælles forskningsprojekter, på koncertturneer og gennem livlige, kulturelle udvekslinger, må tilvejebringe inspirationen til at løse alle politiske, økonomiske og endog militære problemer. Som Nicolaus Cusanus allerede skrev tilbage i det 15. århundrede, kan folkeslag kun opnå en fælles forståelse, når de alle frembringer deres egne videnskabsfolk, kunstnere og filosoffer. 

For vor kærlighed til menneskehedens skyld, som et udtryk for vor taknemmelighed over for alle de generationer, hvis bedrifter har bidraget til vort nuværende udviklingstrin, og som vor hellige forpligtelse over for menneskeslægtens identitet som udødelig, opfordrer vi verdens folk til at sætte en stopper for truslen om vor kollektive tilintetgørelse.

 

Aldrig, siden den menneskelige civilisations begyndelse, har faren for, at vi forårsager vor egen arts udryddelse, været større. Siden den 21. november 2013 har et kup, der længe har været forberedt af vestlige kræfter, fundet sted i Ukraine. Det kulminerede i et åbent statskup den 22. februar i år, der tvang den lovligt valgte præsident Janukovitj til at træde tilbage og indsatte parlamentets formand, »Jats«, USA’s viceudenrigsminister Victoria Nulands yndling, som premierminister. Siden da har bevæbnede stormtropper, bestående af højreradikale, anti-semitiske, anti-russiske elementer terroriseret lovligt udnævnte embedsmænd, samt befolkningen i almindelighed.

Over hele verden cirkulerer nu billeder og videoer, der dokumenterer disse gruppers brutalitet, som med bannere, symboler og krigssange åbent skilter med deres troskab over for den nazistiske tradition under nazi-kollaboratøren Stepan Bandera og hans organisation, Ukraines Nationalister (OUN). Alligevel vedbliver den officielle holdning i USA og EU at være, at dette simpelthen er folk, der ønsker at undslippe den russiske undertrykkelse og tilslutte sig et frit og demokratisk Europa.

Selv vestlige tænketanke har indrømmet, at Rusland, uden et venligtsindet Ukraine på sin dørtærskel, ikke kan forsvare sig selv. Samtlige militære doktriner, lige fra opstillingen af USA’s missilforsvarssystem i Østeuropa og Prompt Global Strike-doktrinen til Air-Sea-Battle, søslags-doktrinen i Stillehavet, er alle sammen doktriner, som ikke længere udgår fra den gamle NATO-doktrin om Gensidig Garanteret Ødelæggelse (MAD), men snarere er baseret på den utopiske ide, at, i vor atom-tidsalder kan man, med en first-strike angrebsstrategi, med held vinde krige.

Den første fase i en sådan planlagt krig er skabelsen af et fjendebillede. Den tilsigtede modstander må først dæmoniseres ved hjælp af en iscenesat mediekampagne – en taktik, som dr. Goebbels gjorde berømt, og som senere blev forfinet af den britiske efterretningstjeneste. Trossætningen har været at »overgå Goebbels«, dengang som i dag: Man må få folk til at tro på, at sne er sort. Siden Sovjetunionens sammenbrud har politikken for »regimeskifte« været på dagsordenen over for enhver regering, der nægter at underkaste sig globaliseringens imperialistiske ordrer; og i samtlige tilfælde er Den store Løgn blevet anvendt generøst.

Kan De huske de spædbørn i Kuwait, der brutalt blev fjernet fra deres kuvøser af Saddam Husseins tropper? Eller Saddams masseødelæggelsesvåben, som i løbet af 45 minutter kunne udrydde ethvert område på jordkloden? Eller de storslåede, demokratiske følelser hos anti-Gaddafi oprørere i Libyen? Eller de påståede beviser for Assads brug af giftgas? Og i dag? I dag er det præsident Putin, som er den menneskeædende diktator, der smider stakkels hjælpeløse oligarker og blasfemiske punkrocksangere i fængsel – handlinger, der naturligvis fuldt ud retfærdiggør en atomar konfrontation. Enkeltindivider og hele befolkningsgrupper bliver fordømt med uhørt løgnagtige kampagner; der sås splid, og befolkningen bliver indoktrineret og forvirret i en sådan grad, at de til sidst antager dette fjendebillede som deres eget, genoptager den gamle koldkrigsretorik og bliver fortalere for varm krig.

Og hvad så? Hvis det skulle komme til en realisering af denne truende, termonukleare udveksling med Rusland og Kina, vil størstedelen af menneskeheden blive udryddet inden for halvanden time, og de døde vil være de heldige, sammenlignet med dem, der først dør nogle dage senere.

Men menneskeslægtens natur er imidlertid ikke, som man forledes til at tro ud fra de fleste nationale regeringers moralsk afstumpede indstilling, eller ud fra massernes bedøvede tilstand. Mennesket er den eneste art, der, ved at anvende sine kreative evner, vedvarende er i stand til at tilegne sig større forståelse af det fysiske univers’ naturlove og benytte denne indsigt til at forbedre menneskehedens livsbetingelser. Mennesket er også den eneste levende skabning, der er i stand til at gøre sig forestillinger om fremtiden, og som kan omforme dette fremsyn til en idemæssig materiel kraft, der skaber denne fremtid.

Det er netop, fordi vi videnskabsfolk og kunstnere forstår universelle principper inden for videnskab og kunst og videreudvikler dem – med andre ord, at vi søger sandheden – at vi, i denne mørke stund i menneskets historie, opfordrer verdenssamfundet til at kæmpe for at bevare freden, og til, i denne atomvåbentidsalder, en gang for alle at forbyde selve ideen om at løse konflikter gennem krigsførelse, samt til at fyre de politikere, der med deres ideologi for geopolitisk konfrontation sætter menneskehedens eksistens på spil.

Som det demonstreres gennem opdagelserne og kompositionerne af Nicolaus Cusanus, Leibniz, Einstein, Planck og Vernadskij; af Bach, Mozart og Beethoven; af Dante, Shakespeare og Schiller; af Brunelleschi og Rembrandt, for blot at nævne nogle få, så er deres skabelser et udtryk for menneskesjælens udødelighed og den potentielle udødelighed hos menneskeslægten. Vi, de nulevende, har den ærefrygtindgydende pligt at sørge for, at vore livsværker bidrager til at sikre, at kreativiteten hos disse store ånder fra fortiden giver en forsmag på de grænseløse muligheder, som potentielt set er givet menneskeslægten. Den form for internationalt samarbejde om menneskehedens fælles mål, som alle videnskabsfolk og kunstnere har oplevet på utallige konferencer, gennem fælles forskningsprojekter, på koncertturneer og gennem livlige, kulturelle udvekslinger, må tilvejebringe inspirationen til at løse alle politiske, økonomiske og endog militære problemer. Som Nicolaus Cusanus allerede skrev tilbage i det 15. århundrede, kan folkeslag kun opnå en fælles forståelse, når de alle frembringer deres egne videnskabsfolk, kunstnere og filosoffer.

For vor kærlighed til menneskehedens skyld, som et udtryk for vor taknemmelighed over for alle de generationer, hvis bedrifter har bidraget til vort nuværende udviklingstrin, og som vor hellige forpligtelse over for menneskeslægtens identitet som udødelig, opfordrer vi verdens folk til at sætte en stopper for truslen om vor kollektive tilintetgørelse.

 

 

 

 

Underskrift:

 

 

 

[1] Læs også: Schiller Institute's New Paradigm site http://newparadigm.schillerinstitute.com/