Amerikansk uvidenhed kunne muliggøre Verdenskrig

Printervenlig versionPrintervenlig versionSend by emailPDF versionPDF version

 

2014, 1. april – De europæiske nationer, som har lidt under to verdenskrige på deres territorier, må sige til amerikanerne, at de skal standse politikken med at dæmonisere og angribe Rusland, »før en hændelse bliver til en konventionel krig, som bliver til en missilkrig, som bliver til en atomkrig. Disse overgange kunne tage 30 minutter.«

Sådan skriver den canadiske psykolog Floyd Rudmin, en professor ved Norges Universitet i Tromsø og af litauisk herkomst, i en artikel den 30. marts om »Behovet for at revidere opfattelsen af krisen i Ukraine og forsøge at se det russiske perspektiv«[1], publiceret i Counter Currents og en anden blog. Rudman behandler fejlagtigt krigsfaren som stammende fra en konflikt mellem nationer, idet han ignorer den underliggende, strategiske dynamik med et kollapsende Britisk Imperium, som driver verden frem mod krig; men hans advarsel om, at amerikanere må vågne op og erkende faren, er lige på kornet.

»Begivenheder i Ukraine sker hurtigt og hurtigere. Farerne for økonomisk lammelse i Ukraine og en udvidet krig med Rusland er meget virkelige«, skrev Rudmin. Amerikanerne bør se på noget historie. »Tyrkere, polakker, svenskere, franskmænd, tyskere, briter, italienere, rumænere og japanere har hver især invaderet Rusland mere end en gang.« I dag rykker NATO frem mod øst, USA placerer anti-missilsystemer på Ruslands grænser, og et anti-russisk kup blev orkestreret i Ukraine.

»Det er let at se grunden til, at Rusland ville opfatte disse begivenheder som en anden stormagt, der forbereder et angreb mod Rusland. Det er fuldstændig forudsigeligt, at Rusland ville regere på måder for at forsvare sig, uanset omkostningerne. Det er mental manipulation ved hjælp af historiske trigger-ord at hævde, at Putin er Hitler, eller at Stalins Røde Hær igen truer Europa. Fordi amerikanere intet ved om russisk historie og ikke har nogen national erfaring om udenlandsk invasion, kan de ikke undslippe begrænsningerne af deres egen Koldkrigsretorik. De kan ikke forestille sig historien set fra et russisk perspektiv. Europæerne derimod kender rædslerne fra krig på deres eget territorium og husker meget godt deres egen historie med angreb på Rusland. Europæiske nationer ved, hvor mange gange de slog sig sammen for at angribe Rusland, og de ved, at det aldrig fik et godt udfald, og sikkert heller ikke vil denne gang. I denne krise er det de europæiske nationer, der må rejse sig og ryste stormagten vågen, før en begivenhed bliver til en konventionel krig, som bliver til en missilkrig, som bliver til en atomkrig. Disse overgange kunne tage 30 minutter. På dette tidspunkt i menneskehedens historie har verdenssamfundet mere presserende prioriteter end at genopføre vore historiske mareridt.«

 

(Ukraine-dossier; Stop 3. Verdenskrig)