USA: Victoria afslører et par af sine hemmeligheder

Printervenlig versionPrintervenlig versionSend by emailPDF versionPDF version

 

11. april 2014 - Viceudenrigsminister Victoria Nuland, der aflagde forklaring for et underudvalg i Senatskomiteen for europæiske anliggender, afslørede nogle af Obamaregeringens planer for de kommende måneder med hensyn til at fremme sin strategi om at stikke Østeuropa i brand og lancere global krig.

Idet hun henviste til Ukraine som »en frontstat i kampen for frihed og alle de principper, som er dyrebare for det transatlantiske samfund«, skitserede hun de første tre af den amerikanske Ukraine-poltiks »fire støttepiller« (ass. udenrigsminister Derek Chollet, der også aflagde forklaring, talte om den fjerde):

»Den første [støttepille], vores bilaterale og multilaterale støtte til Ukraine; den anden, de omkostninger, vi gennemtvinger over for Rusland for dets aggressive handlinger; den tredje, vore bestræbelser for at nedtrappe krisen rent diplomatisk; og den fjerde, vores urokkelige forpligtelse over for sikkerheden hos vore NATO-allierede, som også lever på denne krises frontlinje.«

Om den »første støttepille« sagde Nuland,

»Først støtter vi det ukrainske folk og overgangsregeringen i de modige skridt, som de tager for at genoprette en sund økonomi, demokratisk valgfrihed og intern stabilitet og sikkerhed for landet. Rada’en har vedtaget skelsættende forholdsregler mod korruption og nedbringelse af underskud og har taget meget vanskelige skridt til at reformere energisektoren. Mange af disse skridt vil være smertelige for det ukrainske folk, men de er absolut nødvendige, og de åbner op for en IMF-pakke på op til 18 milliarder dollars i støtte. [Fremhævelse tilføjet, LPAC-red.] USA’s egen lånegaranti for 1 milliard dollars vil hjælpe med at gennemføre disse reformer og vil afværge nogle af virkningerne for de mest sårbare i det ukrainske samfund.«

Efter at hun havde skitseret den anden og tredje støttepille, præsenterede Nuland planer for nye bestræbelser fra USA’s side for at sprede dets »demokrati«-kampagne over hele Central- og Østeuropa:

»Krisen i Ukraine sætter fokus på en anden dyb og voksende udfordring i det euro-atlantiske rum. Maidan-demonstranterne havde mange klager over uretfærdigheder. Men en af de mest ophidsende over hele Ukraine var den fremherskende korruption, der har gennemsyret hvert aspekt af det ukrainske samfund, dets økonomi og dets politik alt for længe … «

»Vi ser også en voksende liga af oligarker og korrupte politikere, der samarbejder, også hen over statsgrænser, om at beskytte og hjælpe hinanden med at bevare denne indflydelse, og bevare den pengestrøm, som nærer deres foretrukne oligarkiske system. Denne form for korruption nøjes ikke med at få demokratier til at rådne indefra, den gør dem også sårbare over for korrumperende indflydelse udefra, fra udlandet, som søger at ødelægge økonomisk eller politisk indflydelse over statens politik og beslutningstagning. Med andre ord, i mange dele af Europa må kampen mod korruption være en større national prioritet for at beskytte og forsvare demokrati og beskytte og forsvare statens suverænitet. Idet vi arbejder på at støtte sikkerhed, fremgang og de værdier, der er så vitale for vore fælles forhåbninger om et Europa, der er helt, frit og fredeligt, kampen mod korruption derfor blive en mere central linje i indsatsen, og det vil det blive for det fremtidige arbejde i vort bureau [Nulands ministerium for europæiske og eurasiske anliggender – LPAC-red.]«

Det, som Nuland mente med sidstnævnte bemærkning, kan findes i hendes tales forberedte tekst, som hun ikke vokaliserede:

»I de nærmeste år fremover vil man se en intensivering af dette fokus i vores arbejde over hele Balkan, Central- og Østeuropa i tæt samarbejde med EU, for at hjælpe disse lande med at fremme en korruptionsfri, ansvarlig regering, et levende og frit samfund for borgerne og uafhængige medier, og for at hjælpe regeringer og borgere med at afsløre og udrydde korruption, hvor som helst den skjuler sig.«

Senere, som svar på et spørgsmål om at bringe Georgien ind i NATO, gav Nuland – for hvem, der er opmærksom - en vis indsigt i den symbiose, der er mellem EU-tilslutningsaftaler, som den, Ukraine afviste, og som udløste afsættelsen af landets regering, og organiseringen af nye landes indtræden i NATO:

»Georgierne er udmærket klar over, at der ikke er konsensus til dette i alliancen, og at de har en del arbejde at gøre for at overbevise især vore vesteuropæiske allierede om, at de er værdige til en plan om at gøre dem til medlem. … En ting, som meget snart vil ske for Georgien, er, at landet er på vej til at underskrive dets tilslutningsaftale med den Europæiske Union, som vil gøre landets relationer til mange af disse samme lande dybere [hun grinede], så vi er forhåbningsfulde mht., at dette vil få en positiv virkning på, hvordan de vurderer landets værdighed ud fra dette.«

På samme måde erkendte hun, i sit svar på et spørgsmål om Moldova, som i vid udstrækning er blevet gjort til det næste »mål«, at hun og udenrigsminister Kerry har besøgt Moldova adskillige gange i løbet af de seneste måneder.

»Vores primære indsats mht. Moldova har været at støtte deres forberedelser til at underskrive en tilslutningsaftale med den Europæiske Union og den dybtgående og omfattende frihandelsaftale, fordi begge disse vil styrke deres handel og rejser og forbindelser til Europa og give dem flere muligheder end blot det russiske marked.«

Men senere understregede hun, at hun var ked af, at der var modstand mod denne plan.

Nulands og Udenrigsministeriets sidstnævnte indsats for et »forår for Moldova« vil tydeligvis ignorere hendes tidligere bemærkninger om, hvordan et EU-venligt regime i Ukraine nu vil gennemtvinge forholdsregler, som »vil være smertelige for det ukrainske folk, men de er absolut nødvendige.«

(Ukraine-dossier; Stop 3. Verdenskrig)