Der høres advarsler om Tredje Verdenskrig, mens Washington ’går i søvne’

Printervenlig versionPrintervenlig versionSend by emailPDF versionPDF version

 

16. april 2014 – Helga Zepp-LaRouche udstedte en erklæring den 3. januar med titlen »Går Europa i søvne lige ind i en verdenskrig, ligesom i 1914?«[1], som skaffede international opmærksomhed om hendes og Lyndon LaRouches advarsel om en umiddelbart forestående termonuklear krig pga. Det britiske Imperiums Marionet Barack Obama.

I dag, mens Kiev-kontrollerede tanks rullede ind i det østlige Ukraine imod den pro-russiske befolkning, gjaldede det fra formiddagsavisen London Daily Mirrors hovedoverskrift, »EDWARD LUCAS: Jeg håber, jeg har uret, men historikere vil måske se tilbage og sige, dette var begyndelsen til Tredje Verdenskrig.«[2]

Overskriften efterfølges af alarmerende undertitler, der citerer Lucas’ advarsel, »Hvis vi vælger at gå imod Putin, risikerer vi en forfærdelig militær optrapning … Dette kunne føre os til randen af atomkrig.«

Sent den 16. april var Lucas-artiklen hovedemnet på den stærkt besøgte amerikanske hjemmeside, Drudgereport.com. I slutningen af sin artikel advarer Lucas, forfatter til en bog med titlen »Den nye Kolde Krig«, at hvis Vesten forsætter med at presse Rusland, »vil Putin sætte landets atomstyrker i alarmberedskab.« Dernæst, »mens hundredeårsdagen for den Store Krig [Første Verdenskrig] nærmer sig i juli, vil historikere kappes om at lokalisere den begivenhedsrække, som startede konflikten. Jeg tager måske fejl, men om ca. 100 år, vil deres efterfølgere se tilbage på begivenhederne i Ukraine for at forstå, hvordan den næste verdensbrand startede?«

En af de farligste detaljer i dette billede er, at Washington virkelig »går i søvne«. Mens NATO’s generalsekretær Rasmussen og NATO’S øverstkommanderende gen. Breedlove truer med og leverer stadig mere militært isenkram og tropper til østeuropæiske lande, der grænser op til Rusland, gennemfører Det hvide Hus og Kongressen de meningsløse handlinger af »hverdagens sædvanlige gøremål«, med Politico-journalist Philip Ewings ord.

»Dusinvis af jagerfly fra Flyvevåbnet bliver sendt til østeuropæiske lande for at berolige dem om USA’s støtte under dødvandet. Og en amerikansk destroyer var vært for den rumænske præsident tirsdag, da Flåden viste det amerikanske flag i Sortehavet«, sagde Ewing.

»Der er en urealistisk følelse inden for ringvejen (omkring Washington, -red.), mens nyhedsmedierne udsender billeder af bevæbnede, maskerede mænd, som udfører militæroperationer under det værste dødvande mellem Rusland og Vesten, siden slutningen af den Kolde Krig«, siger Ewing.

Kongressen og Det hvide Hus gik i hver sin retning til Påskeferien, mens Obama selv havde travlt med at nedsætte en marihuanahandlers straf.

 

(Ukraine-dossier; STop 3. Verdenskrig)