Tjekkisk præsident promoverer atomkraft; kritiserer skarpt solenergi-vanvid og EU’s ’Grønne Tåber’

Printervenlig versionPrintervenlig versionSend by emailPDF versionPDF version

 

30. april 2014 – Præsidenten for Tjekkiet, Milos Zeman, kom med en stærk erklæring, som forkastede den Grønne ideologi og støttede atomkraft. I en tale på en erhvervskonference, der var sponsoreret af sammenslutningen af tjekkiske erhvervsforetagender, Zofin Forum, fordømte han, hvad han kaldte »solenergi-freaks« og »Grønne tåber«, som promoverer mere investering i såkaldt vedvarende energi, sådan, som EU kræver. Han tilføjede, at Europa ikke burde promovere vedvarende energi, men atomkraft.

I et forsvar for udvidelsen af atomkraft i sit land sagde Zeman, at atomkraftulykken i Fukushima ikke så meget skyldtes jordskælvet som tsunamien og understregede den kendsgerning, at Tjekkiet er en indlandsstat. Han udtalte også støtte til det nye udbud for færdiggørelsen af landets Temelin atomkraftværk, som omfatter fire budgivere: Westinghouse og Ruslands Rosatom, det franske Areva og det sydkoreanske atomreaktorselskab.

Zemen sagde:

»Jeg er en målbevidst modstander af EU’s indsats for at maksimere andelen af vedvarende energikilder på vores energibalance. Den tjekkiske Republik bør gennemtvinge det, som er landets nationale interesse inden for energipolitik, i det europæiske forum, med langt større mod, end det hidtil har gjort.«

Zeman sagde, at Tjekkiet ikke bør tiltræde EU’s krav om, at 27 % af dets energi skal komme fra vedvarende energi. Han udtalte sin modstand mod statstilskud til vedvarende energi og sagde, at denne var ustabil. Alt imens han støtter et »energimix«, så skulle dette omfatte atomkraft, sagde han.

Zemans kommentarer faldt i overværelse af præsidenten for Europarådet, Herman Van Rompuy, som var i byen for at fejre tiårsjubilæet for Tjekkiets medlemskab af EU.

Zeman opfordrede til, at man udarbejdede en forundersøgelse af Donau-Oder-Elben-vandvejsprojektet, som ville forbinde disse tre store, europæiske floder, og bemærkede, at »det ville skaffe 60.000 jobs hen over 15 år.«  

 

(Energi; Infrastruktur;Internationalt)