Konstruktion af Myanmar-hovedforbindelsen til Ny Silkevej påbegyndes

Printervenlig versionPrintervenlig versionSend by emailPDF versionPDF version

 

10. maj 2014 – Konstruktion af to hoveddele af højhastighedsjernbaneforbindelsen mellem Kina og Myanmar, og sluttelig til Indien, begynder i juni måned, rapporterer China Daily. Ruten gennemløber noget af det vanskeligste terræn i verden.

»Gaoligong Mountain Rail Tunnel bliver mere end 30 kilometer (18,6 mil) lang og vil være med til at forbinde Yunnan-provinsen med Myanmar«, sagde Wang Mengshu, en tunnel- og jernbaneekspert ved Kinas Ingeniørakademi, i torsdags.

 

Se China’s Policy: »The Silk Road – From Past to the Future«

 

Tunnelen bliver den længste af sin art i Asien, med ingeniørmæssige vanskeligheder i lighed med dem, man finder ved konstruktion af jernbanelinjer i Tibets permafrost, sagde han.

»Et andet vigtigt projekt, Jernbanebroen over floden Nujiang, vil også gå i gang snarest«, tilføjede Wang og bemærkede, at både bro og tunnel udgør elementer af Dali-Ruili-jernbanen, som vil strække sig over 330 km og forbinde Kina med sin nabo, Myanmar.

Visse sektioner af jernbanen, som egner sig til højhastighedskørsel, vil tillade tog at køre med 250 km (155 mil) i timen. Andre sektioner vil opretholde hastigheder på maksimum 180 km i timer (112 mil), sagde Wang.

Wang talte også om den større sammenhæng.  Tre jernbanelinjer, som forbinder Kina til Sydøstasiatiske nationer, er omfattet af centralregeringens middel- og langfristede plan for jernbanenettet, og nogle indledende arbejder er begyndt, iflg. kilder, der står China Railway Corp. nær.

Ifølge disse planer vil linjerne begynde i Kunming, provinsen Yunnan, og vil forbinde Laos, Vietnam, Cambodja, Myanmar, Thailand, Malaysia og Singapore. Linjerne udgør den sydlige del af den Trans-asiatiske Jernbane. Det kæmpemæssige jernbanenetværk tilsigter at skabe en ubrudt strækning på 14.000 km (8.700 mil) jernbaneforbindelse mellem Singapore og Istanbul, med mulige videreforbindelser til Europa og Afrika.

 

Se også:

Beijing Review: Bringing Asia Together around Silk Road

 

Mens udkastet til de tre linjer har været klar i nogen tid, har undersøgelses- og konstruktionsarbejdet trukket ud pga. finansieringen og uenigheder omkring spørgsmål vedr. hastighed. »Vi har nu afsluttet undersøgelserne, og så vidt jeg ved forhandler regeringen med udenlandske nationer om finansieringsformerne.«

Wang sagde, at »De er nået frem til den foreløbige konklusion, at Kina vil være ansvarlig for investering i infrastrukturen, udstyr og teknisk research, mens andre lande vil tilbagebetale deres andel med lokale ressourcer.«

 

(Verdenslandbroen; Internationalt)