Prins Charles støtter mutters krigsplan, sammenligner Putin med Hitler

Printervenlig versionPrintervenlig versionSend by emailPDF versionPDF version

 

21. maj 2014 – Den kasserede, britiske tronarving, Charles, Prinsen af Wales, skabte en tilføjelse til Dronning hestefjæs’ krigsplaner ved at fortælle en kvinde i Halifax, Nova Scotia, som havde mistet slægtninge i nazisternes Holocaust: ”Og nu gør Putin omtrent det samme som Hitler.”

Optrinnet er blevet til en international skandale, fordi de kongelige ikke må komme med offentlige udtalelser om politiske emner. The Telegraph kaldte det en ”velmenende, men uforsigtig kommentar”, når det er åbenbart, at det var alt andet. The Daily Mail, som rapporterede hændelsen, sagde, at Charles var ”omringet af medier” på det tidspunkt, hvor kommentaren faldt.

Vicepremierminister Nick Clegg forsvarede Charles og sagde, ”Jeg mener, at han har ret til at have sine meninger.”

Den populære, russiske avis Moskovskij Komsomolets (MK) sagde, at Charles’ bemærkninger kunne risikere at ”udløse en international skandale”. Putins talsmand Dmitry Peskov sagde på en forespørgsel fra Sky News, at Kreml ”ikke ville kommentere historien lige nu.”

Anti-russiske aktivister i Ukraine lovpriste Charles’ bemærkninger. ”Gode, gamle Charley”, lød kommentaren fra en bidragyder til Maidans Facebook-side.

Efter planen skal Charles mødes med Putin på mindedagen for D-dag i Frankrig den 6. juni.

 

(Internationalt)