’Atomkrig har ingen vinder’

Printervenlig versionPrintervenlig versionSend by emailPDF versionPDF version

 

2. juni 2014 – Steven Starr, højtplaceret forsker for Physicians for Social Responibility, har udstedt en presserende nødvendig advarsel om, at amerikanere må mobilisere for at forhindre atomkrig, fordi det ville betyde menneskehedens udslettelse. ”De uvidende fører de uvidende mod udslettelsens afgrund”, skrev Starr, for det har ikke været til debat under nogen præsidentvalgkampagne, er ikke blevet diskuteret i medierne, undervist i amerikanske skoler eller tilsyneladende blevet forstået af de mennesker, der har ansvaret for atomvåbenarsenalerne.

Starr skrev ”The Lethality of Nuclear Weapons” (De dødbringende Atomvåben), som blev publiceret den 30. maj på Paul Craig Roberts’ webside, til støtte for Roberts’ egne advarsler om, at ”en amerikansk-russisk atomkrig ville udrydde den menneskelige art, sammen med alle andre livsformer.”

Starr undersøger rækken af videnskabelige undersøgelser, som er blevet gennemført siden 2006 – som også vises i ”Unsurvivable” (Med danske undertekster: ”Ingen Overlevende”), LPAC’s uafviseligt enerverende video, som omhandler truslen om atomkrig – som viser, at en ”lille” atomkrig, hvor man kun anvender 1 % af enten russiske eller amerikanske, affyringsparate atomvåben, ville føre til global hungersnød og død for op imod 2 mia. mennesker, alt imens ”en krig, der udkæmpes med under halvdelen af amerikanske eller russiske, strategiske atomvåben, ville destruere den menneskelige art.”

Starr skrev: ”Vi hører kun om terrortrusler, som kunne destruere en by med en atombombe, mens truslen om menneskets udslettelse som følge af atomkrig aldrig nævnes – selv ikke, når USA og Rusland kører enorme krigsspil som forberedelse til en amerikansk-russisk krig … Hvad der er endnu mere skræmmende er den kendsgerning, at de neo-konservative, som kører USA’s udenrigspolitik, mener, at USA har atomoverlegenhed over Rusland; dvs., at USA med succes skulle kunne lancere et atomart snig-angreb imod russiske (og kinesiske) atomstyrker og fuldstændig ødelægge dem.”

Starr rapporterer, at han og den russiske oberst Valery Yarynich, tidligere chef for de sovjetiske/russiske kommando- og kontrolsystemer, i fællesskab forfattede en tilbagevisning af en artikel i Foreign Affairs fra 2006, som forfægter dette vanvid. Deres tilbagevisning udløste en bred diskussion i Rusland, men forfatterne kunne ikke få artiklen publiceret i USA. Han konkluderer:

”Der er et desperat presserende behov for, at præsidenten for USA, Rusland eller Kina i et særdeles offentligt forum erklærer, at eksistensen af atomvåben skaber muligheden for, at de vil blive anvendt, og at deres anvendelse i krig sandsynligvis ville betyde menneskehedens udslettelse. Eftersom atomkrig ikke har nogen vinder, bør disse våben forbydes og destrueres, før de destruerer os alle.” 

 

 

(Stop 3. Verdenskrig)