Kina organiserer lande fra Mellemøsten til politikken for den Nye Silkevej

Printervenlig versionPrintervenlig versionSend by emailPDF versionPDF version

 

8. juni 2014 – Kina fortsætter sin internationale mobilisering omkring perspektivet for den Nye Silkevej. Dette var hovedemnet ved Kinas og De arabiske Staters Samarbejdsforums sjette Ministerkonference, som blev afholdt i Beijing i begyndelsen af juni måned. Flere end 200 gæster fra Kina og arabiske stater deltog i forummet, som nu fejrer sit 10-års jubilæum. Selv om konferencen kun var arrangeret på ministerplan, gjorde præsident Xi Jingping det til sit princip personligt at holde en tale for forsamlingen, hvor han gentog sit program for udviklingen af Det økonomiske Silkevejsbælte, idet han kombinerede dette med den Maritime Silkevej til et eneste projekt, som han gav betegnelsen ”En Vej og Et Bælte”.

 

”Det næste årti vil udgøre en afgørende udviklingsperiode for både Kina og De arabiske Stater, som opfordrer os til bære Silkevejens ånd fremad og forynge vore lande”,

 

sagde Xi og citerede et gammelt kinesisk mundheld,

 

”Fem farver, der skinner på hinanden, vil tilføre hinanden skønhed; otte musikinstrumenter, der spiller sammen, vil skabe en harmonisk melodi.”

”Ingen enkelt civilisation kan påberåbe sig at være en anden overlegen”,

 

understregede han.

 

Han opfordrede organisationen til at påbegynde drøftelser om etablering af et kinesisk-arabisk center for overførsel af teknologi, for at optræne arabiske eksperter i anvendelsen af atomkraft og for at åbne det kinesiske Beidou Navigationssatellitsystem op for arabiske stater. Tre betydningsfulde aftaler blev underskrevet på ministerplan, med fokus på atomteknologi, rumfartsteknologi og ”alternative” energikilder.

 

Samtidig fandt der et større seminar sted i Beijing sammen med Den iranske Ambassade, med titlen ”Det 21. århundredes kinesisk-iranske Silkevej”. Seminaret blev arrangeret af Den iranske Ambassades Kulturafdeling sammen med Kinas Minzu-universitet, Beijing Etniske Uddannelsessammenslutning samt Beijing Huimin-skole. Det var tydeligvis orienteret omkring Hui-minoriteten i Kina, der havde sin oprindelse langs med Silkevejen.

 

Under den seneste CICA-konference i Shanghai mødtes præsident Xi også med den iranske præsident Rouhani. De to parter afgav bindende løfter om at indgå i et samarbejde om at bygge den Nye Silkevej.  

 

Verdenslandbroen