RAPPORT FRA FOLKEMØDET PÅ BORNHOLM 13. – 14. JUNI 2014

Printervenlig versionPrintervenlig versionSend by emailPDF versionPDF version

 

... Som i de foregående år var der en debat mellem formand for Finansrådet, Jørgen Horowitz, som er bankernes mand, og Frank Aaen som modspiller til bankinteresserne. Debatten kom vidt omkring med finanskrise, bankpakker, og om politikerne havde handlet rigtigt med løsningen af finanskrisen ved blandt andet at lytte til finansfolk, som her Horowitz, der flere gange gentog, at der jo ikke var nogen, der kunne forudse krisen. 

Med det som udgangspunkt fik forfatteren mulighed for at stille det første spørgsmål: 

”Schiller Instituttet har forudset finanskrisen og gjort meget for at gøre opmærksom på det … Da vi havde finanskrise i 1930’erne, havde vi på daværende tidspunkt Franklin D. Roosevelt [som præsident for USA], som besluttede at handle på befolkningens vegne, hvor han lukkede Wall Street og satte bankerne under konkursbehandling og adskilte de almindelige [kommercielle] banker fra investeringsbankerne. I dag har vi en meget større krise; (rettet til Frank Aaen) hvorfor laver du ikke et lovforslag for en bankopdeling? Vi har brug for en Glass/Steagall-bankopdeling også i dag, ikke bankpakker og Bankunion!”

--------------------

 

 

Af Feride Istogu Gillesberg

Schiller Instituttet var repræsenteret af en fire mand stor delegation ved Folkemødet i Allinge på Bornholm, den 13. og 14. juni.

 

Vi benyttede enhver lejlighed til at komme til orde. Vi konfronterede politikere, Finansrådet, udenrigsministeren, men også statsministeren, med relevante og kritiske spørgsmål og indslag.

 

 

Nordisk Råd

Nordisk Råd havde en diskussion om, hvilken rolle, det arktiske område spillede. Et af hovedemnerne var blandt andet NATO’s udvidelse i de Baltiske Lande og Sverige. Man har gjort Rusland til en ny fjende med dets indtagelse af Krim, med hvilken Rusland [angiveligt] skulle have indledt en aggressionskurs over for Vesten, ved at blande sig i [interne], ukrainske anliggender.

 

Hans Schultz fra Schiller Instituttet greb muligheden for at komme til orde i diskussionen.

 

Han sagde, at neonazister og fascister, såsom Svoboda og Sektor Højre, er kommet til magten med Maidan-oprøret. Og at det er amerikanerne, som ikke har foretaget sig andet end at blande sig i Ukraines, og andre nationers, indre anliggender.

 

Udenrigsminister Martin Lidegaard benægtede kraftigt, at der skulle være neonazister ved magten i Ukraine, for den nye præsident var jo halvt jøde

Lidegaard forsøgte at latterliggøre Hans’ kritik.

 

Senere kom Hans til orde i den debat, som fandt sted i Kommunernes Landsforening, hvor han tog en omgang med Michael Ziegler, som var hovedrepræsentant for KL, og som talte om frivillig arbejdskraft, der kan overtage de professionelles arbejde i ældreforsorgen, med mere.

 

Hans understregede, at dette ikke er et humant tiltag, men at det går ud på at gennemføre en umenneskelig nedskæringspolitik fra toppen, som bliver pakket ind som et såkaldt humant tiltag.

 

 

Den amerikanske ambassadør

Under en debat om sikkerheden i det transatlantiske område i det 21. århundrede, talte Nicolai Wammen og den amerikanske ambassadør til Danmark, Rufus Gifford.

 

 

Daniel Grasenach-Tente fra Schiller Instituttet udfordrede talerne og bad dem redegøre for deres anskuelser om blokpolitik. Daniel spurgte også, om vi ikke har lært noget af Anden Verdenskrig, og om, hvorfor vi ikke holder op med geopolitisk blokpolitik?

 

 

Den amerikanske ambassadør Gifford begyndte at tale om alliancer i stedet for, hvor

 

 

Janus Kramer Møller fra Schiller Instituttet indskød en bemærkning om, alliancer mod hvem og hvad?

 

 

Hvorpå den amerikanske ambassadør gerne ville have en forklaring på, hvad Janus mente med det.

 

Janus spurgte om, hvorfor der er en alliance, der går ud på at omringe Rusland med Missilforsvarssystemet; hvorfor NATO ekspanderer, og hvorfor der er en optrapning af flåden?

 

Der kom hverken svar eller en kommentar fra den amerikanske ambassadør.

 

 

Finansrådet

Som i de foregående år var der en debat mellem formand for Finansrådet, Jørgen Horowitz, som er bankernes mand, og Frank Aaen som modspiller til bankinteresserne. Debatten kom vidt omkring med finanskrise, bankpakker, og om politikerne havde handlet rigtigt med løsningen af finanskrisen ved blandt andet at lytte til finansfolk, som her Horowitz, der flere gange gentog, at der jo ikke var nogen, der kunne forudse krisen.

 

Med det som udgangspunkt fik forfatteren mulighed for at stille det første spørgsmål:

 

 

”Schiller Instituttet har forudset finanskrisen og gjort meget for at gøre opmærksom på det … Da vi havde finanskrise i 1930’erne, havde vi på daværende tidspunkt Franklin D. Roosevelt [som præsident for USA], som besluttede at handle på befolkningens vegne, hvor han lukkede Wall Street og satte bankerne under konkursbehandling og adskilte de almindelige [kommercielle] banker fra investeringsbankerne. I dag har vi en meget større krise; (rettet til Frank Aaen) hvorfor laver du ikke et lovforslag for en bankeopdeling? Vi har brug for en Glass/Steagall-bankopdeling også i dag, ikke bankpakker og Bankunion!”

 

 

Frank Aaen svarede, at han har forsøgt, og at han gør alt, hvad der står i hans magt.

 

Janus kom ind med en kommentar om, at Frank ikke har fulgt op på det.

”I skal mobilisere befolkningen … ” 

 

 

Horowitz afviste Glass-Steagall som en amerikanske lovgivning, der ikke passer til danske vilkår, og at han fraråder politikerne at gå ind for en bankopdeling.

 

Så kunne Janus komme med det næste spørgsmål til Horowitz;

om han bakker op om bail-in-politikken, hvor det bliver indlånerne, der kommer til at betale bankernes tab, og om han går ind for Bankunionen?

 

Horowitz sagde, at han selvfølgelig går ind for bail-in-politikken, men han vil ikke bakke op om Bankunionen foreløbig …

 

 

Statsministeren

Helle Thorning-Schmidt holdt en tale på Cirkuspladsen, som var en valgtale, der hovedsageligt handlede om, hvad Venstre gør forkert. Efter talen fik tilhørerne mulighed for at stille spørgsmål. Forfatteren fik også mulighed for at stille det første spørgsmål. Det lød som følger:

 

 

”EU-valget viste sig at være et protestvalg, hvor EU-borgerne demonstrerede deres utilfredshed med alle de store partier. Det burde give anledning til, at de store partier skifter kurs. Det er på tide, at politikerne handler for Det almene Vel, og ikke for deres egne interesser! Det er på tide, at politikerne handler som statsmænd, ligesom Franklin D. Roosevelt, som gennemførte en Glass/Steagall-bankopdeling for at sikre Det almene Vel.”

 

 

Det kom kun svar på den første del, hvor mødelederen stak til statsministeren om, hvad Dansk Folkeparti gør rigtigt, og hvad hendes parti gør forkert. Men Helle, og de fleste andre politikere, er rigtig gode til at undgå at svare!

 

Næste dag lod man os forstå, at Schiller Instituttet ikke måtte stille flere spørgsmål til de politikere, der talte ved Cirkuspladsen, som bliver transmitteret live på Tv. Argumentet var, at Schiller Instituttet havde opbrugt sin kvote …

 

 

Hvad kom der ud af Folkemødet på Bornholm?

 

Overalt, hvor vi var, havde vi vores valgplakat [fra EU-valget 25. maj] med. Unge såvel som gamle kom hen til os og spurgte efter litteratur, de kunne læse.

 

Og det vil vi selvfølgelig fortsætte med at udbrede, samt afholde aktioner, for at danskerne skal kende vores løsninger på krisen og støtte vores politik.

                                                                                                                                                                                                                                            [fig]

 

 

Glass-Steagall; Stop 3. Verdenskrig