USA: Højesteret giver gribbefonde medhold imod Argentina

Printervenlig versionPrintervenlig versionSend by emailPDF versionPDF version

 

16. juni 2014 – I en afgørelsen, der blev skrevet af den idiotiske elev af Aristoteles, dommer Antonin Scalia, gav USA’s Højesteret i dag medhold til de blodigste gribbefonde, inklusive NML Capital, i deres forsøg på at bruge USA’s domstole til at finde ud af alt omkring Argentinas finansielle bevægelser over hele verden, for at kunne beslaglægge deres aktiver som betaling for misligholdte obligationer. Samtidig holdt de fast i en afgørelse ved de lavere domstole om, at Argentina skulle betale NML Capital og andre ”uvillige til at indgå forlig” deres skålpund kød. Argentina har tidligere advaret om, at en sådan afgørelse kunne føre til en generel betalingsstandsning af deres statsgæld.

 

Dette er ikke blot et angreb på Argentina; det er tænkt som et budskab til ethvert land over hele verden, som vil forsøge at udøve dets suveræne rettigheder, der går ud på, at dets befolknings velfærd og endda eksistens kommer før den rovgriske udplyndring, som er baseret på illegitim ågerrentegæld.

 

Den argentinske præsident Christina Fernandez de Kirchner vil tale til nationen i aften om dette spørgsmål. I en tale, som hun holdt i går ved den afsluttende samling af G77-topmødet i Bolivia, og før Højesterets afgørelse, havde hun forklaret, hvad spørgsmålet egentlig drejer sig om med gribbefondene:

 

”Under denne form for anarkokapitalisme, hvor en lille gruppe finansierer styrer resten af menneskeheden, har en gruppe, der kendes som ’gribbefonde’, skaffet sig gældsinstrumenter til absurd lave priser – hvis den pålydende værdi var 100, betalte de 5 pesos eller måske mindre – finansierer, som ikke engang betaler skat, fordi de har deres officielle hovedkvarter i skattely, og som kun repræsenterer 1 eller 2 % af Argentinas totale statsgæld.” Fernandez fortsatte med, at disse fonde truer med at afskære Argentinas adgang til kapitalmarkeder, men ”for os, at gå til kapitalmarkedet med renter på 14 eller 15 %, det er rent ud sagt ågerrenter og [økonomisk] uoverkommeligt.”

 

”Og dog sætter denne lille gruppe af gribbefonde ikke blot Argentina i fare – for hvis det blot drejede sig om Argentina, ville det måske ikke betyde noget for verden, et tabt land i bunden af det sydamerikanske kontinent ville ikke have den store betydning for dem. Men det, som i virkeligheden står på spil, er det internationale finanssystem, og mere end det, det internationale økonomiske system … [Dette er] finansiel kapitalisme og fremkomsten af det, der kaldes finansielle derivater, som begyndte at generere, eller i det mindste fik verden til at tro på, at de genererede, penge, uden at de gennemgik cyklussen med produktion af varer og tjenesteydelser, hvilket er umuligt og selvfølgelig genererer astronomisk høje profitter, men også eksistensen af fiktive penge.”

 

--------------------------------------------

 

Læs også: "Argentinske kongresmedlemmer siger til amerikanske modparter, suverænitet kommer før spekulanter"

 

 

 

Økonomi & Finans; Internationalt