BRICS-topmøde skaber ny udviklingsbank. Vil USA nu droppe Obama og vedtage LaRouche’s fire love?

Printervenlig versionPrintervenlig versionSend by emailPDF versionPDF version

 

Topmødet mellem de fem BRICS-nationer blev i dag afholdt i Fortaleza, Brasilien, hvor man udstedte Fortaleza-deklarationen, der inkluderer den historiske annoncering af, at Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Syd Afrika er enedes om udformningen af den nye udviklingsbank (New  Development Bank NDB) til finansiering af infrastruktur og andre udviklingsprojekter i BRICS og andre udviklingsøkonomier, såvel som BRICS reserve-beredskabsarrangement (Contingent Reserve Arrangement CRA) til at ”hjælpe lande med at komme kortfristet likviditetspres i forkøbet”. NDB tilførtes indledningsvist $50 mia., vil få hovedkvarter i Shanghai, Kina, og det første præsidentskab, der vil gå på skift, vil blive indisk.

Selv om sprogbrugen i Fortaleza-deklarationen er varsom, er det en kendsgerning, at NDB er kimen til et ganske nyt, internationalt, finansielt system, centreret omkring udvikling og national suverænitet – en kendsgerning, som efterlader det Britiske Imperium vidunderligt rasende.

Dette kommer ikke for tidligt: det europæiske banksystem synker hurtigt til en ny fase af opløsning, idet de eksisterende institutioner som IMF skriger højere og højere på umådelige bailouts, bail-ins og alting derimellem.

Som den brasilianske præsident Dilma Rousseff udtalte: “Banken repræsenterer et alternativ til finansiering af udviklingslandes behov for infrastruktur, med forståelse og kompensering for  den utilstrækkelige adgang til kredit fra de principielle, internationale finansinstitutioner.”

Den argentinske kabinetchef Jorge Capitanich var endnu mere direkte, idet han udtrykte interesse i NDB og beskyldte IMF, Verdensbanken og andre eksisterende, finansielle institutioner for at være ”værktøjer til afpresning”, som destruerer ”en suveræn udvikling af vore nationer.”

Betragt nedenstående, kortfattede kronologi over det intense, diplomatiske forløb omkring BRICS-topmødet for at få et indtryk af den dynamiske proces undervejs. I hvert tilfælde er der en klar understregning af kernekraft som den definerende drivkraft mellem disse nationer. Dette er en fuldstændig afvisning af ’the Queen’s (Dronning Elisabeth II o.a.) folkemorderiske ’Copenhagen syndrom’ og den grønne agenda i det hele taget.

 

  • Lørdag  12. Juli : Rusland-Argentina-topmøde i Buenos Aires, med kernekraftsamarbejde i centrum.
  • Søndag  13. Juli: Putin-Merkel-konsultationer i Brasilien vedrørende en forhandlingsløsning på den Ukrainske krise.
  • Mandag 14. Juli: Rusland-Brasilien-topmøde i Brasilien, atter med kernekraft som et vigtigt punkt for samarbejde.
  • Mandag 14. Juli: Xi-Modi-møde i Fortaleza med diskution af fredelige løsninger af grænsestridigheder, og hvor Xi inviterede Indien til at indgå i AIIB som grundlæggende medlem, idet han annoncerede, at han vil besøge Indien i September.

Tirsdag 15. Juli: BRICS-topmøde i Fortaleza.

  • Onsdag 16. Juli: BRICS II-møde i Brasilien med UNASUR og andre sydamerikanske nationer.
  • Onsdag 16. Juli: Indien-Brasilien-topmøde i Brasilia.
  • Torsdag 17. Juli: Kina-Brasilien-topmøde i Brasilia med kernekraft højt på dagsordenen.
  • Torsdag 17. Juli: Kina, Brasilien, CELAC-kvartetten, Mexico og andre mødes i Brasilia.
  • Lørdag 19. Juli: Kina-Argentina-topmøde i Buenos Aires.
  •  

Også meget sigende for, hvor træt verden er af den nuværende tilstand, er rapporten om, at BRICS vil bygge kabelforbindelser mellem deres fem hovedstæder, for at få sikker kommunikationskapacitet, dvs. fri for NSA-spionering. Denne funktion af processen, sammen med Tysklands vrede over NSA/CIA-spionage imod landet, såvel som Brasiliens, burde sandsynligves kaldes for ’Snowdens gengældelse’.

Det afgørende spørgsmål forbliver dog: Hvor går USA hen? Skal vi forblive på linje med det synkende Britiske Imperium under Obama, eller vil vi arbejde med det opdukkende, nye, globale system, fjerne Obama fra embedet, og gennemføre LaRouche's four laws (LaRouche’s fire love)?

Organisationsfolk fra LaRouchePAC tog til Washington’s gader og Kongressens gange i dag med netop det budskab. I en enkelt high-impact intervention orienterede Matthew Ogden en forsamling af konservative Republikanske kongresmedlemmer, foran et rum, tætpakket med TV og trykte medier, om den voksende tidevandsbølge for en rigsretssag, og udbad sig hver enkelts standpunkt i spørgsmålet om en rigsretssag, og hvorvidt de er parate til at indgive krav om rigsretssag mod Obama nu. Deres reaktioner er beskrevet andetsteds.

Hvad der strategisk står på spil blev sammenfattet ved den enkle appel fra Guyanas fungerende udenrigsminister Robeson Benn ved det nylige OAS-møde, hvor han indtrængende opfordrede amerikanske kongresmedlemmer til at føre landet tilbage til en Glass-Steagall-standard, til gavn for nationen selv og verden. Lad ikke den appel forblive ubesvaret.