Nedskydning af MH17 signalerer voksende pres for krig

Printervenlig versionPrintervenlig versionSend by emailPDF versionPDF version

Mens det kan tage dage eller uger at nå frem til en kompetent, retsteknisk afgørelse af årsagen til styrtet af det civile malaysiske rutefly MH17 over det østlige Ukraine den 17. juli, buldrer krigstrommerne for konfrontation med Rusland, ledet af præsident Obama og hans vigtigste rådgivere, som f.eks. FN-ambassadør Samantha Powers. Deres holdning er: "distraher mig ikke med kendsgerninger - jeg har besluttet mig". I dette tilfælde er beslutningen, at Vladimir Putin enten var direkte eller indirekte ansvarlig for hændelsen, og at Rusland står til at betale en høj pris.

 

Washingtons lynhurtige vurdering blev matchet i London Times af den britiske premierminister David Cameron den 20. juli, hvor han ligeledes erklærede, at Putin var skyldig i tragedien og forlangte, at Europa brød afgørende med Rusland. "Vi må vende dette øjeblik af bestyrtelse til et handlingens øjeblik."

 

Imidlertid har hverken Washington eller London tilvejebragt reelle beviser, skønt amerikanske efterretningstjenester og andre med sikkerhed har detaljerede satellitbilleder af området.

 

Det russiske Udenrigsministerium stillede i en udtalelse udsendt samme dag ti spørgsmål, der var rettet direkte til de ukrainske myndigheder, over hvis territorium MH17 fløj på tidspunktet for angrebet. Blandt spørgsmålene var: Hvorfor lod den ukrainske flytrafikkontrol flyet styre nordligere end den normale flyvekorridor, over en kendt kampzone? Hvilke fly fra Ukraines luftvåben var i nærheden, da det malaysiske jetfly blev ramt? Og hvorfor havde Ukraine antiluftskyts-batterier i området, når de pro-russiske oprørere i den østlige del af landet ikke havde nogen fly?

 

Den alvorlige fare er selvfølgelig, at den malaysiske flytragedie ikke finder sted i et vakuum. Trommehvirvlerne for krig er blevet optrappet, med den fortløbende krise i Ukraine som et af brændpunkterne, hvilket fremgår af det faktum, at præsident Obama, blot nogle dage før styrtet, annoncerede nye barske sanktioner mod Rusland. Og NATO har bekendtgjort en ekspansion af militærøvelser i Baltikum og Østeuropa på grænserne til Rusland.

 

Hvad der er fuldstændigt fraværende i retorikken fra Washington og London, er enhver bestræbelse på at fastslå ’cui bono’ – hvem, der har gavn af en sådan brutal, terroristisk handling. Ud fra en sådan betragtning står Rusland til at tabe mest.

 

Endvidere kom nedskydningen ved afslutningen af det potentielt historiske BRIKS-topmøde i Brasilien og på et tidspunkt, hvor selv Den internationale Betalingsbank (BIS) har advaret om et nært forestående gældskollaps af de større transatlantiske banker, som resultat af deres ukontrollerede spekulationsaktiviteter.

 

Mervyn King, den tidligere chef for Bank of England, udgav for nylig en bog, der dokumenterer, at det største, finansielle sammenbrud i det 20. århundrede fandt sted i forår-sommeren 1914 og førte direkte til ’Augusts Kanoner’, starten på Første Verdenskrig. Parallellerne mellem dengang og nu, nøjagtig 100 år senere, er åbenbare. Den største forskel er, at stormagterne i 1914 ikke havde arsenaler af termonukleare våben, sådan som USA, Rusland og Kina har i dag.