»Som sagt, så gjort« - BRIKS-lande arbejder på en ny, global finansarkitektur

Printervenlig versionPrintervenlig versionSend by emailPDF versionPDF version

 

 

Af Alexander Hartmann[1] 

19. juli 2014 - »Verden står foran økonomisk og politisk uro i stort omfang. Konflikter og ustabilitet tager til i mange vigtige områder … at genoprette fred og stabilitet er en påtrængende, global nødvendighed. Det gør nye veje til kooperation og samarbejde bydende nødvendige«, erklærede Indiens nye premierminister Narendra Modi i sin tale til BRIKS-landenes 6. topmødes plenarforsamling den 15. juli. I denne sammenhæng fremhævede han den særlige rolle, som denne enestående kombination af nationer – Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika – indtager, som kan og må tjene til at skabe den fredelige og blomstrende fremtid, som hele verden så presserende behøver. 

 

»Jeg tror, at BRIKS kan klare dette krav. Det gør jeg, fordi BRIKS som international institution er enestående. Den forener for første gang en gruppe af nationer, ikke på grundlag af en eksisterende velstand eller en fælles identitet, men på grundlag af et fremtidspotentiale. Selve idéen om BRIKS er altså rettet mod fremtiden. Derfor tror jeg, at den kan tilføre de bestående, internationale institutioner nye perspektiver og mekanismer.«

 

Det er netop disse »nye perspektiver«, som gør BRIKS-gruppen interessant for stadig flere nationer i hele verden som alternativ til det transatlantiske finanssystem, som er ved at gå til grunde, som Helga Zepp-LaRouche skrev i vores lederartikel (i den tyske avis Neue Solidarität, -red.) i sidste uge: »For tiden finder der en strategisk kursændring sted blandt et stort antal stater, som, til trods for de rædsler, der finder sted i Sydvestasien og Ukraine, og til trods for det forestående transatlantiske finanskollaps, giver håb om, at menneskehedens nuværende civilisationskrise kan overvindes.« (13. juli)

 

I sin pressekonference i Brasilia påpegede den russiske præsident den 17. juli, at BRIKS-landene i modsætning til de »udviklede« nationer er legemliggørelsen af den opadgående tendens for menneskehedens fremtid: »Jeg vil gerne minde Dem om noget, som allerede er blevet nævnt: BRIKS-landene har tilsammen 40 % af verdens befolkning og 21 % af det globale BNP. Men det er ikke andelen, der er så vigtig, men derimod den kendsgerning, at disse lande har en meget betydningsfuld økonomisk vækst. I de seneste 10 år er de udviklede landes BNP vokset med 60 %, men i BRIKS-landene er den firedoblet. I denne sammenhæng må vi naturligvis tage i betragtning, at de 60 % forholder sig til et meget stort volumen som udgangspunkt, alt imens vores firedobling havde udgangspunkt i en mindre basis. Men det er raterne. Dette er alle unge stater, og fremtiden hører ungdommen til.«

 

Ud over fremtidsorienteringen er yderligere to aspekter i denne forbindelse væsentlige: de fem deltagerlandes regeringers enighed og den faste beslutning om, at det, som man er enedes om, også hurtigt omsættes til kendsgerninger.

»Vi er forenet i ønsket om, at, i alle spørgsmål om den globale udvikling og dannelsen af den globale finansielle og økonomiske arkitektur at handle ud fra en fælles holdning«, sagde Putin i sin tale til plenarforsamlingen. Planerne for etableringen af en ny udviklingsbank og en valutareservefond, som man var begyndt på et år tidligere, »er blevet til virkelighed … Banken og valutareservefonden lægger grunden til koordineringen af en makroøkonomisk politik mellem vore nationer. Jeg er sikker på, at et tættere økonomisk og finansielt samarbejde mellem BRIKS-landene vil give os mulighed for at gennemføre virkeligt store, fælles projekter med det mål at udvikle vore nationer.«

Putin henviste til »Køreplanen for investeringssamarbejdet«, med 37 projekter inden for forskellige områder »fra højteknologi til den humanitære sektor«, som blandt andet skabelsen af BRIKS-landenes Energiforbund, under hvis tag der skal oprettes en brændstofreservebank og et energipolitisk institut, den fælles anvendelse af det russiske, globale navigationssystem GLONASS inden for områder som trafik, offentlig sikkerhed og landbrug (alene inden for landbruget vil anvendelsen af GLONASS-systemet være med til at forøge udbyttet med 30-50 %, iflg. Putin), såvel som også et samarbejde på varemarkedet.

 

Kinas præsident Xi Jingping sagde efter sit bilaterale møde med Putin, at i løbet af de to måneder, siden de to parter under deres møder i Shanghai »har underskrevet en hel række af historiske aftaler«, har der allerede været intensive kontakter mellem repræsentanter for de lokale forvaltninger og nationale regeringer i begge lande. Ved næsten alle samarbejdsprojekter er der blevet gjort fremskridt. »Jeg siger til alle, at det i vores samarbejde med Rusland er vigtigt at arbejde ud fra devisen ’Som sagt, så gjort’. Fra deres side har der været et endnu mere positivt signal: Ved et stort møde mellem ambassadører har de fremmet en omfattende opgradering af de russisk-kinesiske forhold. Jeg håber, at begge parter til fulde vil gennemføre vore aftaler. Smede jernet, mens det er varmt, så at sige.«

 

Et produktivt kreditsystem

Den nok vigtigste opgave, som det gælder om at løse i ånden »som sagt, så gjort«, er den hurtigst mulige etablering af et alternativ til det nuværende, bankerotte, globale finanssystem, nemlig et finans- og banksystem, som stiller kreditter til rådighed for opbygning og udvikling af den produktive økonomi og den dertil nødvendige infrastruktur. To væsentlige institutioner til dette formål blev virkeliggjort ved BRIKS-topmødet: en af de fem BRIKS-lande grundlagt Ny Udviklingsbank (NDB), og en fælles valutareservefond (CRA). Hertil kommer som det næste også den Asiatiske Infrastruktur-Investeringsbank (AIIB), hvis grundlæggelse den kinesiske regering energisk fremskynder. Under en pressekonference i forbindelse med BRIKS-topmødet sagde viceguvernøren for den Indiske Reservebank, Urijit Patel, at CRA-fondene, som blev etableret for at forsvare de nationale valutaer i tilfælde af likviditetskriser, ville give de fremadstræbende nationer »en ekstra sikkerhed … Jeg anser det for at være et vigtigt signal, at BRIKS-landene er parate til at overtage ledelsen ved forandringen af den art og måde, hvorpå vi tænker vedr. verdens finansielle arkitektur.«

 

Spørgsmålet om en ny, finansiel arkitektur stod også helt i centrum ved møderne mellem hhv. BRIKS-landenes og Unionen af Sydamerikanske Nationers (UNASUR) stats- og regeringschefer. Straks som den anden taler efter værtsnationen, den brasilianske præsident Dilma Rousseff, talte Argentinas præsident Cristina Fernández de Kirchner, som i et opildnet foredrag fortalte om sit lands konfrontation med gribbefondene og i en lidenskabelig appel krævede et mere retfærdigt, globalt finanssystem, som er i stand til at opfylde de presserende behov hos verdens befolkning.

»Vi erklærer hermed, at en ny, global, finansiel orden ikke blot er fair og retfærdigt, men også absolut nødvendigt«, sagde hun. Alle lande »opfordres til at forene deres kræfter i dette sande korstog for en ny, global, politisk, økonomisk og finansiel organisation, som har positive politiske, sociale og kulturelle følger for vore nationer.« Over for journalister fortalte Fernández, at alle stats- og regeringscheferne fra medlemslandene i BRIKS og UNASUR havde udtalt deres stærke støtte til Argentina, som hun takkede dem for. Umiddelbart før BRIKS-mødet havde Ruslands præsident Putin besøgt Argentina, umiddelbart herefter rejse Kinas præsident Xi til Argentina for at befæste den »strategiske alliance«.

 

Ligesom med den kinesiske regerings Silkevejs-diplomati i Eurasien står også her opbygningen af infrastruktur i centrum. Blandt andet inden for rammerne af Xi’s besøg blev der indgået aftale om en kredit på 4,7 mia. dollars til finansiering af et stort vandværkskompleks i provinsen Santa Cruz i Patagonien, desuden en kredit på 2,5 mia. dollars til fornyelse af Belgrano-Cargas-jernbanen, som forbinder de nordlige og vestlige provinser med vigtige havne, for at gøre eksporten til Kina lettere. Desuden blev der indgået aftale om en valutaswap til en værdi af 11 mia. dollars mellem de to centralbanker. I Brasilien havde Xi også foreslået den peruvianske præsident Ollanta Humala, at Kina, Peru og Brasilien etablerede en arbejdsgruppe for at fremme samarbejdet om bygningen af en jernbane tværs over det sydamerikanske kontinent.

 

Kontrasten mellem BRIKS-landenes fremtidsorientering og det transatlantiske finansimperiums, og de af dette dominerede regeringers, »reaktionære« tiltag, kunne næppe være større: de sidstnævnte forsøger fortvivlet at redde et finansielt korthus, som ikke står til at redde, måske endda for en pris af en militær konfrontation med Rusland og Kina. I en konferencesamtale med aktivister fra LaRouche-Aktionskomiteen i USA understregede Helga Zepp-LaRouche: »Den nuværende globale krise er større end krisen i 1989 – men det er chancen også. For det er en kendsgerning, at der findes et alternativ til det aktuelle, morderiske system – ikke mindst takket være Lyndon LaRouches og hans politiske bevægelses arbejde.«

Kernen i dette alternativ er LaRouches firepunkts program: en tilbagevenden til Glass-Steagall-bankopdelingssystemet, erstatningen af det monetaristiske finanssystem med et kreditsystem til finansiering af store opbygningsprojekter og andre videnskabelige projekter. Hun fortsatte: »Vi har al mulig grund til at antage, at dette program på grund af den langsigtede virkning af vore interventioner som politisk bevægelse kan virkeliggøres. Vi begyndte i 1974 med at arbejde for fusionskraft, fra 1975 for den Internationale Udviklingsbank, fra 1991 for Den eurasiske Landbro. Alle disse idéer finder genklang, ikke kun hos amerikanske patrioter, men også hos vore forbundsfæller i hele verden, især i Kina, Indien, Rusland og de fleste sydamerikanske stater.«

 

Det påhviler nu den vestlige verdens nationer og borgere at sørge for, at chancen i 2014 ikke går til spilde, som den gjorde i 1989, men benyttes til at virkeliggøre menneskehedens fælles mål – altså netop i den ånd, som kom frem på BRIKS-topmødet i Fortaleza.

 

 

BRIKS; Økonomi & Finans; Internationalt; Infrastruktur 

 


[1] Chefredaktør for den tyske avis Neue Solidarität, organ for BüSo, LaRouche-bevægelsen i Tyskland. (-red.)