Det Britiske Imperium truer med finansiel såvel som militær atomkrig mod Rusland

Printervenlig versionPrintervenlig versionSend by emailPDF versionPDF version

 

29. juli 2014 – Med meddelelsen om optrappede europæiske og amerikanske sanktioner mod Rusland, som efter planen formelt indføres i morgen, gør Det britiske Imperium det klart, at det er parat til at gå hele vejen og forsøge at feje Rusland af landkortet, både militært såvel som finansielt. Deres trusler er lige så farlige, som de er sindssyge.

 

Den måske mest eksplicitte var Wolfgang Münchau, en monetaristisk toppropagandist fra Financial Times og Der Spiegel, hvor han jævnligt skriver en spalte, og som i sin seneste artikel i FT Deutschland skrev, at argumentet om, at Rusland har tæt ved 500 mia. euro i reserve og kan modstå sanktioner, er noget vrøvl. »Vi kan knuse den russiske økonomi på nogle uger«, pralede han, ved at blokere deres adgang til internationale betalingssystemer – som ejes af Vesten. Münchau tilføjede: »Betalingssystemer er den finansielle krigs atombomber.«

 

Det samme budskab blev givet i gårsdagens afgørelse i den Faste Voldgiftsret i Haag, som idømte Rusland en bøde på det fantastiske beløb 51,5 mia. dollars for Rosnefts overtagelse i 1990 af Yukos-olieselskabet fra den russiske oligark Khodorkovsky – en afgørelse, der er tyve gange større end nogen tidligere afgørelse. I sin dækning citerer Financial Times »en person med tætte forbindelser til hr. Putin, og som sagde, at Yukos-dommen var ubetydelig i lyset af det større, geopolitiske dødvande over Ukraine. ’Der er en krig på vej i Europa’, sagde han. ’Tror man virkelig, det her betyder noget?’«

 

Talerør for City of London, Ambrose Evans Pritchard, hoverer i en artikel i dag i Daily Telegraph over, at Yukos-sagen kan bruges til at drive Rusland til at gå i betalingsstandsning – sådan, som det Britiske Imperium også forsøger at gøre i Argentina. Alt imens Yukos og andre ikke vil være i stand til at efterstræbe Den russiske Centralbanks udenlandske aktiekonti eller andre statsaktiver, vil de, skriver han, ikke desto mindre angribe statsejede selskabers aktiver, som de påstår, fungerer som statslige instrumenter, og de vil efterstræbe Rosneft, som eksproprierede Yukos aktiver. De vil også indirekte gå efter oliegiganten BP, fordi den ejer 20 % af Rosnefts aktier. Advokater for Yukos vil nu indgive krav om beslaglæggelse af aktiver i 150 individuelle lande, som er involveret.

 

Evans-Pritchard konkluderer glædestrålende: »Den russiske udenlandsgæld (stat, banker og selskaber) stiger med et pennestrøg til 770 mia. dollars. Afvisning af betaling vil på et eller andet tidspunkt blive til en statslig betalingsstandsning.« 

 

 

Stop 3. Verdenskrig; Ukraine-dossier; Økonomi & Finans; Internationalt