USA: Lyndon Larouche: Obama forsøger at mørklægge sit svidende nederlag i kraft af Kongressens vedtagelse af HCR 105 - Hvorfor gemmer han sig?

Printervenlig versionPrintervenlig versionSend by emailPDF versionPDF version

 

27. juli 2014 – Den amerikanske statsmand Lyndon LaRouche latterliggjorde i dag Barack Obama for »blot at sidde der som en dum lus og tage alle de slag, som man giver ham, uden at reagere«, efter at han led et slående nederlag for hænderne af en upartisk koalition af kongresmedlemmer, som med et overvældende flertal vedtog HCR 105 den 25. juli. Denne resolution genbekræfter utvetydigt det forfatningsmæssige princip, at det er Kongressen, som skal bemyndige og erklære krig, ikke præsidenten – et princip, som Obama, under instruks fra Det britiske Imperium, gentagne gange har krænket, med katastrofale konsekvenser for USA og verden. HCR 105 blev vedtaget med det rungende stemmetal 370 for og 40 imod; eller, for nu at anvende et sprogbrug, som præsidenten måske bedre forstår, så var »sagen bøf«.

 

»Hvorfor har der næsten ikke været nogen mediedækning af dette?«, spurgte LaRouche. »Hvorfor gemmer Obama sig? Hvorfor tager han bare imod slagene og forsøger ikke engang at forsvare sin ære mht., hvad det er, han gør? Obama er blevet afsløret som en falskner.« LaRouche genfremsatte sit krav om, at Obama omgående stilles for en rigsret for at trække USA og verden væk fra randen af en atomkrig, og for at komme videre med opgaven med at udskifte det Britiske Imperium med et nyt, internationalt finanssystem, som vil nære udviklingen af arbejdskraftens produktive evner – ikke Wall Streets svindel og udplyndring. Denne politik repræsenteres gennem LaRouches Fire Love.

 

Højplacerede efterretningskilder i Washington, D.C., har bekræftet hr. LaRouches vurdering af størrelsesordenen og betydningen af Obamas nederlag og rapporterer, at der nu er en total tilbagevisning af Obamas udenrigspolitik og nationale sikkerhedspolitik fra såvel republikansk som demokratisk side. Dette har været under opbygning gennem nogen tid, men det eksploderede endeligt omkring afstemningen for HCR 105, som det vel kunne have gjort omkring et hvilket som helst spørgsmål, der involverede de nationale interesser, til forskel fra partipolitiske spørgsmål. »Man har nul tillid til præsidenten«, erklærede kilden.

 

Under drøftelser med sine medarbejdere i dag uddybede LaRouche den retning, som USA omgående må tage i post-Obama-æraen.

 

»Vi har en situation, hvor regeringens bedrag, mht. regeringens internationale bedrag, har nået et punkt, hvor der ikke findes mulighed for at mørklægge det mere. Hvad vi derfor stiler mod er en ærlig politik for, hvordan vi skal definere vore finanssystemer. Vi må derfor have en total ændring af denne politik. Vi må simpelthen bare annullere en masse bras, som er det rene bras. Det er, hvad vores mission bør være.

 

Vi bør ikke tænke på at fikse små ting; vi bør tænke på en storstilet kurve med et ærligt system for den finansielle styring blandt nationer. For idéen om at opbygge et sundt grundlag for afregning, i denne forståelse, er det afgørende, som vi må stile efter blandt nationer, for at bringe verdens nationer til en succesfuld aftale om reformer. Dette må derfor være spørgsmålet. Det drejer sig ikke bare om en «fiks det»-sag. Pointen er, at vi må have et regeringssystem, som er fælles blandt regeringer, som ændrer deres fremgangsmåder og derfor skaber et arrangement, som er et pålideligt system for finansiel styring blandt nationer.

 

Og vi må gøre det! Verden behøver ikke at blive styret på den måde, som det hidtil er sket. Verden kan styres på et retfærdigt grundlag af forbedring af arbejdskraftens produktive evner i hver eneste nation. Og det er det mål, vi bør sigte efter.

 

Vi må engagere os i at have med diverse nationer at gøre omkring dette spørgsmål. Og sige: Hvordan kan vi definere vort systems principper, så det faktisk fungerer for os.

 

For eksempel må vi gå over til meget høje energigennemstrømningstætheder, mht. energi. Uden meget høje energigennemstrømningstætheder er det ikke muligt for menneskeheden at imødegå menneskehedens behov netop nu. Man må derfor have et videnskabsprogram som drivkraft, som definerer præcis, hvordan vi fastsætter disse værdier.

 

De førende økonomier i verden er baseret på en høj energigennemstrømningstæthed. Termonuklear fusionskraft! Man har brug for en standardmåleenhed for økonomisk værdi, som stemmer overens med menneskehedens behov.

 

Vi har brug for et økonomisk system, som ikke alene er, skal vi sige, anstændigt, men som også måler ting mht., hvad den menneskelige art som helhed kan glæde sig ved. Vi behøver mere energi. Vi behøver mere energi mht. Solsystemet. Og menneskeheden kan ikke imødegå udfordringen i denne forpligtelse uden dette.

 

Man må måle ting mht. enheder af termonuklear fusion, ellers er man ikke seriøs. Kina er i færd med at gå over til termonuklear fusion! Indien går over til termonuklear fusion. Andre nationer går over til det, på en storstilet måde. Vi må derfor have et målesystem for den økonomiske styringsproces, som passer til kravene om menneskehedens fremskridt. Uden termonuklear fusion kan det ikke lade sig gøre.«

 

 

Fra Lyndon LaRouche; Fusionskraft; Økonomi & Finans; Internationalt