Atomkraft i centrum for BRIKS-landenes vision om vækst

Printervenlig versionPrintervenlig versionSend by emailPDF versionPDF version

 

 

24. juli 2014 - En række aftaler om samarbejde om atomkraft, inklusive konstruktionen af nye kraftværker, blev indgået under og på sidelinjen af BRIKS-tomødet og i separate kinesiske og russiske lederes besøg i Argentina og Brasilien.

 

Under Vladimir Putins besøg i Buenos Aires den 12. juli blev der underskrevet en aftale om udarbejdelse, konstruktion, drift og nedlukning af atomkraftværker og forsøgsreaktorer, såvel som udvikling af »faciliteter til afsaltning af vand.« Der er også russisk støtte til atombrændstofcyklussen (som kunne inkludere berigelse og genbehandlingsteknologi), håndtering af radioaktivt affald og produktion af radioaktive isotoper. Rosatom har fremlagt et teknisk og kommercielt forslag om at deltage i konstruktionen af atomkraftværket Atucha-III på 760 MW

 

I Brasilien underskrev russiske og brasilianske repræsentanter et Aftalememorandum om en facilitet til opbevaring af brugt brændstof, konstruktion af ingeniørfaciliteter og andre tekniske faciliteter ved Brasiliens Angra-atomkraftværk, som er i drift, og et »partnerskab« omkring konstruktionen af nye atomkraftværker i Brasilien.

 

Efter topmødet aflagde den kinesiske præsident XI Jinping et officielt besøg i Argentina, ledsaget af en delegation på 200 forretningsfolk, hvor 19 virksomhedsaftaler blev indgået inden for så forskellige områder som atomkraft, infrastruktur, kommunikation, transport og landbrug. Kina tilbyder præferencefinansiering til opførelse af Argentinas fjerde reaktor, Atucha III.

 

På sidelinjerne af BRIKS-topmødet havde den bolivianske præsident Evo Morales separate møder med Putin og Xi. Russerne tilbød samarbejde om et »omfattende program for atomkraft«, mens kineserne meddelte, at de ville bygge Bolivias anden satellit.

 

 

Energi