Kinesernes strategiske synspunkt om globale forandringer reflekteret i de kinesiske medier

Printervenlig versionPrintervenlig versionSend by emailPDF versionPDF version

 

 

Fredag, den 1. august 2014 – Der har været en betydelig dækning i de kinesiske medier med hensyn til de stigende spændinger mellem USA og Rusland, og selv om kineserne holder kortene tæt ind til livet mht. konflikten, så følger de dem meget nøje, inklusive de militære forberedelser, som russerne foretager som respons på de stadig mere skingre røster, som kommer fra Vesten. Den følgende artikel i Global Times af Zhang Ming, en forsker ved Kinas Institut for Nutidige Internationale Relationer, reflekterer uden tvivl nogle af de tanker, som man gør sig inden for førende, kinesiske kredse:

 

»Den aktuelle, internationale orden befinder sig i en forandringsproces. USA’s overherredømme udhules gradvist, og en ny, international orden vokser frem i dets sted. Det kan med rimelighed siges, at krisen i Ukraine har tjent som katalysator for disse forandringer. Den nuværende orden udformedes efter afslutningen af Den kolde Krig, med kommunismens fald i Østeuropa, Sovjetunionens opløsning og Jalta-systemets kollaps. USA opbyggede et absolut magtmonopol gennem Golfkrigen og krigen i Jugoslavien. Det eksporterede også sine egne forhold mht. produktion, samfundssystemer og en ideologi om international monopolkapitalisme, som var gennemgribende domineret af Washington selv.«

 

»Det er imidlertid uundgåeligt, at der opstår udlignende tendenser, når visse grænser først er nået. Washingtons bestræbelser på at udbrede sine værdier og hegemoniske system over hele verden er nu stødt ind i en krise. Washingtons magt er blevet opbrugt som følge af dets geopolitiske udvidelse under navn af krigen mod terror. Udbruddet af den globale finanskrise i 2008 i særdeleshed afslørede et bredt spektrum af systematiske og sociale problemer, som havde hobet sig op over en længere tidsperiode i det amerikanske samfund. Washingtons tilbagegang har bevæget sig fra rygte til realitet og har ikke alene været udløsermekanisme for en national, social krise, men har også accelereret det nuværende, internationale systems sammenbrud.

 

»Rusland har gradvist genvundet den selvtillid, som det mistede efter Den kolde Krig. Alt imens andre områder har taget USA’s og EU’s opmærksomhed, har den russiske præsident Vladimir Putin haft travlt med at omskabe den økonomiske integrering blandt lande, som engang var medlemmer af Sovjetunionen. Da EU’s Partnerskab mod Øst udvidedes til Ukraine, valgte Moskva at slå tilbage. Det lykkedes Putin at bevare Ukraine inden for rammerne af Statssamfundet af Uafhængige Stater gennem en løftestangspolitik, som indbefattede aftaler om energi og enorme lån. Han inkorporerede Krim i Rusland efter regimeskiftet i Kiev. Den aktuelle krise er en refleksion af en alvorlig mistillid mellem Rusland og Vesten.«

 

»Sammenbruddet af en unipolar verden har ført til nye modsætninger mellem Øst og Vest, og har efterladt yderzoner fastholdt i konstant uro. MH17-hændelsen mindede os atter om de forskellige konflikter, som binder de involverede parter sammen. Det minder os også om, at ensidighed og hegemoni blot vil føre til mere konfrontation, og at kompromis og samarbejde udgør den eneste mulighed for at løse krisen.«

 

 

Internationalt