Cameron bringer sin krigsoffensiv mod Rusland til NATO’s hovedkvarter i Bruxelles

Printervenlig versionPrintervenlig versionSend by emailPDF versionPDF version

 

 

5. august 2014 – Den britiske premierminister David Cameron bragte sin krigsoffensiv mod Rusland til NATO’s hovedkvarter i Bruxelles den 4. august. »Siden Rusland destabiliserede Ukraine og ulovligt annekterede Krim, har NATO’s respons været fokuseret på at berolige vore østlige allierede og afskrække russisk aggression andre steder. Alle allierede har bidraget til denne respons, enten med skibe, fly eller tropper«, sagde han efter et møde med NATO’s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen og NATO-kommandør, gen. Philip Breedlove. »På NATO-topmødet må vi blive enige om, hvordan vi kan understøtte en så robust tilstedeværelse i Østeuropa i de kommende måneder.« Cameron støttede Breedloves plan for at styrke NATO’s tilstedeværelse i Østeuropa og erklærede, at »vi må også bruge topmødet til at sikre, at NATO er parat til at rykke hurtigt ud som svar på en hvilken som helst trussel imod en hvilken som helst allieret, inklusive med kort varsel. [Idet han krævede] en multinational, højeste beredskabsstyrke, som hurtigt kan udstationeres til øvelser på en hvilken som helst allieredes territorium, som føler sig truet«, så ville dette også »yde enhver sårbar allierede en klar forsikring og gøre det klart for enhver aggressor, at et angreb på den enkelte er et angreb på alle.«

 

»Idet vi husker på Første Verdenskrigs ødelæggelser, sættes vores fred og sikkerhed atter på prøve, denne gang af Ruslands aggression imod Ukraine, og den forbryderiske nedskydning af MH17 har gjort det klart, at en konflikt i en del af Europa kan få tragiske konsekvenser over hele verden«, tilføjede Rasmussen. »NATO er fast besluttet på at forsvare alle allierede imod en hvilken som helst trussel. Vi har taget øjeblikkelige forholdsregler for at styrke vort forsvar til lands, til vands og i luften.«

 

Diplomatiske kilder i Bruxelles havde allerede antydet over for Itar-Tass, hvad indholdet af Cameron-Rasmussen-mødet ville være, timer, før Cameron ankom. En kilde sagde, at »et af de hovedspørgsmål, der skulle drøftes, ville være forberedelsen af en plan for alliancens respons på nye sikkerhedsmæssige udfordringer i forbindelse med Ruslands handlinger i Ukraine.« To af komponenterne i dette ville være øgede forsvarsudgifter i alle NATO-medlemslande og en øget forpligtelse til at forsvare NATO’s østeuropæiske medlemmer gennem bl.a. en forøgelse af styrken i NATO’s hurtige udrykningsstyrke til 25.000 tropper. »De tilstedeværende på topmødet vil med sikkerhed også overveje en revision af de fortsatte relationer med Rusland på lang sigt«, sagde en kilde. »Så dette refererer faktisk til alliancens forberedelse af en strategi for militær inddæmning af Den russiske Føderation«, konkluderer Itar-Tass.

 

Dette var i det store og hele blevet bekræftet af Rasmussen selv i et interview, som blev publiceret for to dage siden i Frankrig. I samme interview erklærede Rasmussen også utvetydigt, at separatisterne i det sydøstlige Ukraine er skyldige i nedskydningen af MH17 fra Malaysian Airlines. »NATO’s generalsekretær besluttede ikke at vente, til undersøgelsen af MH17-styrtet var afsluttet, men at bruge det til at udøve pres«, sagde Ruslands delegation til NATO i en erklæring. »Hvis Rasmussen var i besiddelse af overbevisende beviser for militsens skyld i nedskydningen af Boing’en, ville han fremlægge dem«, tilføjede Alexei Pushkov, formanden for statsdumaens komite for internationale anliggender, sagt på Twitter. »Han har imidlertid intet andet end retorik.«

 

Cameron fortsætter sin krigsoffensiv mod Rusland

Den britiske premierminister David Cameron har sendt et brev til NATO-ledere den 1. august, hvori han kræver, at NATO over for Rusland viser, at det »mener det alvorligt.« Iflg. Daily Telegraph sagde Cameron, at alliancen »måtte gøre det klart over for Rusland, at hverken NATO eller dets medlemmer vil finde sig i intimidering.« Han sagde, at NATO-medlemsstater måtte »styrke vores evne til hurtigt at respondere på enhver trussel, at berolige de allierede, som frygter for deres eget lands sikkerhed og afskrække enhver russisk aggression«, og at »Rusland har revet regel-bogen i stykker med sin illegale annektering af Krim og aggressive destabilisering af Ukraine« (som selvfølgelig ikke er et NATO-medlem).

 

Cameron skrev: »Vi må acceptere, at de seneste års samarbejde ikke er muligt på nuværende tidspunkt pga. Ruslands egne, ulovlige handlinger i NATO’s naboområde og revidere de principper, som styrer vores forhold til Rusland … Vi må sikre, at NATO har de evner, som det behøver, for at respondere på skiftende farer«, hvilket, sagde han, »kræver investeringer.« Det forenede Kongerige (U.K.), fortsatte han, »er allerede et af fire medlemmer af alliancen, som imødekommer målet med at bruge 2 % af vores BNP på forsvaret, og jeg vil tilskynde andre allierede til på det kraftigste at forpligte sig til at øge deres forsvarsudgifter og til at hellige mindst en femtedel af dem til udstyr og forskning. I takt med, at vore økonomier begynder at komme sig, ville en standsning af nedgangen i forsvarsudgifterne og investeringer i vores evne til at forsvare os styrke sammenhængen i alliancen og signalere, at NATO mener det alvorligt.«

 

Lidt mere afmålt end Cameron, men ikke desto mindre pegende i samme retning, er gen., Sir Adrian Bradshaw, NATO’s vicekommandør, som var i Washington den 31. september, hvor han gav et interview til AP. Bradshaw klagede, at skulle Rusland anbringe ti tusinder af tropper langs med et NATO-medlems grænse, sådan, som det har gjort langs Ukraines grænser, »så har det medlemsland brug for at vide, at NATO vil anbringe en passende tilstedeværelse til forsvar på deres territorium for at reducere effekten af dette pres lige så længe, det er nødvendigt«, sagde han. »Vi siger ikke, at de planlægger at gøre det, vi siger ikke, at de har et NATO-land i tankerne netop nu«, sagde Bradshaw. »Men det vi siger, er, at over for denne mulighed må vi ganske enkelt have vore styrker i den rette tilstand for en hensigtsmæssig reaktion.«

 

 

Stop 3. Verdenskrig; Ukraine-dossier; Internationalt