Vil Sydafrika føre an i fremstødet for udvikling af atomkraft i Afrika?

Printervenlig versionPrintervenlig versionSend by emailPDF versionPDF version

 

 

8. august 2014Herunder følger teksten til LaRouche-Afrika-folderen om atomkraft, som i øjeblikket uddeles i Johannesburg med forstæder.

 

Hvad ville vi have gjort?

 

Den 18. juli markerede 96-års fødselsdagen for det moderne Sydafrikas Grundlæggende Fader, Nelson Mandela. Det er den første fødselsdag, hvor han ikke er til stede i levende live.

 

I denne uge blev vi også vidne til, at Sydafrika kraftigt støttede skabelsen af det, som kunne blive til podekrystallen til en ny, retfærdig, økonomisk verdensorden, den Nye Udviklingsbank (NDB), som skabes af BRIKS-landene (Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika). NDB vil få et regionalt hovedkvarter i Johannesburg efter insisteren fra Sydafrika, som argumenterede med, at det største fokus for dets lån må være at løfte det afrikanske kontinent ud af fattigdommens fortsatte greb og det monetaristiske, globale imperiums neo-kolonialisme. Alt imens Rusland og Kina på det seneste har været meget aktive med at forfølge bilaterale udviklingsaftaler, vil NDB tilbyde finansiering baseret på gruppens samlede kredit og fjerne sådanne lån fra at være underlagt den korrupte og dødbringende tommel af City of London og dens Wall Street-satrap, som er forpligtet til en politik for ikke-udvikling, der ville slå det meste af Afrika ihjel i processen med at eliminere 6 mia. liv over hele planeten.

 

Hvad der imidlertid endnu ikke er specificeret er, hvilken form for udvikling, som vil blive finansieret af NDB. Sådanne vigtige spørgsmål må ikke overlades til tilfældigheder eller omstændigheder, for det monetaristiske imperiums agenters magt vil skære dette ud i pap i ord og på måder, som vil gøre det, som er gjort, meningsløst, eller det, der er værre.

 

Et Afrika, der er forsynet med energi fra atomkraft

 

For at sige det ligefremt: Afrika må gå over til atomkraft, med et storslået program, der har til hensigt ikke alene at øge den rå mængde af tilgængelig energi, men også energigennemstrømningstætheden i kontinentets økonomi, så hurtigt som muligt. Vi må præstere begge mål ved hurtigt at bygge mange sikre, sydafrikansk designede pebble bed-reaktorer[1] over hele kontinentet. Det ’mørke kontinent’, således kynisk navngivet af dets britiske koloniherrer, må endelig se lyset. Afrika er blevet holdt i mørke for at ødelægge den potentielle suverænitet af nationer, som kun er blevet befriet af navn og fortsat udnyttes af pengeimperiet, som kontrolleres fra City of London og Wall Street. For virkeligt at være frie må vi have billig, rigelig energi til at yde kraft til enhver anden udvikling, inklusive at sørge for ferskvandsforsyningen. Og sikker atomkraft, og senere fusionskraftværker, efterhånden, som de i fremtiden bliver mulige, er den eneste måde, hvorpå dette kan opnås.

 

Sagt på en anden måde: Hvis ikke Afrika går over til atomkraft, vil det dø. Energi, den øgede tæthed af dens tilgængelige anvendelse i et givent landområde, er den sande målestok for civilisationens fremskridt.

 

Mennesket er gået fra energikilder med en lavere tæthed, såsom træ og kul, og kulbrinteformer, inklusive råolie, til atomkraft i midten af forrige århundrede. Men det globale, monetaristiske imperiums herrer har bygget deres system op omkring kontrollen over energi, og begrænsningen af dets tilgængelighed og densitet. Det er dem, som står bag den nu årtier lange kampagne imod sikker atomkraft, alt imens de siden 1970’erne har opbygget deres finansimperium omkring spekulation i olieprisen og har brugt dette til at generere en global masse af dollars, som er den primære støtte for deres nu kollapsende system, alt imens de bruger oppustede omkostninger i forbindelse med råoliebrændstof som en måde at begrænse energitætheder i Afrika og andetsteds. Det er manglen på tilgængelig, billig energi, som kører relative befolkningstætheder ned til holocaust-stadiet, som nu er godt i gang i Afrika og andetsteds. Hvis ikke denne udvikling vendes, så vil den, af hans Kongelige Virus Prins Philip – den kadaver-lignende, medregerende ægtemand til den tævedronning, som sidder overskrævs på toppen af Det britiske Imperium –, proklamerede hensigt om massedød sejre.

 

Sydafrikas Zuma-regering har for nylig erklæret sin fortsatte forpligtelse til atomkraft. Dette er prisværdigt, især i forbindelse med de spændende, nye BRIKS-forslag. Men Zuma-regeringens foreslåede udviklingsplan er ikke tilstrækkelig til at imødegå selv vores nuværende, for slet ikke at tale om fremtidige behov. Hvordan skal vi producere tilstrækkelig elektricitet med en plan, som stadig gør knæfald for dumme og mislykkede, ’alternative’ energiteknologier, såsom vindmøller og solcellepaneler, som aldrig kan producere de nødvendige og tilstrækkelige energimængder? Regeringen har endnu ikke vovet at tale om at øge sine planer om atomkraft, eller om at udvide dem til de behov, som hele kontinentet har, og udnytte Sydafrikas atomindustri og udbyggede industrielle økonomi – den eneste tilgængelige på kontinentet – og således tage den naturlige føring. Der er al grund til at antage, at et sådant initiativ ville få BRIKS-nationernes fulde støtte.

 

En ny, økonomisk verdensorden

 

Det er på tide at opgive spøgelset af dette dekadente, kollapsende finanssystem og dets masse af værdiløse olie-dollars og gæld. Det er håbløst bankerot og behøver blot et let spark for at gøre en ende på dets lidelser. Så hvorfor ikke nogle dristige og nødvendige handlinger fra Sydafrika for at bringe dette system til fald? Mon ikke enhver afvisning af at betale olie-dollargælden vil få dette heldige udfald? Men af frygt og troskab over for det døende system, og dets brutale (’brutish’) imperieherrer, fortsætter Sydafrika med at foregive, i hvert fald offentligt, at dette rådne system kan ’reddes’ gennem reformer.

 

Der er ingen reformer, som kan redde systemet! Reformer vil blot forlænge og intensivere vores elendighed. I stedet må alle handlinger have fokus på at gå over til et nyt system, et system, som ikke avler gæld til gavn for et dekadent finansoligarki, men yder kredit til specifikke udviklingsprojekter og udviklingsprogrammer. Og det mest afgørende nødvendige program, der må finansieres, er den storstilede udvikling af sikker atomkraft for Afrika. Tro ikke på løgnene om, at et atomkraftværk skal koste flere milliarder og være et årti om at blive bygget; i alle sådanne tilfælde skyldes de høje omkostninger og forsinkelser unødvendigt bureaukrati og krav, som gennemtvinges af dem, som ønsker at undertrykke udviklingen af atomkraft, alt imens de tjener penge på de kunstigt oppustede priser. Der er ingen grund til, at vi ikke kan bygge sikre atomkraftværker, hurtigt, ved at gøre brug af pebble-bed-teknologier, som er udviklet lige her i Sydafrika, for en brøkdel af de milliarder, som normalt angives som prisen. Det var City of London og Wall Street, som stod bag sabotagen af det lovende, sydafrikanske pebble-bed-program, netop på det tidspunkt, hvor det frembragte et levedygtigt design, som ville have skåret omkostningerne for sikre atomreaktorer ned med hundreder af millioner. Dette program må nu få ’grønt lys’ (!), og vore videnskabsfolk må samarbejde med kineserne og andre kolleger over hele verden for hurtigt at få en pebble-bed-reaktor-model. Dette samme samarbejde bør dernæst udgøre grundlaget for at arbejde på et forceret program for at frembringe en fusionsreaktor-model.

 

Dette er, hvad NDB kan gøre muligt. City of London og Wall Street vil aldrig finansiere planer for at øge afrikansk energi. Monetaristerne har til hensigt at lade Afrika forblive mørkt, alt imens de anstifter krig og skaber betingelser for hungersnød og sygdom for at slå det, de anser for at være ’overbefolkning’, ihjel – dvs. hele vores befolkning.

 

Den endelige succes for en plan om udvikling af et energi-intensivt Afrika afhænger af, at verden som helhed bevæger sig så hurtigt som muligt i retning af et paradigme for en fusionsbaseret økonomi. Og Sydafrika, med sine atomforskere og forskningsfaciliteter, vil også få en vigtig rolle med planlægningen af dette.

 

Vores elskede Grundlæggende Fader, Nelson Mandela, ville kraftigt have støttet et sådant program. Han forestillede sig det nye Sydafrika som ikke blot en ledende, afrikansk nation, men som en global magt i kampen for økonomisk retfærdighed og sand frihed. At Mandela ikke fik dette løfte at se i sin levetid skyldes til dels, at han ikke fandt allierede for sin vision, og allervigtigst, manglen på en partner i USA. I dag er denne store nation i bogstavelig forstand en fange af Det britiske Imperium under marionetten Barack Obama, det samme Imperium, til hvilket Sydafrika stadig yder troskab. Begge nationer må kaste deres åg af sig og indtage deres retmæssige plads i kampen for menneskelig værdighed og retfærdighed. De må besvare opråbet fra den store, amerikanske statsmand og økonom, Lyndon LaRouche, om at gøre en ende på det monetaristiske system, gå ind i en fremtid, i hvilken suveræne nationer bestemmer deres egen fremtid, og gøre en ende på de imperie-iscenesatte krige. I dag har Sydafrika allierede i de andre BRIKS-lande. Lad os gå fortrøstningsfulde fremad, som Mandela med sikkerhed ville have gjort.

 

 

         

BRIKS; Energi; Infrastruktur; Teknologi & Videnskab; Internationalt

  

 


[1] Pebble-bed reaktoren PBR) er en grafit-modereret , gaskølet atomreaktor