BRIKS’ magt slår igennem

Printervenlig versionPrintervenlig versionSend by emailPDF versionPDF version

 

15. august 2014 - »Kan Iran blive det andet ’I’ i BRIIKS?« spurgte Tehran Times den 10. august, den seneste erklæring fra en voksende liste af udviklingslande, som ivrigt vender sig mod BRIKS-kombinationen (Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika) som et middel til at sikre deres egen, suveræne udvikling.

 

Tohid Atashbar, en forsker ved Majlis (Parlamentet)Forskningscenterets Afdeling for Planlægning og Budgettering, rapporterede, at Iran i 2013 til nogle medlemmer af BRIKS havde formidlet den kendsgerning, at Iran støttede BRIKS og var parat til at blive medlem. Atashbar forklarede fordelene ved at tilslutte sig:

 

»Irans indlemmelse i BRIKS-gruppen ville hjælpe med at øge Irans integration i en stor del af verdensøkonomien, styrke dets evne til at neutralisere byrden under sanktionerne, og tilvejebringe mange muligheder for, at BRIKS-selskaber kunne tilbyde deres produkter på det iranske marked. Desuden kan BRIKS-gruppen øge sin politisk-strategiske vægt ved at lade Iran komme med i klubben. Indlemmelse i BRIKS ville gøre Iran til et officielt magt-knudepunkt i det globale Syden og i Mellemøsten, og det ville højne landets profil på den internationale arena.«

 

Voice of Amerika gøs ved tanken om netop dette potentiale, i en artikel fra 12. august med titlen »BRIKS-bank ses som IMF-konkurrent.« Artiklen citerer Akshay Mathur, en kollega fra Gateway House, det Indiske Råd for Globale Anliggender, med base i Mumbai, om, hvordan BRIKS kan bringe hele planen med at gennemtvinge sanktioner for at knuse nationer, til fald:

 

»Jo flere dollars, der er i omløb, desto større magt har USA over den finansielle arkitektur. Men i en multivalutarisk arkitektur vil USA miste dette greb, og andre lande vil beholde magten over deres valuta, så de kan fortsætte med at handle uden at blive sanktioneret«,

sagde Mathur.

 

VOA citerer også Liu Haifang, en professor ved Peking University’s Center for Afrikanske Studier, hvor han fejrer, at udviklingslande

 

»endelig … fik nogle alternative kilder til at skaffe finansiering til infrastruktur, og de kommer ikke med disse betingelser … Det betyder, at hele verdensordenen ikke er unipolar. Det er ikke en vestligt centreret verden. Det er en multipolar verden. Afrikanske lande, som forsøger at skaffe finansiering, behøver ikke udelukkende følge den udviklede verdens regler.«

 

Det britiske nyhedsagentur Reuters bemærkede samme dag, at BRIKS-banken snyder det britiske monarki for sin globale operation om bandlysning af anvendelsen af kul. For et år siden fremlagde præsident Obama en strategi til afskæring af offentlig finansiering internationalt af anvendelsen af kulkraft, skrev Reuters. Japan og Tyskland er ikke gået med på denne leg, og nu

 

»siger iagttagere, at en ny udviklingsbank fra BRIKS-gruppen af fremvoksende markeder … sandsynligvis heller ikke vil følge strenge begrænsninger af kul …«

 

 

BRIKS; Internationalt